En videnskabelig analyse, udført af tre anerkendte forskere, kan ikke påvise nogen økonomisk effekt af medlemskab af EU – hverken positiv eller negativ. Dermed underkender de den udbredte opfattelse af, at dansk EU-medlemskab skaber økonomisk vækst og job i Danmark.

Når vi laver nogle rimelige sammenligninger med lande, som ikke er en del af EU, så har EU ikke vokset hurtigere end lande, der ikke er med i EU.
Thomas Barnebeck Andersen, Syddansk Universitet

– Vores analyse siger sådan set bare: Hør nu her, det er altså ikke så simpelt bare at gå ud og sige, at EU har gjort os rigere. Det er der ikke noget stærkt belæg for, siger Thomas Barnebeck Andersen til Arbejderen.

Han er professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi på Syddansk Universitet og har sammen med Mikkel Barslund, ph.d. ved Centre for European Policy Studies, og Pieter Vanhuysse, professor ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, lavet analysen. Den har titlen "Join to Prosper?" De tre forskere har netop opdateret analysen, der oprindelig er fra 2016. Rapporten fra 2016 har tidligere været omtalt i en artikel i Arbejderen. 

Et indspark

De tre forskeres konklusion står ikke alene. Andre analyser er kommet frem til samme resultat, eller endda at EU er en bremse for økonomisk vækst. Man de fleste analyser om betydningen af dansk EU-medlemskab kommer til det modsatte resultat: At EU skaber vækst og beskæftigelse. Ofte anvender de en "hvad nu hvis..." tilgang til spørgsmålet. Altså forsøger at beregne, hvordan dansk økonomi ville have udviklet sig for et Danmark udenfor EU. Det gælder blandt andet en analyse fra Erhvervsstyrelsen.

Sådanne "kontrafaktiske scenarier" bygger dog på alt for mange løse antagelser, mener de tre forskere. De har i stedet benyttet historiske data fra omkring 200 lande, heriblandt flere der er sammenlignelige bortset fra EU-medlemskabet. Og når altså frem til, at der ikke er nogen påviselig økonomisk effekt af medlemskabet, selv hvis man tager højde for mindre forskelle i landenes økonomiske udvikling.

– Vi kommer ikke med noget endegyldigt svar, men et indspark til en debat. Det vi bare stilfærdigt siger, det er, at når vi laver nogle rimelige sammenligninger med lande, som ikke er en del af EU, så har EU ikke vokset hurtigere end lande, der ikke er med i EU. Og det er jo lidt underligt, hvis EU skulle være sådan en vækstmotor, som man hævder, understreger Thomas Barnebeck Andersen.

Ingen fordel for østlande

Blandt analysens resultater kan man læse, at EU-medlemskabet ikke har været nogen fordel for de tidligere planøkonomier i Østeuropa. 11 af disse lande blev optaget i EU, otte i 2004, de andre nogle år senere. Før 2004 havde de en årlig vækstrate, opgjort per indbygger, på 3,32 procent. Efter 2004 faldt den til 2,99 procent. Omvendt havde 18 andre lande, der ikke blev medlem af EU, men også var en del af "østblokken" før 1990, en vækstrate før 2004 på minus 0,8 procent. Men efter 2004 steg den til 4,7 procent – altså langt højere end de nye EU-lande.

Thomas Barnebeck Andersen medgiver, at der her kan være forhold, som forskernes analyse ikke tager fuldt højde for.

– Sådanne analyser er jo ikke en eksperimentel videnskab, hvor man kan efterprøve resultaterne i laboratoriet igen og igen. De er forbundet med en vis usikkerhed, som vi dog har prøvet at tage højde for på mange tænkelige måder. Og vores hovedkonklusion, som bygger på den faktiske økonomiske udvikling i sammenlignelige lande, kan altså ikke påvise nogen økonomisk effekt af EU-medlemskabet, slår Thomas Barnebeck Andersen fast.

Ingen "one-size-fits-all"

I rapporten forklarer forskerne, at EU måske nok på papiret kan skabe "lige konkurrencevilkår", men at der ikke er nogen "one-size-fits-all", når det gælder vækstpolitikker.

"Politikker til at adressere (landespecifikke) begrænsninger (for økonomisk vækst, red.) må skræddersys til lokale forhold, og derfor være en opgave for nationale beslutningstagere," understreger forskerne i deres rapport.

Forsøg på via EU's indre marked at presse fælles regler ned over hovedet på alle EU-lande kan altså have negative effekter.

– Det er jo på globalt plan også interessant at se, at der, hvor der virkelig var gang i hjulene og kraftig økonomisk vækst, var i 50’erne og 60’erne, hvor der var langt større toldafgifter mellem landene og begrænsninger på finanskapitalens bevægelighed, pointerer Thomas Barnebeck Andersen.