2016 kan blive det sidste leveår for Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, CRIC. Der er nemlig ikke afsat penge på finansloven til, at centret kan fortsætte sit arbejde.

Det bør ske en evaluering af erfaringerne med henblik på at vedtage en egentlig lov om oprettelse af et institut for freds- og konfliktforskning.
Ole Wæver

Det ærgrer Ole Wæver, som er daglig leder af CRIC, fredsforsker og professor i international politik:

- Eftersom der ikke kom flere penge på finansloven til freds- og konfliktforskning, må vi nu prøve, om vi kan finde finansering andre steder til det. Der er tydeligvis brug for viden om ikke-militære løsninger.

- Vi så hvad der skete, efter Fogh i 2003 nedlagde COPRI (Center For Freds- Og Konfliktforskning, red.) Der blev forsket i konflikter hist og pist, men konfliktforskning som en særlig måde at gå til konflikter, blev ikke videreført. Det kræver et særligt sted med den opgave. Det bør ske en evaluering af erfaringerne med henblik på at vedtage en egentlig lov om oprettelse af et institut for freds- og konfliktforskning, siger Ole Wæver til Arbejderen.

Brug for et institut

CRIC blev oprettet sidste år efter at regeringen på Finansloven for 2012 havde afsat otte millioner kroner årligt frem til 2016 til freds- og konfliktforskning. I aftaleteksten stod blandt andet, at freds- og konfliktforskning skal bidrage til at styrke grundlaget for, at Danmark kan bidrage med ikke-militære løsninger på aktuelle internationale konflikter.

En gruppe forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet søgte om at få del i puljen. Forskerne fik 15,5 millioner kroner til freds- og konfliktforskning i tre år og oprettede CRIC. Dermed fik Danmark - for første gang i ti år - et officielt forskningscenter for freds- og konfliktløsning. Men til næste år udløber bevillingen.

Det beklager Enhedslistens Christian Juhl, der deltog i finanslovsforhandlingerne.

- Vi kunne ikke nå til enighed om at afsætte flere penge. Det er vi kede af. Enhedslistens mål er, at Danmark skal have et fast freds- og konfliktforskningsinstitut. Det forsøgte vi at komme igennem med ved forhandlingerne. Men det lykkedes ikke, siger udviklingsordfører Christian Juhl til Arbejderen.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra den socialdemokratiske udviklingsordfører Mette Gjerskov. Men hun henviser til, at hun ikke deltog i forhandlingerne, og at det er en aftale, som Enhedslisten har indgået med finansministeren. Derfor ønsker hun ikke at kommentere på, hvorfor der ikke er afsat nye midler til fredsforskning i Danmark.

Penge til fredsaktiviteter

Til gengæld afsætter regeringen, SF og Enhedslisten i deres finanslovsaftale 12 millioner kroner over de næste fire år til "ikke-militære konfliktløsningsaktiviteter, herunder oplysning og udredning til civile organisationer i nord og syd".

- Vi vil gerne fremme konkrete aktiviteter og folkelig debat. Pengene kan eksempelvis bruges på, at fredstænketanken RIKO laver en udredning af konkrete alternativer til krig. Eller det kan være fredsbevægelsen, der vil lave en karavane eller en oplysningskampagne rundt om i landet og sætte fokus på ikke-militære løsninger. Der er brug for en stærkere fredsbevægelse i Danmark. Derfor vil vi gerne styrke fredsbevægelsen med den her pulje, siger Christian Juhl.

Også Ole Wæver fra CRIC hilser puljen velkommen. Han kalder de nye 12 millioner for "et godt initiativ", fordi der ud over forskning også er brug for mange andre aktiviteter - blandt andet tænketanke og andre bredere informerende initiativer, der kan kobles til mange forskellige organisationer i civilsamfundet og NGO-verdenen.

- Mange gode kræfter vil lægge bud ind på aktiviteter. Og de fortjener støtte, uddyber Ole Wæver.

Det bliver op til Det Strategiske Forskningsråd, at fordele de 12 millioner kroner, der vil være i den nye pulje de næste fire år. Ifølge finanslovsaftalen mellem de fire partier bliver pengene til de nye fredsaktiviteter taget fra bistandsrammen.