19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SU skal betale for større samarbejde med det private

Forslag i 2025-plan

SU skal betale for større samarbejde med det private

SU-nedskæringer skal blandt andet bruges på erhvervsrettet forskning og på at målrette de studerende det private erhvervsliv. Kun meget få penge skal reelt bruges på at højne kvaliteten i uddannelser.

Virksomhedsbesøg på Arla. Det er de studerendes SU, der skal betale for mere erhvervsrettet forskning.
FOTO: Mikkel Berg Pedersen/Scanpix
1 af 1

SU-nedskæringer skal blandt andet finansiere arbejdet med at målrette de studerende og universitetsuddannelserne til det private erhvervsliv.

Flere unge skal vælge en uddannelse rettet mod fremtidens private job.
2025-plan.

Det fremgår af den 2025-plan og udspillet til "Et mere robust SU-system", som regeringen fremlagde sidste uge.

Konkret sigter regeringen efter, at mindst 60 procent af de beskæftigede nyuddannede skal ansættes i den private sektor de kommende år. 

– De unge har alt for lidt fokus på job. De skal i højere grad vælge uddannelse med hjernen, så de efterfølgende får et godt arbejdsliv, sagde uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs, da hun fremlagde regeringen udspil til en SU-reform.

Kompetencepulje

For at opnå dette mål vil regeringen nedsætte et særligt udvalg og oprette en såkaldt kompetencepulje.

Udvalget, som skal inddrage universiteter, eksterne eksperter og erhvervsliv, skal afslutte arbejdet allerede inden udgangen af 2017. Det skal blandt andet "komme med forslag til, hvordan flere kan uddannes til efterfølgende beskæftigelse i særligt den private sektor, hvordan flere kan starte deres karriere på arbejdsmarkedet tidligere, og hvordan kvaliteten styrkes, så de studerende yder deres bedste og får et højt læringsudbytte".

Også kompetencepuljen skal understøtte "match med erhvervslivets behov for arbejdskraft".

Puljen skal desuden styrke den erhvervsrettede forskning og anvendes til projekter og målrettede indsatser, som styrker kvaliteten i uddannelsessystemet. Desuden skal puljen understøtte elite- og talentindsatser.

Pengene til puljen findes ved at skære i de studerendes SU-stipendie, men allerede i 2017 afsættes 50 millioner kroner til kompetencepuljen, og 600 millioner i 2018 – voksende til én milliard kroner fra 2019 frem til 2025. 

Hvis regeringen får gennemført sit ønske om at omlægge dele af SU-spindiet til lån, træder det i kraft fra 2019.

Kun halvdelen tilbageføres

Alt i alt sparer regeringen 3,3 milliarder kroner ved at beskære de studerendes SU-stipendie med 20 procent efter skat. I stedet får de studerende mulighed for at optage SU-lån – dog rentefrit under selve uddannelsen. Ifølge regeringens forslag vil SU-stipendiet være begrænses til normeret studietid, hvor de i dag har mulighed for et år ekstra.

– Halvdelen af det beløb, omlægningen frigiver, vil gå tilbage i en kompetencepulje, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen ved fremlæggelsen af planen.

Det er altså ikke alle 3,3 milliarder, som skal geninvesteres i uddannelse i form af den foreslåede kompetencepulje. Dermed fjernes der samlet set penge fra uddannelsessystemet. Det sker på trods af, at regeringen har understreget, at penge, der skæres fra SU'en, skal investeres i kvalitet i uddannelsessystemet.

Ifølge Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, tager regeringen fra de unge studerende og giver til de veletablerede voksne.

– Det er spin i mesterklasse, når regeringen forsøger at italesætte sine SU-besparelser som et middel til at få et robust SU-system. Det, der står tilbage, er, at regeringen tager fra de unge studerende og giver til de veletablerede voksne i form af skattelettelser. Samfundsinvesteringer i uddannelser og SU er helt afgørende for, at vi også fremover kan realisere visionen om et videnssamfund, siger han i en pressemeddelelse.  

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. sep. 2016 - 11:47   08. sep. 2016 - 15:34

SU

kkp@arbejderen.dk
2025-plan

Regeringens 2025-plan betyder blandt andet:

  • Stigning i de offentlige serviceudgifter på gennemsnit 0,5 procent om året frem til 2025. Heraf afsættes én milliard kroner om året fra 2019 til bedre sundhed, ældrepleje og anden kernevelfærd. 800 millioner kroner om året afsættes fra 2019 til styrket national sikkerhed (forsvar, politi, terrorindsats mv.).

  • Skattenedsættelse for godt 4,5 milliarder kroner i form af et nyt jobfradrag til beskæftigede. Nedsættelse af topskatten for cirka 1,5 milliarder kroner for indkomst under én million kroner om året. Nedsættelse af skatten på aktie og kapitalindkomst. 

  • Gradueret loft over børnechecken, så den aftrappes med antallet af børn.

  • Folkepensionsalderen hæves med seks måneder den 1. januar 2025 - fra 67 til 67,5 år. Efterlønsalderen forhøjes tilsvarende med seks måneder den 1. januar 2021 - fra 63 til 63,5 år. Obligatorisk pensionsopsparing. Ny seniorfleksjobordning målrettet nedslidte. Forringelse af seniorjobordning.

  • Omlægning af uddannelsesstøtten, så SU-stipendier og rentefrit SU-lån hver udgør halvdelen af det samlede beløb, de studerende maksimalt får til rådighed. SU-stipendierne nedsættes med 20 procent og begrænses til normeret studietid. Samtidig får unge under uddannelse højere fribeløb ved studiejob.

  • Mulighed for at kunne afvise asylansøgere på grænsen. Ikke flere kvoteflygtninge i 2016 og sparede midler prioriteres i stedet nærområdeindssatsen.