14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ingen eksempler på at Europol har sagt nej til ansøgerland

På trods af ja-politikeres advarsler

Ingen eksempler på at Europol har sagt nej til ansøgerland

Hverken EU-oplysningen eller Europol kan oplyse, om noget land har fået afvist at få en samarbejdsaftale med Europol.

Ja-partierne har på skift advaret om, at det er usikkert, om Danmark kan få en parallelaftale med Europol.
FOTO: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
1 af 1

Danmarks muligheder for fortsat at deltage i Europol har fyldt meget i debatten op til folkeafstemningen om retsforbeholdet på torsdag.

Ordførere fra ja-partierne har på skift advaret om, at det er usikkert, om Danmark kan få en parallelaftale med Europol.

Europol har selvfølgelig en interesse i at samarbejde internationalt.
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Men faktisk er det ikke muligt at opstøve ét eneste eksempel på, at et land har fået afvist at få en samarbejdsaftale med Europol. Det fremgår af et svar fra Folketingets EU-oplysning.

Arbejderen har af flere omgange forsøgt at få EU-oplysningen til at svare på, om der findes eksempler på, at Europol har givet afslag til et ansøgerland. Men de ansatte har ikke været i stand til at grave nogle eksempler frem. 

Ingen eksempler

Til sidst tog EU-oplysningen kontakt til Europol for at få hjælp. Men her var der ikke det store at hente.

"Europol kunne ikke oplyse, om der var eller havde været strandede forhandlinger med tredjelande med eksempelvis Kina eller Rusland eller andre lande, og de oplyste, at hvis der var forhandlinger med tredjelande overhovedet, ville de ikke udtale sig eller udlevere dokumenter", oplyser Folketingets EU-oplysning i en mail til Arbejderen.

Svaret kommer ikke bag på Rina Ronja Kari, som er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

- Jeg kan godt forstå, at det er svært for både Europol og EU-oplysningen at finde eksempler på lande, som er blevet afvist. Det viser jo bare, at det er i Europols interesse at samarbejde med lande i og udenfor EU om at bekæmpe og forebygge kriminalitet. Den internationale kriminalitet stopper ikke ved EU's grænse, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Mange aftaler

I øjeblikket har Europol aftaler om operationelt samarbejde, som blandt omfatter udveksling af personfølsomme data, med Interpol samt 14 lande udenfor EU (blandt andre Norge, Island, Albanien, Colombia og USA). Herudover har Europol indgået strategiske samarbejdsaftaler med Rusland, Tyrkiet, Ukraine og Bosnien-Hercegovina.

Endelig har EU-Rådet besluttet, at Europol også skal indgå aftaler med Bolivia, Kina, Indien, Israel, Marokko, Peru, Brasilien, Georgien, Mexico og De Forenede Arabiske Emirater.

- Det er altså en broget skare af lande. Jeg har svært ved at forestille mig, at Danmark ikke også skulle kunne få en samarbejdsaftale, siger Rina Ronja Kari og fortsætter:

- Ja-siden forsøger at skabe usikkerhed om Danmarks fortsatte deltagelse i Europol i tilfælde af et nej. Men hidtil er det ikke lykkedes for ja-politikerne at komme med bare én god grund til, at de andre lande og Europol ikke skulle have en interesse i, at Danmark fortsat er tilknyttet Europol.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2015 - 18:09   30. nov. 2015 - 18:10

Retsforbehold

ml@arbejderen.dk
Afstemning om retsforbeholdet
  • Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om at afskaffe det såkaldte retsforbehold – også kaldet den danske retsundtagelse. 

  • Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, bliver der indført en såkaldt tilvalgsordning. I første omgang er ja-partierne enige om at tilslutte Danmark til 26 konkrete retsakter. Men ordningen åbner samtidig op for, at et flertal i Folketinget kan tilslutte Danmark mere og mere af EU's retspolitik.

  • Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF anbefaler at stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Alternativet anbefaler også et ja, men mener, at retsforbeholdet skal afskaffes helt. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti anbefaler at stemme nej.

  • Retsforbeholdet blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten, fordi et flertal af danskerne stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. Det betyder, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt, hvor Danmark mister sin vetoret.​

>> Læs mere på Arbejderens temaside her