Fra i dag kastes tusindvis af kontanthjælpsmodtagere ud i fattigdom. De hårdest ramte mister næsten halvdelen af deres indtægt. 

Det er en umulig situation, hvor mennesker bliver stavnsbundne.
Michala Bendixen, Refugees Welcome

Det er i dag, udvidelsen af integrationsydelsen træder i kraft. Det betyder, at man for at få kontanthjælp skal have opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år. Ellers skal man klare sig for den langt lavere integrationsydelse. 

For en enlig er integrationsydelsen på 6010 kroner om måneden før skat. Det er næsten det halve af kontanthjælpen, der er på 10.849 kroner, hvis du er over 30 år.

Et par med børn, hvor begge forældre er på integrationsydelse, vil få 16.822 kroner tilsammen før skat. Det er 12.000 kroner mindre end på kontanthjælp.

36.600 børn rammes

Nye tal fra Udlændingeministeriet viser, at 45.000 såkaldte helårspersoner næste år vil modtage integrationsydelse. Flere end 36.600 børn vil leve i familier, hvor forældre er på integrationsydelse.

Formålet med den lave ydelse, som regeringen fik indført med støtte fra Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance, er at presse nyankomne flygtninge og indvandrere ud i lavtlønnede job. Der er også håb om, at den lave ydelse kan være med til at afskrække flygtninge fra at komme til Danmark.

En af dem, der næsten får halveret sin indtægt fra i dag, er Faris Al Zoube, der er flygtning fra Syrien. Han er uddannet jurist, men har ikke kunne finde arbejde i Danmark. Fra i dag går han næsten 5000 kroner ned i månedlig indtægt, fortæller DR.

Han bor i en toværelses lejlighed på 40 kvadratmeter i Skive. Når han har betalt skat, samt sin husleje på 3200 kroner om måneden, vil han have 1500 kroner tilbage til mad, transport, tøj, lommepenge og alle andre udgifter.

Faris Al Zoube har nu fået en bofælle i håb om at kunne få pengene til at slå til og beholde sin lejlighed.

Men ikke alle vil kunne få det til at hænge sammen med de meget få penge. Integrationsydelsen vil betyde, at flere ender på gaden, mener Michala Bendixen, formand for organisationen Refugees Welcome.

Hun undrer sig over, at loven om udvidet integrationsydelse har skabt langt mindre opmærksomhed end kontanthjælpsloftet, der træder i kraft den 1. oktober. 

– Dem, der rammes af kontanthjælpsloftet, mister mange penge, men mennesker på integrationsydelse har langt mindre at leve for, siger Michala Bendixen til Arbejderen.

Hun tror, at de nye lave ydelser kommer som et chok for mange, der indtil nu har fået den almindelige kontanthjælp. De har typisk fået et brev, som de måske ikke rigtig forstod. 

– De fleste kommuner gør, hvad de kan for at hjælpe. Men de har jo også svært ved at finde løsninger. Det er en helt urimelig situation at sætte kommunerne i, mener Michala Bendixen.

Danske statsborgere rammes også

Hun oplever, at mange flygtninge bliver boende i midlertidige boliger. Der er typisk tale om små værelser i bygninger i dårlig stand, der har stået tomme i årevis.

– Når de har betalt husleje og skat, har de 3000 kroner tilbage til alt andet, mad, transport, tøj og lommepenge. Det er en umulig situation, hvor mennesker bliver stavnsbundne. Rigtig mange af dem er samtidig i virksomhedspraktik 37 timer om ugen og går på sprogskole om aftenen, fortæller Michala Bendixen. 

Udover nyankomne flygtninge og indvandrere rammer den udvidede integrationsydelse også danske statsborgere, der er født og opvokset i Danmark. Omkring 2600 danske statsborgere vil fra i dag få integrationsydelse i stedet for kontanthjælp.

En af dem er Charlotte Deleuran, der har fortalt sin historie til TV2.  Hun boede fra starten af 2009 til slutningen af 2010 i Sverige og pendlede hver dag til sit arbejde i Danmark. 

Charlotte Deleuran blev i 2012 fyret fra sit arbejde i hjemmeplejen på grund af langvarig sygdom. I dag er hun på kontanthjælp og blandt dem, der nu ryger på integrationsydelse.

Også danske statsborgere, der ikke har boet i udlandet de sidste otte år, risikerer at blive omfattet af integrationsydelse. Blandt andet er psykisk syge i farezonen, fortæller socialrådgiver Milene Steptoe til DR.

Hvis de søger om kontanthjælp, skal de kunne bevise, at de har opholdt sig i Danmark syv ud af de sidste otte år. Men det kan være svært, hvis man har levet et omflakkende liv, og måske ikke har haft fast bopæl i perioder, forklarer Milene Steptoe.