Der er risiko for, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ulovligt overvåger borgerne, fordi kontrollen med de to hemmelige tjenester ikke er tilstrækkelig.

Derfor bør Tilsynet med Efterretningstjenesterne have flere beføjelser til at kigge PET og FE efter i kortene. Sådan lyder opfordringen fra den retspolitiske tænketank Justitia i en netop offentliggjort Statusrapport: Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Når efterretnings-tjenesternes beføjelser og ressourcer øges, bør det ledsages af tilsvarende øget retlig kontrol.
Jacob Mchangama, Justitia

Ifølge Justitia kan der "sættes et alvorligt spørgsmålstegn ved, om tilsynets virksomhed er tilstrækkelig til at sikre den fornødne kontrol, der kan medvirke til at forhindre og opdage eventuelle ulovligheder og krænkelser af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder".

Justitia mener ikke, at tilsynets beføjelser er fulgt med de øgede magtmidler, som efterretningstjenesterne har fået.

– Det er problematisk, da udvidede beføjelser samtidig går hånd i hånd med en større risiko for, at tjenesternes arbejde griber ind i borgerens retssikkerhed og højner kravet til kontrol og legitimitet. Når efterretningstjenesternes beføjelser og ressourcer øges, bør det ledsages af tilsvarende øget retlig kontrol, siger Justitias direktør Jacob Mchangama.

Brug for mere kontrol

Siden tilsynets oprettelse i 2014 har PET og FE fået markant øgede magtbeføjelser. Der er endda udsigt til, at PET og FE inden længe får endnu mere magt, konstaterer Justitia.

Regeringens nye sikkerhedspakke udvider adgangen til overvågning, og erfaringerne fra teledataskandalen understreger behovet for, at der føres tilstrækkeligt retlig kontrol med myndigheder, der har hjemmel til at gribe ind i borgernes grundlæggende frihedsrettigheder.

>> LÆS OGSÅ: Danske efterretningstjenester begår alvorlige lovbrud

Et andet eksempel er, at PET – i modsætning til det almindelige politi – kan bruge agenter uden forudgående retskendelse. PET's brug af agenter er alene reguleret af ikke-offentliggjorte retningslinjer.

– Kigger vi på de kompetencer og reaktionsmuligheder, som de øvrige europæiske tilsyn har, så halter Danmark langt bagefter. Hvis vi skal forhindre og opdage eventuelle ulovligheder og krænkelser af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, bør tilsynets kompetencer udvides. På den måde kan borgernes retssikkerhed forbedres, mens den tillid og demokratiske legitimitet, som efterretningstjenester, der opererer i fortrolighed med vide beføjelser, altid bør nyde blandt befolkning og politikere, styrkes, siger Jacob Mchangama.

Justitsminister Nick Hækkerup ønsker ikke at stille op til et interview med Arbejderen om Justitas anbefalinger til, hvordan kontrollen med PET og FE kan styrkes.

Partier kræver mere kontrol

Flere partier bakker op om forslaget om mere kontrol med PET, heriblandt SF:

– SF støtter den norske model, hvor der er adgang til at kontrollere samtlige dele af tjenestens arbejde. Jeg tror, det vil styrke tilliden til tjenesterne, fordi vi ved, at selvom vi ikke kan have en offentlig debat om deres arbejde og metoder, så har vi en sikkerhed for, at alt er efter bogen, fordi det bliver kontrolleret, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt til Arbejderen.

Hun tilføjer:

– Vi støder af og til på problematiske sager i pressen, hvor tjenesten naturligvis hverken kan af- eller bekræfte det beskrevne forløb. Her ville det være godt at vide, at tilsynet kunne tage sagen op og efterprøve den. Det ville i virkeligheden styrke tilliden til tjenesterne, at vi vidste, at nogen var dedikeret til at have et blik for det.

>> LÆS OGSÅ: Tilsyn starter sit arbejde uden handlemuligheder

Også Enhedslisten bakker op om mere kontrol med PET.

Arbejderen har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Socialdemokratiet og De Radikale.

Stækket tilsyn

Tilsynet med Efterretningstjenesterne må i dag kun kontrollere de hemmelige tjenesters behandling af personoplysninger. Tilsynet må ikke kontrollere PET's og FE's øvrige virksomhed – eksempelvis efterretningstjenesternes brug af agenter, telefonaflytning, ransagning, beslaglæggelse og så videre.

Det skal der laves om på, mener Justitia. Den retspolitiske tænketank har afleveret syv forslag til justitsministeren, der konkret anviser, hvordan kontrollen med efterretningstjenesterne kan styrkes.

Justitia mener, at tilsynet bør have ret til at kontrollere PET's undersøgelses- og efterforskningsaktiviteter, herunder tvangsindgreb, og PET's brug af agenter.

I Sverige og Norge har kontroltilsynene langt bredere kompetencer – og har afsløret overtrædelser i forhold til anvendelsen af tvangsindgreb og ulovlig overvågning.

Det kan "ikke udelukkes, at lignende forhold kan forekomme i de danske efterretningstjenester på grund af utilstrækkelig kontrol", konstaterer Justitia.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne blev oprettet i 2014 for at fungere som uafhængig vagthund over de to efterretningstjenester i Danmark: Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste.

I sin femårige levetid har tilsynet konstateret ulovligt opbevarede oplysninger, ulovlige søgninger i rådata uden forudgående retskendelse og manglende informationssikkerhed.