Var det rigtigt af Enhedslisten at lave forlig med regeringen om en stram sparefinanslov? 

Det spørgsmål diskuteres livligt blandt Enhedslistens medlemmer og andre aktive på venstrefløjen.

Da finanslovsforliget var til godkendelse i Enhedslistens hovedbestyrelse stemte ni imod, mens 15 var for et forlig. En af de skuffede nej-sigere fra hovedbestyrelsen er Jakob Lindblom fra Aarhus. Han mener, at aftalen langt fra er god nok.

"Diverse kommentatorer har travlt med at sige, hvor billigt vi solgte os selv. Jeg er helt enig, og jeg tror sagtens, at vi kunne have fået mere igennem", skriver han i et blogindlæg på internetportalen Modkraft.

Det er først og fremmest den manglende løsning på dagpengeproblemet, der vækker kritik, men også finanslovens social profil falder Jakob Lindblom for brystet.

"Der er tale om den strammeste finanslov og mig bekendt strammere end nogen af VKO’s. Rammen er 0,1 procent, hvilket vil medføre besparelser, men ikke nok med det, så er finansieringen oveni dette ret asocial. De rige betaler ikke noget, men det gør de fattige og middelklassen", skriver han.

Vi kunne ikke nå et bedre resultat, med det styrkeforhold der er i øjeblikket i samfundet og parlamentarisk set.

Per Clausen, Enhedslisten

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen var med i partiets forhandlingsgruppe. Han er helt enig i, at finansloven ikke er noget at råbe hurra for. 

- Men som deltager i forhandlingerne havde jeg ikke nogen som helst oplevelse af, at der var nogen som helst mulighed for at nå længere. Jeg tror ikke, at vi kunne nå et bedre resultat, med det styrkeforhold der er i øjeblikket i samfundet og parlamentarisk set, siger Per Clausen til Arbejderen. 

- Regeringen gav os lige præcis så mange indrømmelser, at vi kom i et dilemma, hvor det blev svært at sige nej, konstaterer gruppeformanden. 

Eneste mulighed

Per Clausen henviser til at dele af fagbevægelsen og venstrefløjen ville have kritiseret Enhedslisten voldsomt, hvis partiet havde sagt nej til et forlig og dermed forhindret en midlertidig løsning for de mennesker, som ryger ud af dagpengesystemet efter nytår og ikke vil kunne få kontanthjælp.

- Alternativet til det her forlig, hvor der trods alt er konkrete resultater, havde været en finanslovsaftale med Venstre med en række yderligere forringelser blandt andet for kontanthjælpsmodtagerne. Vi var kommet til at stå til ansvar for, at vi ikke havde sikret den her gruppe af arbejdsløse en indtægt i et halvt år, mener Per Clausen. 

Hele spillet omkring den sidste akut-pakke blev efter hans mening brugt til at stille Enhedslisten i en endnu sværere forhandlingssituation. Dele af fagbevægelsen erklærede, at dagpengeproblemet var løst med pakken. Ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for at forhandle yderligere forbedringer igennem. 

Og Dansk Arbejdsgiverforening betingede sig, at der overhovedet ikke måtte pilles ved dagpengesystemet i finansloven, hvis de skulle fastholde deres støtte til den seneste akutpakke. 

En EU-finanslov

Formanden for Kommunistisk Parti, Jørgen Petersen, mener ikke, at man kan forstå spillet om finansloven, uden at se på sammenhængen med EU's aktuelle dagsorden. 

- Storkapitalen i EU har taget kontrollen over medlemslandenes offentlige udgifter og udviklingen af den kollektive velfærd. Vi har en regering, som har valgt at tilslutte Danmark til EU's finanspagt. Konsekvenserne af det ser vi med den her finanslov, som med en vækstramme på kun 0,1 procent vil betyde yderligere nedskæringer af den kollektive velfærd og fyring af tusinder af offentlig ansatte til næste år, siger Jørgen Petersen.

- I Folketinget er det kun Enhedslistens 12 politikere, der ikke har EU's nyliberale økonomiske politik som afsæt. Det er dybt alvorligt og siger noget om den virkelighed, finansloven er blevet til i, tilføjer han. 

Jørgen Petersen mener ikke, at Enhedslisten havde anden mulighed end at gå med i finansloven, da de stod ved stregen. 

- Ellers havde vi fået en finanslov med de borgerlige, som indeholdt nye angreb. Aftalen med Enhedslisten giver os et halvt år til at presse regeringen yderligere i dagpengesagen. Men det har kun en mulighed for at lykkes, hvis fagbevægelsen tager kampen op, erklærer Jørgen Petersen. 

Per Clausen er enig i, at det der nu er behov for at opbygge en bevægelse for at løse dagpengeproblemet og bekæmpe de kommende forringelser af kontanthjælp og SU.

- Fagbevægelsen, de studerende og andre må forberede sig på at yde en markant modstand, hvis det skal lykkes at sætte en anden dagsorden, siger Per Clausen.

Der er bebudet reformer af kontanthjælp og SU i starten af det nye år.