Arbejderen har i to uger forgæves forsøgt at få statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Trine Bramsen og udenrigsminister Jeppe Kofod til at svare på en stribe konkrete spørgsmål om, hvordan regeringen forholder sig til situationen i Irak, krisen mellem USA og Iran og Danmarks fortsatte militære tilstedeværelse i Irak.

Den irakiske regering har ikke selv anmodet os om, at den situation skal ændres. Det er dét, regeringen og koalitionen forholder sig til.
Jeppe Kofod, udenrigsminister

Baggrunden er, at situationen i Mellemøsten er blevet voldsomt forværret, efter at USA brugte en af sine baser i Irak til at udføre et dronedrab i Irak på den iranske militærleder og diplomat Qassem Soleimani – samt flere irakiske militærfolk – i starten af januar.

>> LÆS OGSÅ: Grundlaget ryster under danske soldater i Irak

To dage efter dronedrabet vedtog det irakiske parlament – på opfordring af landets premierminister – en resolution, som opfordrer Iraks regering til at sende den USA-ledede koalition inklusive de danske soldater, der tæller cirka 150 mand, ud af Irak. 

Men hverken statsministeren eller forsvarsministeren ønsker at svare på Arbejderens spørgsmål og henviser til udenrigsministeren. Udenrigsministeren afviser at svare på Arbejderens spørgsmål og har i stedet sendt en mail med nogle generelle betragtninger.

>> LÆS OGSÅ: Ingen nye danske soldater til Irak – foreløbigt

Arbejderen kunne ellers godt tænke at få ministerens svar på: "Hvilke overvejelser gør ministeren sig i forhold til de danske soldaters fremtid i Irak? Gør parlamentets vedtagelse indtryk på ministeren? Vil ministeren respektere parlamentets beslutning? Hvilke overvejelser gør regeringen sig i forhold til folkeretten, efter at det irakiske parlament har besluttet, at de danske styrker er uønskede i Irak?"

Arbejderen har også bedt udenrigsministeren svare på, om han er: "Enig i, at USA's udenomretlige dronedrab på den iranske militære leder og diplomat var i strid med folkeretten? Har – eller vil – ministeren påtale dette overfor USA? Vil ministeren tage afstand fra USA's dronedrab? Hvis nej – hvorfor ikke?"

I sit svar til Arbejderen nøjes udenrigsministeren dog med at konstatere, at:

"Situationen i regionen er fortsat yderst alvorlig. Det er meget vigtigt, at vi fra dansk og europæisk side arbejder for deeskalering. Det diplomatiske arbejde står helt i centrum for den indsats. Jeg har drøftet situationen med blandt andre mine kolleger fra USA, EU, NATO, Irak, Jordan og Kuwait, og vi overvejer hele tiden behovet for yderligere samtaler. Hele vejen rundt er der enighed om behovet for deeskalering. Over for Irans udenrigsminister har jeg fordømt det iranske angreb på baser med danske soldater, men jeg har også understreget nødvendigheden i, at vejen frem herfra er deeskalation."

Han fortsætter:

"Fra dansk side også lagt vægt på at understøtte Irak, hvis stabilitet er afgørende for regionen og for Danmark og Europa. Både militært i forhold til kampen mod ISIL (Islamisk Stat, red.) og i forhold til den vanskelige politiske situation, landet er i. De internationale tropper er i Irak på irakernes invitation. Irakerne er selv en del af koalitionen. Den irakiske regering har ikke selv anmodet os om, at den situation skal ændres. Det er dét, regeringen og koalitionen forholder sig til. Danmark gør allerede rigtig meget, vi er blandt de største donorer til stabiliseringsindsatsen. Vi opfordrer de øvrige EU-medlemmer til at følge trop. Derfor også meget positivt, at EU på det ekstraordinære møde fredag den 10. januar erklærede sig klar til at fortsætte og opjustere indsatsen med brug af alle EU’s redskaber."

Derudover har ministeren ingen kommentarer til Arbejderens spørgsmål, oplyser Udenrigsministeriets presseenhed.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her