På trods af, at både Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten har afgivet stærkt kritiske mindretalsudtalelser til justitsministerens lov mod påvirkning, så stemmer de tre partier alligevel blankt til det kontroversielle lovforslag.

Når vi debatterer den her slags forslag, kan det hurtigt blive udlagt som om man "går fjendens ærinde".
René Gade, Alternativet

Lovforslaget ændrer straffeloven og kriminaliserer samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste om at "påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse". Hvis påvirkningen sker i forbindelse med et valg, skal det kunne give op til 12 års fængsel.

Kritik uden konsekvenser

– Det her er en meget vanskelig debat, og der er mange hensyn at afveje. Derfor trykker vi på den gule afstemningsknap, siger DF's retsordfører, Peter Kofod, til Arbejderen.

DF skriver ellers i betænkningen, det ikke bakker op om lovforslaget og er "bekymret for, om ændringen af straffelovens paragraf 108 vil medvirke til en højere grad af selvcensur blandt meningsdannere, debattører m.fl. i følsomme debatter om Danmarks sikkerhed og internationalt samarbejde i EU og NATO, hvilket Dansk Folkeparti opfatter som skadeligt for den frie debat"

– Hvis vi stemmer nej, vil der sidde borgere derude og tænke: Mener Dansk Folkeparti, at det er ok at fremmede efterretningstjenester blander sig i danske valg? Det her er en følsom debat. Derfor stemmer vi hverken eller. Hvis man tager følsomme emner op i forhold til udenrigspolitikken, bliver man hurtigt beskyldt for at have sympatier de forkerte steder, selvom man i virkeligheden bare søger en mere nuanceret debat, lyder det fra Peter Kofod.

Tillid til ministeren

Enhedslisten og Alternativet skriver i retsudvalgets betænkning, at det er "… uklart, hvad påvirkningsvirksomhed præcis dækker over, og hvornår der er tale om et samarbejde for et andet lands interesser. Enhedslistens og Alternativets bekymring er, at dette i den sidste ende vil gå ud over muligheden for og modet til at ytre sig frit og demokratisk. Derfor er Enhedslisten og Alternativet enige i lovforslagets hensigt, men ikke enige i den vidtgående og upræcise lovtekst."

– Når vi debatterer den her slags forslag, kan det hurtigt blive udlagt i folketingssalen, som om man "går fjendens ærinde". Hvis vi stemmer imod lovforslaget, kan det blive udlagt til, at vi ikke er enige i, at den danske stat skal sikre sig mod påvirkning fra en fjendtlig stat, forklarer Alternativets retsordfører, René Gade, til Arbejderen

– Vi ser en risiko for, at lovforslaget vil begrænse ytringsfriheden, fordi lovforslaget er for upræcist. Alligevel har vi valgt ikke at stemme imod forslaget. Vi stemmer hverken for eller imod, fordi vi ønsker at støtte op om DF. Vi synes, at det er stærkere, at vi står sammen med DF, så vi er en større gruppe, der står sammen om at advare om, at lovforslaget ikke må skride, siger René Gade.

Arbejderen har også forsøgt at få Enhedslisten til at forklare, hvorfor partiet stemmer blankt, men det er ikke lykkedes.

Den nye påvirkningsparagraf skal til anden behandling i dag og bliver sandsynligvis vedtaget på tirsdag. Også SF har bebudet, at de vil stemme blankt, men partiet har ikke afgivet nogen udtalelse i betænkningen