Der skal bygges 20 nye nærpolitistationer og ansættes 300 ekstra betjente, der blandt andet skal sættes ind i udsatte boligområder. 

Sådan lyder et par af de centrale forslag i "Trygheden først" – regeringens udspil til en aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2024.

Det løser jo ikke problemerne. Vi skal ind og arbejde med de unge og deres familier.
Mads Bilstrup, Dansk Socialrådgiverforening

Regeringen er klar til at afsætte 800 millioner ekstra kroner hvért år til politiet og anklagemyndigheden.

– Vi vil oprette 20 nærpolitistationer rundt om i landet. Nogle af dem skal ligge i de særligt udsatte boligområder – i de områder, hvor alt for mange mennesker skal finde sig i, at nogle ser stort på almindelig god opførsel, at grupper af unge – mange af dem med anden etnisk baggrund end dansk larmer og hærger og skaber utryghed, lød det fra justitsminister Nick Hækkerup, da han mandag fremlagde udspillet.

I alt skal der ansættes 300 ekstra politibetjente i 2022. Det vil bringe antallet af politibetjente i Danmark op på 11.550 – et historisk højt antal. 

I øjeblikket har regeringen stemplet 40 boligområder som udsatte. Det fremgår af den seneste liste over udsatte boligområder, som blev offentliggjort 1. december 2019 samtidig med ghettolisten og den hårde ghettoliste.

Forebyggelse hjælper

Dansk Socialrådgiverforening advarer mod at tro, at der findes hurtige løsninger. Erfaringen er, at det kræver et langt og sejt træk med fokus på socialt arbejde, hvis kriminalitet skal nedbringes.

– Politiet kan godt rykke ind og være tilstede og tilbageholde de unge. Men det løser jo ikke problemerne. Vi skal ind og arbejde med de unge og deres familier. Der findes ikke hurtige fix, siger formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup til Arbejderen.

Han fortsætter:

– Det, vi ved virker, er en tidlig, forebyggende indsats i de familier, der har det svært. Ofte kender kommunernes socialforvaltninger allerede familierne. Det betyder, at vi socialrådgivere kan komme tidligt ind og støtte familien med struktur, og hjælpe forældrene med at være gode forældre, så børnene kan få et trygt børne- og ungeliv.

– Ofte er der ikke tid og ressourcer ude i kommunerne til at hjælpe de her familier. Derfor bliver mange af de her familier overladt til sig selv. Og så er det, at børnene begynder at begå smårapserier og kommer ind i forkerte kammeratskaber, hvor der er kriminalitet, vold og begyndende misbrug.

– Der skal være fritidstilbud til børnene og de unge som eksempelvis basketball eller spejder, hvor de indgår i nogle sunde fællesskaber og får et netværk. Men det er en forudsætning, at forældrene har råd til at betale for, at deres børn kan gå til en fritidsaktivitet, understreger Mads Bilstrup.

Langt sejt træk

Mads Bilstrup synes, de 800 millioner kroner ekstra hvert år, som regeringen vil afsætte til politiet og anklagemyndigheden, er rigtig mange penge, når man samtidigt ser på vilkårene for det forebyggende arbejde:

– Jeg ville gå glad hjem fra arbejde, den dag det sociale arbejde får 800 millioner kroner ekstra at gøre godt med. Men desværre nedprioriterer politikerne hele det sociale område. Men hvis man ønsker at forebygge kriminalitet, så skal fokus og ressourcerne være på det sociale område.

Den holdning står Mads Bilstrup ikke alene med. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har i samarbejde med Rambøll udarbejdet en 208 sider lang rapport om kriminalitet blandt 10-14-årige børn i udsatte boligområder.

Analysen viser, at i 2011 var 15 ud af 1000 børn i de udsatte boligområder mistænkt for at have begået kriminalitet. I 2017 var tallet faldet til 11 ud af 1000. Ifølge VIVE og Rambøll skyldes faldet især det boligsociale arbejde i de udsatte boligområder. 

– Der findes ikke nogen hurtige løsninger, når det gælder om at forebygge kriminalitet. Antallet af mistanker er faldet, på trods af at politiet ikke har været til stede i de her områder. De boligsociale indsatser har ydet et særligt bidrag i forhold til tidlig forebyggelse, fordi de har relationerne til børn og unge i områderne og kan vise dem andre veje end en kriminel løbebane, forklarer Gunvor Christensen til Arbejderen.

Hun er chefanalytiker i VIVE og har ledet analysen.

– Hvis man ønsker at bekæmpe kriminalitet i de udsatte boligområder, kræver det et langt og sejt træk. Der skal en langsigtet investering til. Derfor er det vigtigt, at der fortsat investeres i det boligsociale arbejde i de udsatte boligområder. Det handler om at bygge noget selvværd op hos de unge og få dem med i nogle projekter, hvor vi viser, at der er brug for dem i vores samfund, siger Gunvor Christensen.

Fattigdom øger risiko for kriminalitet

Ud over at opprioritere det boligsociale arbejde kræver en yderligere nedbringelse af kriminaliteten også et opgør med fattigdomsydelserne. Hvis regeringen for alvor ønsker at forebygge kriminalitet, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening.

– Den stigende fattigdom, som er en konsekvens af de fattigdomsydelser, der er indført de senere år, er kun med til at forværre børns risiko for at havne i kriminalitet, siger Mads Bilstrup.

Han fortsætter:

– Mange forældre er ramt af nedsatte sociale ydelser – kontanthjælpsloft, integrationsydelse, eller den ene af forældrene har fået frataget sin ydelse på grund af 225-timersreglen. Det betyder, at mange forældre skal vælge, om de vil betale husleje og mad, eller om de skal betale for deres børns fritidsaktiviteter. Så bliver fritidsaktiviteterne – naturligt nok – valgt fra, fordi forældrene vælger, at familien skal have et sted at bo og noget at spise.

Skærer ned på boligsociale indsatser 

Står det til Dansk Socialrådgiverforening, skal der i stedet sættes ind med boligsociale medarbejdere.

– En lang række boligforeninger har ansat boligsociale medarbejdere, der laver opsøgende arbejde og snakker med de unge på gaderne og med forældrene og får de unge ind i fritidsinteresser. De boligsociale medarbejdere spiller en vigtig rolle. De unge har ofte tillid til de boligsociale medarbejdere – mens de ofte har mistillid til kommune og politi som systemer, der sanktionerer dem, og ikke som steder, hvor de kan få hjælp. De boligsociale medarbejdere spiller en afgørende rolle, fordi de unge har tillid til dem og tør spørge om hjælp hos dem, forklarer Mads Bilstrup.

Men netop de boligsociale indsatser, som ifølge landets socialrådgivere spiller en "afgørende rolle", vil regeringen og de øvrige partier bag ghettoaftalen skære ned med 100 millioner kroner årligt.

Det her er udtryk for en social ulighed i vores samfund, som er meget eksponeret i de udsatte boligområder.
Gunvor Christensen, VIVE 

I aftalen om finansiering af ghettoplanen, som den tidligere regering indgik sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF, er der afsat 380 millioner kroner årligt til boligsociale indsatser frem til år 2026.

Det er næsten 100 millioner kroner mindre end de 465 millioner kroner årligt, der hidtil har været afsat til boligsociale indsatser.

Partierne bag ghettoaftalen har nemlig besluttet at finansiere dele af aftalen – blandt andet millionudgifter til tomgangshusleje, som følge af at lejligheder skal sælges eller rives ned – ved at skære på den boligsociale indsats.

– Det betyder jo en markant reduktion i de boligsociale indsatser, og at boligområder, der i dag har en boligsocial indsats, ikke kan fortsætte. Jeg kan være bekymret for, at midlerne i den boligsociale indsats primært kommer til at gå til de områder, der er på ghettolisten. Men de områder er jo ikke de eneste, der har udfordringer og brug for forebyggende arbejde, fastslår Gunvor Christensen.

– Der vil være færre boligsociale indsatser i de udsatte boligområder, der får penge til deres arbejde. Det vil gå ud over børn og unge i de udsatte boligområder, at det boligsociale arbejde stopper. Der står ikke andre aktører klar til at tage over og udføre det stykke arbejde, som de boligsociale medarbejdere er i stand til. Forfærdeligt, hvis man stopper det boligsociale arbejde i de udsatte områder.

Beboere er trygge

Sidste år gennemførte VIVE – for første gang i Danmark – en stor undersøgelse af trygheden blandt 10.473 beboere i udsatte boligområder.

På baggrund af de mange tusinde indkomne spørgeskemaer kan VIVE konkludere, at der er en "generel høj tryghed og trivsel i de udsatte boligområder". 7 ud af 10 beboere i de udsatte boligområder føler sig trygge i deres boligområde.