Næsten hveranden kommune vil skærer ned på driftsudgifterne til næste år, viser en meningsmåling, som Epinion har lavet for FOA.

- Kommunernes sparekataloger bugner med spareforslag, der vil ramme børn, ældre og syge. Rengøring én time hver fjerde uge til ældre, der ikke kan selv, færre aften- og nattevagter på plejecentre og en kortere åbningstid i nogle af børnehaverne. Det ser ikke kønt ud for den danske velfærd, siger Dennis Kristensen, formand for FOA

43 procent af kommunerne vil skære ned i antallet af ansatte til næste år.

43 procent af kommunerne har svaret, at de vil skære ned i antallet af ansatte til næste år. De sidste seks år har der været et markant fald i antallet af kommunalt ansatte. Alene det sidste år er der blevet 4400 færre fuldtidsansatte i kommunerne ifølge tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Årsagen til de planlagte nedskæringer er blandt andet det såkaldte omprioriteringsbidrag, som regeringen har pålagt kommunerne at indføre. Det betyder, at der skal spares én procent på alle områder. 

Minusvækst

Den ene procent giver samlet set kommunale nedskæringer på 2,4 milliarder kroner om året. Men kommunerne har fået lovning på, at de i 2016 må beholde 1,9 milliarder af det beløb. Omprioriteringsbidraget betyder altså ekstra nedskæringer i kommunerne på 500 millioner kroner næste år.

Regeringens plan er, at omprioriteringsbidraget også skal gælde for budgetterne 2017-2019, og at kommunerne i de år skal aflevere hele beløbet til staten.

Frederiksberg er en af de kommuner, hvor omprioriteringsbidraget oveni kravet om nulvækst har ført til store nedskæringer. 

Forvaltningen foreslog oprindeligt, at 1700-1800 af de mest velfungerende hjemmehjælpsmodtagere skulle fratages deres hjælp til rengøring og andre praktiske opgaver. 

Mange mister hjemmehjælp

Men det kunne politikerne ikke leve med. I budgetforliget er det endt med, at de 1700-1800 hjemmehjælpsmodtagere skal have revurderet deres hjælp for at se, om de er i stand til at klare sig uden hjemmehjælp, eller vil kunne blive i stand til det med træning. 

- På den måde får de ældre et tilbud om at blive herre over eget liv igen, siger Flemming Brank (C), formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Frederiksberg Kommune. 

Han vurderer, at den proces vil ende med, at omkring 700 ældre vil miste deres hjemmehjælp.

I fagforeningen FOA Social- og Sundhedsafdelingen i København oplever man, hvordan mange kommuner forringer serviceniveauet for de svageste ældre.

- De sidste mange års massive nedskæringer på ældreområdet har efterladt de ansatte under et så stort pres, at der reelt ikke kan spares mere, uden at det går ud over borgerne, siger Mari-Ann Petersen, der er næstformand i afdelingen.

- Kommunerne har masser af penge. Men budgetloven og den stramme økonomiaftale betyder, at de ikke må bruge pengene, tilføjer hun.

38 procent af landets kommuner svarer i Epinion-undersøgelsen, at de vil bruge færre penge på ældreområdet til næste år.

Også børneområdet, folkeskolerne, handicappede og socialt udsatte bliver ramt af nedskæringer i 2016.

Skoler og børnehaver bliver ramt

BUPL, der organiserer mange af landets pædagoger, følger budgetforhandlingerne i landets kommuner. 

Forbundets opgørelse viser, at mindst 42 kommuner planlægger at spare på børnehaver og vuggestuer. 

En af dem er Aarhus, som ifølge BUPL's opgørelse vil skære otte millioner på budgettet for de 0-6-års børn.

- Når man skal spare så mange penge, vil det komme til at koste stillinger. Besparelserne vil føre til mærkbare forringelser på hele børne- og ungeområdet. Man vil ikke kunne tilbyde den samme service og kvalitet, siger Marianne Gilbert Nielsen, formand for BUPL Århus.

Også i skolefritidsordninger, klubber og på pædagogernes arbejde i folkeskolen skærer kommunerne ned. Hver anden komme har planlagt konkrete nedskæringer indenfor de områder.

I København er der også lagt op til forringelser på børneområdet de kommende år. Budgetforliget, der er indgået af alle partier på nær Enhedslisten, betyder, at der skæres 24 millioner på skoleområdet i 2016 og omkring 60 millioner kroner årligt fra 2017-2019. Modsat bliver der givet 35 millioner til læreruddannede vikarer i 2016 og 2017, men ingen penge i 2018 og 2019. 

I daginstitutionerne skal der spares 45 millioner kroner i 2016 og 55 millioner kroner om året fra 2017-2019. Også her tilføres der penge til særlige prioriteringer på området. I 2016 tilføres der 45 millioner kroner, det samme beløb som spares, mens der fra 2017-2019 kun tilføres 35 millioner om året.

Så samlet set er der lagt op til færre penge til skoler og daginstitutioner i perioden 2016-2019.

Budgettet blev den 11. september præsenteret af overborgmester Frank Jensen med disse ord:

- Jeg er superglad for, at vi her i København kan stå sammen om at prioritere børnene. Børnene er vores fremtid, og vi skylder dem at give de bedste muligheder. 

At alle ikke er enige i den udlægning af budgetaftalen viste syv københavnske fagforeninger for offentligt ansatte i København, da de mandag i sidste uge gennemførte en demonstration på Københavns Rådhusplads mod budgetforliget.

Alle kommuner skal have vedtaget budget for 2016 i løbet af de næste to uger.