Lise-Lotte Christiansen sidder på Folketingets tilhørerpladser allerede klokken 9.30 torsdag den 8. november. Hun vil være sikker på at komme til at overvære førstebehandlingen af regeringens reform af førtidspension og fleksjob.

35-årige Liselotte er lærer og en af de tusindvis af syge, handicappede og nedslidte danskere, som bliver ramt af reformen. På grund af sclerose kan hun ikke klare et ordinært fuldtidsarbejde, men er blevet godkendt til et 20 timers fleksjob.

Arbejderen bragte i maj et interview med Lise-Lotte Christiansen om regeringens forslag til reform af fleksjob og førtidspension og har nu inviteret hende med i Folketinget for at overvære førstebehandlingen.

Der bliver lang ventetid. De første dagsordenpunkter trækker ud, så debatten om reformen først starter klokken 14.40. Det giver tid til at høre, hvordan det går nu.

Stor lønnedgang

- Jeg er stadigvæk arbejdsløs. Jeg søger alt, hvad jeg kan, men der er ikke nogen udsigt til job. I øjeblikket er jeg ude i ni ugers arbejdsprøvning som lærer på Det Fri Gymnasium, fordi jeg har gået arbejdsløs i over et år. Det er dejligt at få mulighed for at prøve sig selv af, så man ikke kommer alt for langt væk fra faget.

 I dag har vi fået slået fast, at den stærkeste, den som kan arbejde mest, også er mest værd.
Lise-Lotte Christiansen

Lise-Lotte Christiansen håber inderligt, at det lykkes at få et arbejde inden den 1. januar, hvor reformen af fleksjob træder i kraft. Den vil betyde en markant lønnedgang for næsten alle, som starter i nyt fleksjob. Hovedorganisationen FTF har beregnet, at en skolelærer i fleksjob under den nye ordning vil få op mod 8000 kroner mindre i løn om måneden i forhold til i dag. 

- Det er mange penge, vi kommer til at miste. Regeringen siger, at det er de højtlønnede fleksjobbere, de vil ramme, men de rammer også alle os med middellønninger. Og vi taler om syge mennesker, der har en varigt nedsat arbejdsevne og som på intet tidspunkt får mulighed for at arbejde sig ud af situationen, understreger hun.

En positiv ændring er der trods alt gennemført i forhold til det udspil, som regeringen lagde frem i februar. Arbejdsløse fleksjobbere, som er berettigede til den højeste ledighedsydelse på 89 procent af den maksimale dagpengesats, vil med den nye lov ikke ryge ned på kontanthjælp efter to år. 

Bliver ikke hørt

Det er trods alt en lettelse, erkender Lise-Lotte Christiansen, men det ændrer ikke helhedsbilledet af en reform med voldsomme forringelser for syge og handicappede.

Da førstebehandlingen langt om længe starter, er Lise-Lotte allerede dødtræt, hun har uro i benene og orker næsten ikke mere. Men hun bliver siddende, anigtsudtrykket bliver mere og mere trist og lukket, ind imellem grifler hun et par notitser på sin blok, eller kommer med en spontan kommentar, men det meste af tiden frem til klokken 17, hvor debatten slutter, sidder hun helt stille.

- Hvor er den demokratiske proces henne. Politikerne taler jo bare udenom kritikken og gennemfører deres forslag alligevel. Det lyder slet ikke, som om de har læst høringssvarene, erklærer Lise-Lotte Christiansen på vej ned af trapperne fra tilhørerlogen i Folketinget.

- Jeg bliver så ked af det. Jeg følger mig degraderet som menneske, som mindre værd. I dag har vi fået slået fast, at den stærkeste, den som kan arbejde mest, også er mest værd. De snakker allesammen om vores livskvalitet, når de argumenterer for nedskæringerne. Aldrig er de gået så meget op i det før. Men hvorfor skulle jeg få mere livskvalitet at at gå ned i løn. Det ville være mere ærligt at sige, at de skal bruge de her penge, og derfor bliver der sparet på os, konstaterer hun.