Gymnasierne skal spare over 500 millioner kroner i 2017. 

Det er ifølge Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) konsekvensen af den nyligt fremlagte finanslov for 2017, som blev offentliggjort tirsdag den 30. august.

Det betyder at læreren ikke har tid til at tilpasse sin undervisning til de enkelte klasser.
Martin Thing, DGS.

– Det er grotesk, at regeringen mener, at det er muligt at skære endnu mere i gymnasieuddannelserne, end det allerede er besluttet, siger formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen, i en pressemeddelelse.

En af konsekvenserne er, at der i indeværende skoleår bliver 1.000 færre lærere – sammenlignet med sidste år – til at undervise det samme antal elever, viser en undersøgelse blandt tillidsrepræsentanterne på gymnasierne, som GL har gennemført i august

Reform og besparelser

Besparelserne kommer samtidig med, at gymnasierne står overfor at skulle iværksætte den nye gymnasiereform, som regeringen sammen med Socialdemokraterne, SF, Radikale, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgik forlig om i juni. Reformen træder i kraft 1. august 2017.

Ifølge Annette Nordstrøm Hansen giver de massive nedskæringer og dertil hørende lærerfyringer ikke mulighed for at gennemføre det store udviklingsarbejde, som reformen forudsætter.

– Hvis gymnasiereformen skal komme godt fra start, forudsætter det, at de bebudede nedskæringer bliver taget af bordet, og at der bliver afsat rigtige penge til at implementere reformen, siger hun.

IGL har regnet på tallene fra finanslovsforslaget og er kommet fram til, at gymansieuddannelserne samlet skal spare 535 millioner kroner i 2017.

Rammer almene gymnasier hårdt

Besparelserne kommer, fordi  alle statslige områder – herunder altså de gymnasiale uddannelser – ikke bliver fritaget for det såkaldte omprioriteringsbidrag, som betyder, at de skal spare to procent om året. 

Værst ser det ud for de almene gymnasier, STX, som også er pålagt nedskæringer som følge af reformen af erhvervsuddannelserne, som blev aftalt i 2015 – det såkaldte EUD-forlig. Samlet set skal STX spare 400 millioner kroner.

Tager man højde for alle tiltagene i finansloven for 2017 vil der, ifølge GL, samlet være 4.360 kroner mindre per årselev på de almene gymnasier – eller 13.000 kroner mindre for et fuldt gymnasieforløb i perioden.

Kvaliteten halter

Og det kan mærkes på kvaliteten i uddannelserne, forklarer gymnasieelevernes formand Martin Thing.

– Vi kan se, at der er rigtig mange steder, hvor gymnasierne mangler penge. Der er mange steder, hvor man er begyndt at indføre brugerbetaling i form af printerafgifter og selvbetalte studieture, siger han til Arbejderen.

Besparelserne har betydet nedlagte lærerstillinger. På nogle gymnasier har lærere eksempelvis skulle tage ekstra elev-hold, udover de hold de havde i forvejen – men til den samme løn og samme tid.

Og det har konsekvenser for selve undervisningsudbyttet.

– Det betyder, at læreren ikke har tid til at tilpasse sin undervisning til de enkelte klasser, forklarer Martin Thing fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og tilføjer:

– Det kommer til at blive sådan, at eleverne kun skal kunne sit undervisningsmateriale på rygraden og så fyre det af til eksamen, fordi der slet ikke er tid til at udvikle undervisningen undervejs.

Det er ikke kun lærere og elever, der er bekymret for regeringens nedskæringer på uddannelsesområdet.

Også dansk erhvervsliv, som ellers har været positive overfor regeringens tiltag på uddannelsesområdet, er i Jyllands-Posten ude med kritik af de bebudede nedskæringer.

Uddannelses- og forskningspolitisk chef fra Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen, påpeger, at besparelserne rammer helt skævt i forhold til de politiske udmeldinger om behovet for bedre og dygtigere unge.

– Det er ikke hensigtsmæssigt med de besparelser, for vi skal leve af viden og kloge hænder. Vi siger ikke, man ikke kan spare, men man kan altså ikke spare så mange penge på de uddannelser, uden at det får konsekvenser for kvaliteten, siger hun til Jyllands-Posten.