Regeringens forslag om at fordoble straffen for kriminalitet begået i de såkaldte ghettoer kommer på et tidspunkt, hvor problemet med kriminalitet i ghettoerne, målt efter regeringens egne kriterier, er styrtdykket.

For at komme på regeringens ghettoliste skal et boligområde have mindst 1000 beboere og desuden "leve op til" tre af fem kriterier. Et af disse kriterier er, at mindst 2,7 procent af beboerne i området er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer.

>> LÆS OGSÅ: Ghettoudspil undergraver kommunalt selvstyre

I 2010 var dette tilfældet i 86 procent af ghettoerne. I dag gælder det for under 10 procent – helt præcist 2 ud af 22 ghettoer. Altså vil regeringen indføre dobbelt straf i områderne, selv om kriminaliteten, efter regeringens egne kriterier, ikke er et særligt problem i langt hovedparten af ghettoerne.

Det er vigtigt for mig, at man føler sig tryg, uanset hvor man bor.
Justitsminister Søren Pape (K)

Rigspolitiet opgør kriminaliteten ud fra andre kriterier, end regeringen, og har sin egen liste over særligt udsatte boligområder. Men faldet i kriminalitet går igen uanset opgørelsesmetoden. Politidirektør i Rigspolitiet Tenna Wilbert sagde i februar til TV2, at "man nok i befolkningen har et forkert indtryk af de her områder". Hun fortsætter:

– Det er ikke sådan, at man skal være bange for at nærme sig et udsat boligområde, for kriminaliteten er faldende. Men der er en stor utryghed i befolkningen generelt og blandt beboerne i disse områder. Og det er vi nødt til at forholde os til. Det er svært at sige, hvad det er, der gør folk utrygge, for det er selvfølgelig personligt. Men der har jo været et billede af terror og bandekrig, som har fyldt meget i befolkningen, og det spiller givetvis ind.

Lige ret til tryghed for alle

Netop utrygheden i de såkaldte ghettoer er en af de begrundelser, som Justitsminister Søren Pape henviser til, når han begrunder forslaget om dobbelt straf. Han nævner en undersøgelse fra Rigspolitiet, som viser, at kun 64 procent af beboerne i ghettoerne føler sig trygge i deres boligkvarter hvor 86 procent generelt føler sig trygge, hvor de bor.

– Det er et signal om, at borgerne ikke føler sig trygge i de her udsatte boligområder, og derfor er vi nødt til at gøre noget. Det er vigtigt for mig, at man føler sig tryg, uanset hvor man bor. Jeg har ikke en særlig ret til at føle mig mere tryg i Viborg, end fru Jensen har i Mjølnerparken for eksempel, citerer TV2 ham for at sige.

>> LÆS OGSÅ: Fiasko for engelsk forsøg med tidlig opsporing af familier

Troels Schultz Larsen er forsker i boligpolitik og videnskabelig metode ved Roskilde Universitetscenter. Han mener, at Politiets tryghedsmålinger slet ikke er egnede til at udlede noget generelt om beboernes tryghed i ghettoområder. Han siger til Jyllandsposten:

– Det er problematisk at bruge den undersøgelse som alibi for de ghettotiltag, der har været diskuteret. Det mener jeg ikke, at undersøgelsen kan bære. Politiets tryghedsmåling har interviewet beboere i 25 udsatte boligområder. I 2016 svarede 72 procent, at de følte sig trygge. I 2017 var det faldet til 64 procent. Tallet er et gennemsnit for alle boligområderne. Bag snittet gemmer sig, at 11 boligområder oplever en større utryghed, men næsten lige så mange – 10 boligområder – føler sig mere trygge end året før.

>>LÆS OGSÅ: Lejere skal betale for ghettoplan

Også Anders Hede, der er forskningschef i Trygfonden er kritisk over for at generalisere på baggrund af politiets tryghedsmåling. Han fortæller at målingen ikke sammenligner udviklingen for de samme mennesker. Han siger til Jyllands-Posten:

– Samtidig viser det sig, at der er blevet ændret i undersøgelsen. Førhen blev trygheden undersøgt på Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro, der hver har over 10.000 indbyggere. Nu er målingen afgrænset til ghettoerne Blågården og Mjølnerparken. Det betyder, at "fredsommelige borgere på Nørrebro" formentlig er sorteret fra.

Trygheden er faldet generelt

Kim Sønderskov, professor ved Aarhus Universitet hæfter sig ifølge Jyllands-Posten ved, at den oplevede tryghed er faldet i hele landet. Derfor er der ikke tale om en særskilt, markant udvikling i ghettoerne siger han og fortsætter:

– Tallene holder ikke til, at man kan konkludere, at trygheden i boligområderne er faldet generelt.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser kritikken:

– Det er ikke nyt, at trygheden er mindre i ghettoerne. Nu er den bare faldet voldsomt. Det tager jeg alvorligt. Der findes forhåbentlig ikke to meninger om, at der skal gøres noget ved det, siger ministeren til Jyllands-Posten.