Hvad er rækkevidden af den nye lov mod påvirkningsvirksomhed, som justitsministeren vil have Folketinget til at vedtage?

Det har Dansk Folkepartis Marie Krarup forsøgt at få opklaret med en stribe spørgsmål til justitsministeren.

Det vil i sidste ende vil være op til domstolene at vurdere, om der er tale om påvirkningsvirksomhed i samarbejde med en efterretningsvirksomhed.
Svar fra Justitsministeriet

Lovforslaget ændrer straffeloven og kriminaliserer samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste om at "påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse". Hvis påvirkningen sker i forbindelse med et valg, skal det kunne give op til 12 års fængsel.

Uklar lov

Marie Krarup har bedt justitsministeren tydeligt definere, hvornår der er tale om et "samarbejde" med en udenlandsk efterretningstjeneste.

Ministeren skriver i sit to sider lange svar, at samarbejdet kan tage "en lang række forskellige former", og at der er "en række indikatorer på, hvad der kan tænkes at udgøre et samarbejde". Der kan eksempelvis være kontakt via internet, telefon eller personligt.

Men der behøver ikke at være etableret en kontakt, for at der er tale om et samarbejde, understreger ministeren. Det er nok at have modtaget materiale fra en efterretningstjeneste.

Det kan også være en indikation på samarbejde, at en borger har "samordnet eller koordineret sin påvirkningsvirksomhed med en fremmed efterretningstjeneste", eller borgeren og efterretningstjenesten har en "fælles forståelse" om at nå et "fælles mål om udøvelse af påvirkningsvirksomhed".

Justitsministeriet slår også fast, at det er kriminelt at samarbejde med en fremmed virksomhed eller myndighed, som "ikke formelt kan anses for at være en efterretningstjeneste". Hvis en borger eksempelvis har kontakt med en fremmed virksomhed eller myndighed, der samarbejder med en efterretningstjeneste, vil det også være strafbart.

Ministeren ender med at konkludere, at det må være op til domstolene i den konkrete sag at afgøre, om der er tale om et samarbejde.

>> LÆS OGSÅ: Stadig strafbart at påvirke offentlighed

Kan ikke udelukkes

Marie Krarup har også bedt justitsminister Søren Pape forholde sig til en række konkrete eksempler. Kan en forfatter eksempelvis straffes for at udgive synspunkter videregivet af personer, der samarbejder med efterretningstjenester i deres hjemlande?

Selv udgav Marie Krarup for et år siden interview-bogen "Ny kold krig", der blandt andet indeholder russiske, britiske, canadiske, amerikanske, lettiske og ukrainske synspunkter. Hun kan ikke afvise, at de personer, hun har interviewet, arbejder sammen med efterretningstjenesterne i deres hjemlande. Er en sådan bogudgivelse kriminel, spørger Marie Krarup.

Det kan Søren Pape ikke give et helt klart svar på, men han mener, at det er "tvivlsomt, om de objektive betingelser for at ifalde straf er opfyldt".

Marie Krarup vil også gerne vide, om en miljøaktivist og modstander af fracking må bruge input – som han har fået fra en russisk efterretningsagent – til at påvirke den offentlige meningsdannelse.

Justitsministeren svarer, at det kan "ikke udelukkes, at der er tale om at samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse".

Op til domstolene

Hvad sker der, hvis en landmand skriver læsebreve og bruger argumenter for at lempe sanktionerne, som kommer fra den russiske stat? Vil han blive straffet, hvis han efterfølgende bliver anmeldt for at lave en påvirkningskampagne i samarbejde med den russiske efterretningstjeneste?

Justitsministeren svarer, at det "i sidste ende vil være op til domstolene at vurdere", om landmanden har samarbejdet med den udenlandske efterretningstjeneste og derfor kan straffes.

Eller hvad hvis en borger på Facebook argumenterer for, at NATO bærer hovedansvaret for den nye kolde krig mod Rusland, og han har fået argumenter for sit synspunkt fra en russisk diplomat, der har tætte bånd til den russiske efterretningstjeneste?

Også her lyder svaret fra justitsministeren, at det "i sidste ende vil være op til domstolene at vurdere", om borgeren har samarbejdet med den udenlandske efterretningstjeneste.

Det er altså – selv for embedsmændene i Justitsministeriet – svært at svare på en række konkrete eksempler på, hvornår borgerne risikerer at overtræde den nye lov.

Justitsministeren har allerede en gang måttet præcisere sit lovforslag, fordi en række organisationer – heriblandt Institut for Menneskerettigheder og Justitia – i skarpe vendinger kritiserede forslaget for at være for uklart.

Også landets dommere er betænkelige ved forslaget. 

>> LÆS OGSÅ: Dommere frygter justitsministers påvirkningslov

Dommerforeningen advarede i sit høringssvar om, at lovforslaget kan "give anledning til vanskelige grænsedragninger på en række områder, herunder i forhold til ytringsfriheden, ved afgørelse af konkrete sager, hvor der måtte blive rejst tiltale efter de foreslåede bestemmelser".