En formulering om social kontrol i forslaget til delprogram om feminisme førte lørdag til voldsom debat på Enhedslistens årsmøde.

Et resultat af debatten var øget fokus på at sikre flere kvindelige kandidater.

I hovedbestyrelsens programforslag var der et afsnit, som beskrev, hvordan unge kvinder i nogle etniske minoritetsgrupper holdes under stærk negativ social kontrol af familie eller ægtefælle. Kontrollen kan omfatte alt fra fritidsaktiviteter, uddannelse, kæreste eller andet.

Formuleringen vakte utilfredshed blandt mange delegerede. De argumenterede med, at social kontrol ikke hænger sammen med etnicitet, og at social kontrol også finder sted i etnisk danske familier.

– Med den her formulering stigmatiserer vi de etniske minoritetsgrupper og glemmer de danske kvinder, som udsættes for social kontrol. Jeg har arbejdet i 22 år på institutionen Kvindeliv i Aarhus, med kvinder der havde psykiske og sociale problemer. Jeg har oplevet utallige problemer med social kontrol i etnisk danske familier, sagde for eksempel Lise Baastrup fra Randers.

Berøringsangst?

For det andet synspunkt stod blandt andet folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen.

– Det vil være et kæmpe svigt og udtryk for berøringsangst, hvis vi ikke tør tale om, at der er særlige problemer med social kontrol i nogle etniske minoritetsmiljøer, sagde hun.

Efter fem timers debat med over 100 indlæg fra talerstolen og behandling af to forskellige programforslag inklusiv 89 ændringsforslag blev hovedbestyrelsens forslag til program vedtaget med ganske få stemmers flertal.

Men der blev samtidig vedtaget et ændringsforslag, så formuleringen omkring social kontrol, blev ændret. Det betyder, at der i det vedtagne program ikke er en henvisning specifikt til etniske minoritetsmiljøer.

I programmet defineres feminisme som en frigørelseskamp for lighed og mod undertrykkelse og diskrimination i forhold til køn, hudfarve, religion og seksualitet.

Kaotisk proces

Flere delegerede kritiserede, at diskrimination i forhold til mennesker med handicap ikke er nævnt i programmet.

Forud for vedtagelsen af delprogrammet er gået et lidt kaotisk forløb, som blev kraftigt kritiseret af en række delegerede. 

Hovedbestyrelsen havde oprindeligt nedsat en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med udkast til feminismeprogram. Da hovedbestyrelsen var uenig, i hvad gruppen nåede frem til, besluttede den at lave et andet forslag.  

I utilfredshed med den fremgangsmåde fastholdt en del af arbejdsgruppen sit eget forslag, der på årsmødet endte med at blive forkastet til fordel for hovedbestyrelsens forslag.

Hovedbestyrelsens forslag fik 154 stemmer mod 143 stemmer til det alternative forslag.

Mens mange delegerede udtrykte stor begejstring over, at Enhedslisten prioriterer diskussionen om feminisme, erklærede andre, at de ikke ser den debat som noget af det vigtigste i en situation med store sociale nedskæringer og behov for at opbygge en stærk bevægelse mod den nyliberalistiske offensiv. 

Et konkret resultat af debatten var et øget fokus på årsmødet med at sikre flere kvindelige kandidater til byråd og Folketinget. I dag er der kun 30 procent kvinder blandt Enhedslistens byrådsmedlemmer.

Årsmødet slutter søndag.