22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

"Ikke brug for endnu en militær supermagt"

Styrk FN og fredsmægling

"Ikke brug for endnu en militær supermagt"

EU forfølger sine egne interesser på bekostning af freden. Verden har ikke brug for endnu en supermagt, men derimod for at styrke FN og fredelige løsninger, mener Folkebevægelsen mod EU.

EU sætter alt for ofte sine egne økonomiske og politiske interesser forud for fredsarbejdet, mener Lave Knud Broch fra Folkebevægelsen mod EU.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Et militariseret EU bestående af tidligere kolonimagter med atomvåben og egne økonomiske interesser og et løfte om at gribe ind overalt i verden. Det er ikke, hvad verden har brug for.

EU har via sit Forsvarsagentur opbygget et nært samarbejde med den europæiske våbenindustri og støtter forskning, udvikling og indkøb af våben.
Lave Knud Broch, Folkebevægelsen mod EU

Sådan lyder udmeldingen fra Lave Knud Broch, som er Folkebevægelsen mod EU's talsperson og suppleant til EU-parlamentet.

– Jeg er glad for, at Merkel og Macron er ærlige om deres ønske om at etablere en EU-hær. Men jeg er meget uenig med dem. Verden har ikke brug for en EU-hær eller en militær EU-supermagt, siger han til Arbejderen.

Lave Knud Broch mener, at EU hidtil alt for ofte har sat sine egne interesser over freden.

– Forud for borgerkrigen i Eks-Jugoslavien advarede FN's generalsekretær EU om, at en hurtig anerkendelse af Kroatien kunne føre til borgerkrig. Men EU lyttede ikke til FN, og det var medvirkende til, at borgerkrigen startede. I Vestsahara ser vi, hvordan EU sætter fiskeri- og handelsinterersser over fredsarabejdet. Unionen har alt for mange gange skadet fredsarbejdet i verden – og at etablere en EU-hær er på ingen måde et fremskridt.

Bak op om FN

Lave Knud Broch er ikke i tvivl om, hvad det er for et EU, der tegner sig indenfor den nærmeste fremtid.

– EU’s mål er meget klart: EU skal blive en militær union – med egen våbenproduktion og våbeneksport. Og med adgang til egne militære styrker og en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik.

EU's Lissabontraktat pålægger endda medlemsstaterne til "gradvis at forbedre deres militære kapacitet", det vil sige til at opruste.

Folkebevægelsen mod EU's talsperson mener, at Danmark skal gå en helt anden vej.

– Danmark bør i stedet bakke op om fredsmæglinger og støtte FN's fredsindsatser og international fredsmægling. Og vi kunne tage initiativ til, at der blev genoprettet en permanent FN-fredstyrke, lyder opfordringen fra Lave Knud Broch.

Våbeneksport fastholder konflikter

Også EU’s tætte samarbejde med våbenindustrien er dybt problematisk, mener Lave Knud Broch.

Han undrer sig over, at EU prøver at overbevise verden om, at man vil fremme freden – men samtidig er EU verdens andenstørste våbeneksportør.

– EU har via sit Forsvarsagentur opbygget et nært samarbejde med den europæiske våbenindustri, og EU støtter forskning, udvikling og indkøb af våben. Og våben fra EU-landene bliver med opbakning fra EU solgt til lande, der vedvarende krænker menneskerettighederne.

– Mange mennesker bliver dræbt af våben, som EU’s våbenindustri har tjent penge på. Og brugen af disse våben tvinger tusindvis af mennesker til at flygte fra deres lande. En del af den globale flygtningekrise hænger sammen med EU's skadelige våbeneksport, påpeger Lave Knud Broch.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2018 - 13:47   01. dec. 2018 - 10:16

EU-militær

ml@arbejderen.dk
EU – på vej hvorhen?
  • Når Storbritannien forlader EU, er der en helt ny situation.
  • EU-eliten lægger op til mere union i et hurtigt tempo. Er det dét, danskerne vil?
  • Arbejderen sætter i en artikelserie fokus på, hvad det er for et EU, der tegner sig i fremtiden.