Landets lejere kommer til at betale en del af regningen for regeringens udspil om den fremtidige boligbeskatning. I alt må de frem til 2025 punge ud med 5,2 milliarder kroner til at dække det hul i statskassen, der bliver skabt ved at lette boligskatterne med 32,5 milliarder kroner.

Den samme garanti om ejendomsskatterne er ikke givet til lejerne. Her taler man om en optrapning over 20 år. Det vil betyde huslejestigninger.
Jesper Larsen, cheføkonom, LLO.

Det skyldes to elementer i regeringsudspillet: En kraftigt stigende grundskyld – der er en promilleskat på grundværdien – og et forringet rentefradrag, der skal finansiere en del af skattelettelserne til boligejerne.

Lavere fradrag rammer lejere

– Boligudspillets forringelse af rentefradraget rammer jo ikke kun boligejernes lån, men også lejere med for eksempel billån eller lån fra køb af sommerhus eller kolonihavehus, forklarer Jesper Larsen, cheføkonom i Lejernes Landsorganisation, LLO.

Tænketanken Kraka har beregnet, at lejerne kommer til at betale 21 procent af den indtægt, staten får ind ved at sænke skattefradraget på renteudgfter. Det svarer til 2,8 milliarder kroner i perioden 2021-2025.

I stedet for at finansiere en stor del af skattelettelserne til boligejerne  via et forringet rentefradrag foreslår LLO, at man i Folketinget bliver enige om at sætte skatten på boliger lidt højere end den lave sats på 0,6 proent for alle boliger, som udspillet lægger op til.

– Økonomisk set er det langt mere fornuftigt, at man sætter den kommende ejendomsværdiskat på for eksempel 0,75 procent. Så kan man undgå at pille ved rentefradragsretten, som lejerne jo også bruger - og som vil ramme langt hårdere, hvis renterne stiger, forklarer Jesper Larsen.

Grundskyld rammer lejere

Regeringsudspillet giver også boligejerne garanti for, at de kan indefryse den stigning i grundskyld og ejendomsværdiskat, der overstiger den gennemsnitlige lønstigning i Danmark. Indefrysningen gælder, helt frem til ejeren sælger boligen.

>> LÆS OGSÅ: Boligskat-udspil favoriserer de rigeste husejere

– Men den samme garanti om ejendomsskatterne er ikke givet til lejerne. Her taler man om en optrapning over 20 år efter 2021. Det vil betyde huslejestigninger, forklarer Jesper Larsen.

Han opfordrer derfor til, at forhandlerne om boligudspillet når frem til en ordning, så heller ikke lejeudgifterne stiger mere end lønudviklingen.

Ud over de 2,8 milliarder kroner i mistet rentefradrag står lejerne også til at skulle betale omkring 2,5 milliarder kroner mere i husleje som følge af nye ejendomsvurderinger fra og med 2021.  Aftalen om de nye vurderinger blev indgået sidste efterår efter et forslag fra regerigen, og alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten og Alternativet er med i aftalen.

– Forslaget fra sidste år betyder en stor stigning på ejendomsskatterne for etageejendomme. Det står i kontrast til de lettelser, man stiller mange ejere i udsigt. Jeg syntes, det er helt logisk, at de almene boligorganisationer gives de samme tryghedsgarantier som ejerne, og det forventer jeg egentligt også, siger Bent Madsen, som er direktør i BL, Danmarks Almene Boliger.

Om forventningerne bliver indfriet ved de igangværende forhandlinger, er et åbent spørgsmål. Den eneste garanti, regeringsudspillet giver lejerne, er, at udlejningsboliger også er omfattet af den skatterabat, der sikrer, at der i 2021 ikke skal betales mere i grundskyld efter de nye vurderinger end den, der i 2020 skal betales efter de nuværende regler. Men det er en skatterabat, der vil blive udfaset over 20 år, mens den for boligejere gælder på livstid, eller til boligen sælges.

– Når grundskylden stiger for grunde, hvor der er bygget boliger til udlejning, vil regningen ende hos lejerne, fastslår Bent Madsen 

p.p1 {margin: 0.0px 0.0px 0.0px 0.0px; font: 10.0px Helvetica}