Den danske regering har besluttet ikke at sende nye soldater til Irak.

Det hold danske soldater, der skulle afløse de 140 soldater, der har stået for at træne irakiske sikkerhedsstyrker, skal blive i Danmark – foreløbigt.

Det vigtigste for mig er soldaternes sikkerhed. Samtidig skal vi stå klar til at videreføre støtten til Irak og indsatsen mod terrororganisationen ISIL.
Trine Bramsen, forsvarsminister

– Det vigtigste for mig er soldaternes sikkerhed. Samtidig skal vi stå klar til at videreføre støtten til Irak og indsatsen mod terrororganisationen ISIL, så den ikke igen får fodfæste i Irak. Indtil træningen forhåbentlig snart genoptages, forbliver den del af det nye hold uden operative opgaver i Danmark. Soldaterne vil være klar til med kort varsel at tage til Irak, siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Beslutningen er en konsekvens af, at krisen mellem USA og Iran er eskaleret, efter at USA brugte en af sine baser i Irak til dronedrabet den iranske militærleder og diplomat Qassem Soleimani i starten af januar. Hertil kommer, at det irakiske parlament har besluttet, at koalitionens styrker ikke længere er velkomne i landet.

Få dage efter dronedrabet sendte Iran 17 missiler mod Al Asad Airbase i den irakiske ørken, hvor der befandt sig 130 danske soldater.

Derfor besluttede regeringen den 9. januar at trække langt størstedelen af de danske soldater i Irak til Kuwait af hensyn til de danske soldaters sikkerhed. Og nu har regeringen altså besluttet at lade det hold danske soldater, der skulle afløse holdet i Kuwait, blive hjemme.

>> LÆS OGSÅ: Regeringen ignorerer Iraks krav om at trække soldater hjem

Iraks parlament kræver Danmark ud

Arbejderen har talt med flere eksperter, der vurderer, at regeringen står i en kompliceret og alvorlig situation efter dronedrabet.

To dage efter drabet vedtog det irakiske parlament – på opfordring af landets premierminister – en resolution, som opfordrer Iraks regering til at sende den USA-ledede koalition og de danske soldater, der tæller cirka 150 mand, ud af Irak. 

Irak har afleveret en officiel klage til FN og kalder droneangrebet en krænkelse af landets suverænitet.

– Regeringen bør tage resolutionen meget alvorlig. Vi er der for at støtte irakerne og den irakiske stat. Når det irakiske parlament vedtager, at koalitionen er uønsket, så er det klart, at det ryster ved grundlaget for vores militære tilstedeværelse i landet, siger adjunkt i folkeret ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet Marc Schack.

>> LÆS OGSÅ: Grundlaget ryster under danske soldater i Irak

Danske soldater har siden 2014 været i Irak – officielt for at bekæmpe Islamisk Stat. De danske soldaters opgave er primært at træne og rådgive den irakiske hær som led i den USA-ledede koalitions operation Inherent Resolve.

Tavs minister

Arbejderen har i to uger forgæves forsøgt at få statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod til at svare på en stribe konkrete spørgsmål om, hvordan regeringen forholder sig til situationen i Irak, krisen mellem USA og Iran og Danmarks fortsatte militære tilstedeværelse i Irak.

Hverken statsministeren eller forsvarsministeren ønsker at svare på Arbejderens spørgsmål og henviser til udenrigsministeren.

Udenrigsministeren afviser at svare på Arbejderens spørgsmål og har i stedet sendt nogle generelle betragtninger.

>> LÆS OGSÅ: Ministre tavse om fortsat militær tilstedeværelse i Irak

Arbejderen kunne ellers godt tænke os at få svar på: "Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til de danske soldaters fremtid i Irak? Gør parlamentets vedtagelse indtryk på ministeren? Vil ministeren respektere parlamentets beslutning? Hvilke overvejelser gør regeringen sig i forhold til folkeretten, efter at det irakiske parlament har besluttet, at de danske styrker er uønskede i Irak?"

Arbejderen har også bedt udenrigministeren svare på, om han er: "Enig i, at USA's udenomretlige dronedrab på den iranske militære leder og diplomat var i strid med folkeretten? Har – eller vil – ministeren påtale dette overfor USA? Vil ministeren tage afstand fra USA's dronedrab? Hvis nej – hvorfor ikke?"

I en mail til Arbejderen skriver udenrigsminister Jeppe Kofod, at:

"Situationen i regionen er fortsat yderst alvorlig (...) Jeg har drøftet situationen med blandt andre mine kolleger fra USA, EU, NATO, Irak, Jordan og Kuwait, og vi overvejer hele tiden behovet for yderligere samtaler (...) Overfor Irans udenrigsminister har jeg fordømt det iranske angreb på baser med danske soldater, men jeg har også understreget nødvendigheden i, at vejen frem herfra er deeskalation. Fra dansk side lægger vi også vægt på at understøtte Irak, hvis stabilitet er afgørende for regionen og for Danmark og Europa. Både militært i forhold til kampen mod ISIL (Islamisk Stat, red.) og i forhold til den vanskelige politiske situation, landet er i. De internationale tropper er i Irak på irakernes invitation. Irakerne er selv en del af koalitionen. Den irakiske regering har ikke selv anmodet os om, at den situation skal ændres".

Derudover har ministeren ingen kommentarer til Arbejderens spørgsmål, oplyser Udenrigsministeriets presseenhed.