Beboerne i foreløbig fire almene boligområder overvejer at gå rettens vej for at forsvare deres hjem mod salg og nedrivning.

Vi vil forsøge at overbevise retten om, at ghettopakken er diskriminerende.
Eddie Khawaja, advokat

I Aarhus, Slagelse, København og Helsingør er beboerne i kontakt med advokater for at undersøge mulighederne for at få prøvet ved en domstol, om ghettoloven er i strid med dansk og international lovgivning, fordi den forskelsbehandler arbejdsløse, pensionister og ikke-vestlige indvandrere.

Arbejderen har talt med de tre advokater, der i disse dage er i gang med at indsamle materiale og forberede retssager.

København

I København er advokat Eddie Khawaja i kontakt med 38 beboere fra blok to og tre i det almene boligområde Mjølnerparken, der er klar til at anlægge retssag mod boligminister Kaare Dybvad, fordi han har godkendt den såkaldte udviklingsplan for Mjølnerparken, der åbner for at sælge de to blokke til private investorer.

Mjølnerparken står opført på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoer og skal derfor skære andelen af almene familieboliger ned til 40 procent. I alt skal op mod 228 familier flyttes ud af deres hjem, når ghettoplanen skal føres ud i livet.

>> LÆS OGSÅ: Politikere stemmer for salg i Mjølnerparken

Advokaten er i fuld gang med at forberede de kommende retssager, så man er klar til at rykke, når Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita begynder at opsige beboerne i blok to og tre.

– Ghettopakken betyder, at to blokke i Mjølnerparken skal sælges. Dermed skal en masse beboere – hvoraf flere har boet i Mjølnerparken i 15-20 år – i realiteten tvangsflyttes, fortæller Eddie Khawaja til Arbejderen.

Han mener ikke, at boligministerens godkendelse af udviklingsplanen er lovlig.

– Vi vil forsøge at overbevise retten om, at ghettopakken er diskriminerende, fordi den gør spørgsmålet om beboernes etniske oprindelse til en afgørende faktor for, om et boligområde kan blive stemplet som en "hård ghetto", der skal rive boliger ned eller sælge boliger for at leve op til ghettopakkens krav om maksimalt 40 procent almene familieboliger. Dermed bliver ikke-vestlige beboere ramt hårdere af ghettopakken end øvrige beboere i almene boliger. Det, mener vi, er i strid med både dansk og international ret, der slår fast, at man ikke må diskriminere på baggrund af etnisk og national oprindelse, uddyber Eddie Khawaja.

Det er ikke tilfældigt, at advokaten henviser til international ret. Hvis ikke beboerne får medhold i det danske retssystem, overvejer de at tage sagen hele vejen til Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

I første omgang afventer advokaten, at Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita begynder at sende opsigelser ud til beboerne.

– Når beboerne bliver opsagt, kan vi begynde sagen. Og så kan vi også se, hvilket grundlag Bo-Vita mener, at de har for at opsige beboerne.

Ud over at forberede retssagen forsøger advokatfirmaet at hjælpe beboerne i dialogen med deres boligselskab Bo-Vita. Advokaterne forsøger især at hjælpe beboerne med at få klarhed over, hvor de kan flytte hen. Advokatfirmaet har sendt en række spørgsmål til Bo-Vita. Men boligselskabet svarer ikke tilbage.

– Det er meget usædvanligt, at beboerne i en almen bolig er nødt til at hyre en advokat for at få svar fra deres boligselskab på, hvad der skal ske, når de skal genhuses. Det er også usædvanligt, at et boligselskab ikke svarer på en række helt konkrete og neutrale spørgsmål, når det er en advokat, der henvender sig. Det er utrygt for beboerne, at de ikke kan få svar fra deres boligselskab på helt basale spørgsmål som eksempelvis: Vil jeg få tilbudt en bolig i nærområdet? Hvor stor er boligen? Vil min husleje stige? Der er i forvejen tale om sårbare beboere, fortæller Eddie Khawaja.

Aarhus

I Aarhus har bestyrelsen i afdeling fire i Gellerupparken taget en principbeslutning om, at de er parate til at gå i retten for at forsvare deres boliger mod ghettoloven. Det kræver dog et beboermøde, hvor også de øvrige beboere i afdelingen får mulighed for at møde op og give grønt lys til beslutningen og eventuelt afsætte penge til at føre retssagen. 

En af de advokater, der arbejder på højtryk med at læse konventioner og indsamle materiale og gøde jorden for en retssag, er advokat Bjarne Overmark fra Randers.

I maj vedtog Aarhus Byråd at nedrive 900 almene boliger i de to boligområder Gellerupparken/Toveshøj og Bispehaven. De to områder står på regeringens liste over såkaldt "hårde ghettoer" og skal derfor skære antallet af almene familieboliger ned til 40 procent inden år 2030.

>> LÆS OGSÅ: Aarhus Byråd vedtager nedrivning af 900 almene boliger

Formelt er det Gellerupparkens boligselskab Brabrand Boligforening, der sammen med Aarhus Kommune har besluttet at nedrive 900 almene familieboliger i Gellerupparken.

Men så enkelt er det ikke, mener advokaten. Spørgsmålet er nemlig, om boligselskabet og kommunen kan råde over lejlighederne og dermed kan sætte dem til salg. Det mener advokaten ikke. Han vurderer, at det ikke er boligselskabet – men derimod den enkelte boligafdeling – der har retten til at råde over sine lejligheder.

– Sammen med beboerne overvejer vi at lægge sag an mod enten Aarhus Byråd eller mod hele ghettopakken. Vi mener, at beslutningen om at pålægge en boligafdeling at sælge eller nedrive deres boliger er grundlovsstridig. Den enkelte boligafdeling er nemlig selvejende og har skøde på deres egen ejendom. Boligafdelingen er en selvbærende økonomisk enhed, der optager lån – og hæfter for lånene – til at bygge og drive boligerne, forklarer advokat Bjarne Overmark til Arbejderen.

Herudover vurderer han også, at ghettopakken er diskriminerende – ikke kun overfor mennesker fra ikke-vestlige lande, men også overfor folk på overførselsindkomst.

>> LÆS OGSÅ: Adgang forbudt for syge og arbejdsløse

– Ghettopakken er også diskriminerende overfor både ikke-vestlige borgere – men også overfor pensionister, fleksjobbere og andre på overførselsindkomst. De bliver tvunget til at flytte ud af deres bolig. Men hvor skal de flytte hen? De må ikke bare flytte til et andet boligselskab i samme område. For flere kommuner og almene boligselskaber, der endnu ikke er på den "hårde ghettoliste", har vedtaget strenge adgangskrav, der udelukker mennesker på overførselsindkomster fra at flytte ind, fordi boligselskabet frygter at blive sat på den hårde ghettoliste.

Hvem ejer de almene boliger?

Ghettoloven gør det lettere at smide lejerne ud af deres boliger. Før ghettoloven blev vedtaget, kunne beboerne i de almene boliger kun blive opsagt, hvis deres bolig skulle nedrives, eller hvis de havde misligeholdt deres bolig eller overtrådt boligselskabets regler.

Men med ghettoloven kan lejerne altså blive smidt ud, hvis boligen skal sælges til private.

>> LÆS OGSÅ: Ghettoaftale sætter beboerdemokrati ud af kraft

Men kan staten, en kommune eller et boligselskab bare beslutte at opsige beboerne og sælge deres hjem?

I 2004 vedtog Fogh-regeringen en forsøgsordning, der skulle åbne op for at sælge almene boliger til lejerne. Fogh-regeringen besluttede, at socialministeren skulle godkende forsøg med salg af almene familieboliger – uden om den lokale boligorganisation, der ejer boligerne. Det krævede bare et flertal i en kommunalbestyrelse.

Kort efter at forsøgsordningen var vedtaget, ansøgte Farum Kommune om at sælge 132 familieboliger i den lokale Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB). Og i maj 2005 godkendte Socialministeriet, at Farum Kommune kunne sælge de almene lejligheder.

Men det fik boligorganisationen Arbejdernes Andels-Boligforening (AAB) og Boligselskabernes Landsforening til at protestere.

I 2007 slog Højesteret fast, at boligafdelingerne er "økonomisk uafhængige af boligorganisationen", og "Det er således den enkelte afdeling, der har skøde på ejendommen og modtager lejeindtægter".

– Det er en interessant dom. Dommen slår jo fast, at den enkelte boligafdeling ejer boligerne og derfor har beslutningsretten til, om de skal sælges. Hvis det er den enkelte afdelings beslutning at sælge sine boliger, så er det også den enkelte afdelings beslutning, om boligerne skal rives ned. Derfor kan en kommune eller et boligselskab ikke bare beslutte at nedrive eller sælge boliger henover hovedet på den enkelte afdeling, vurderer Bjarne Overmark.

Slagelse

Nogle af de første beboere, der bliver ramt af ghettoloven og bliver smidt ud af deres lejlighed, er beboerne på Schakenborgvænge, der er en del af Ringparken i Slagelse. Området står opført på regeringens liste over såkaldt hårde ghettoer og skal derfor skære 60 procent af sine almene boliger.

Beboerne står til at få en opsigelse i starten af det nye år, fordi Slagelse Kommune – som en konsekvens af ghettoloven – skal sælge 136 boliger i den almene boligafdeling Schackenborgvænge.

Advokat Morten Tarp er i kontakt med en gruppe beboere, der bor i Schackenborgvænge.

– Jeg har kontakt til flere lejere, der har fået besked om, at de snart vil få en opsigelse. Nogle af de første modtager sandsynligvis en opsigelse i januar eller februar. Det er et voldsomt indgreb at tvinge folk ud af deres hjem. Så snart beboerne får en opsigelse, så kan de nægte at flytte og protestere mod opsigelsen. Man skal protestere inden for en frist på seks uger. Hvis boligselskabet vil fastholde opsigelsen, så er de tvunget til at tage sagen i retten. Det er den retssag, vi forbereder os på, siger Morten Tarp til Arbejderen.

Ud over beboernes individuelle søgsmål i forbindelse med opsigelserne vurderer advokaten også, at der er grund til at føre en sag mod hele ghettoloven.

– Vi mener, at ghettolovgivningen er i strid med de internationale konventioner – og hvis det er tilfældet, så må Folketinget trække ghettoloven tilbage. Hele ghettopakken hviler på en opdeling af beboere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande. Etnicitet er blevet det afgørende kriterie for, om et alment boligområde bliver sat på regeringens liste over "hårde ghettoer", forklarer Morten Tarp.

Han tilføjer:

– Det har store konsekvenser for et alment boligområde at blive opført på den "hårde ghettoliste". Alle retsvirkningerne i ghettoloven bliver hængt op på, om der bor folk fra Mellemøsten, Afrika og andre ikke-vestlige lande i områderne. Ghettopakken har et klart racistisk indhold, fordi den definerer områder efter beboernes etniske oprindelse og indfører en række vidtrækkende retsvirkninger: Eksempelvis at rive boliger ned og sælge boliger samt stille krav om at beboerne skal sende børn i vuggestue og børnehave, lade deres børn sprogteste i folkeskolen samt mulighed for at man – rent administrativt – indfører dobbeltstraf i området. Det er klart i strid med de internationale konventioner. 

Beboerne i Ringparken har allerede fået en første advarsel fra boligselskabet: "Lejemål, der bebos af personer på overførselsindkomst (dog ikke folkepension og SU) eller med domme, skal fraflytte. Fraflytning skal ske senest i forbindelse med, at frasalget gennemføres", skriver Slagelse almennyttige Boligselskab i en orientering til beboerne på Schakenborgvænge.

Samtlige beboere kan altså blive boende – på nær de beboere, der er på overførselsindkomst eller har fået en dom.

Og der er allerede fundet en køber til de almene lejligheder på Schakenborgvænge. Boligselskabet ønsker dog ikke at udtale sig om, hvem køberen er, eller om huslejen kommer til at stige for dem, der bliver boende.

Helsingør

I Helsingør skal 300 beboere i 96 almene lejligheder i boligområdet Nøjsomhed være ude af deres hjem inden næste sommer. De skal erstattes af beboere på over 50 år med arbejde og uden børn. Nøjsomhed står ikke på regeringens hårde ghettoliste.

>> LÆS OGSÅ: 300 smides ud af deres almene bolig i Helsingør

Formålet med udsmidningerne er at ændre beboersammensætningen og få flere beboere, som er i arbejde – og på sigt forhindre, at Nøjsomhed en dag ender på regeringens liste over såkaldte "hårde" ghettoer og dermed kan blive tvunget til at sælge eller nedrive 60 procent af de almene familieboliger i området.