Det gælder om at sætte "hårdt ind" mod banderne.

Sådan begrunder justitsminister Søren Pape Poulsen begrunder sin seneste lovstramning, der åbner op for, at personer, som bliver dømt for banderelateret kriminalitet, kan forbydes at færdes og opholde sig i en eller flere kommuner i fra ét år og helt op til ti år.

Med lovforslaget markerer vi, at vi som samfund ikke vil stå model til bandernes hensynsløse hærgen.
Søren Pape Poulsen, justitsminister

– Med lovforslaget markerer vi, at vi som samfund ikke vil stå model til bandernes hensynsløse hærgen. Den nye lov er blot det seneste af en lang liste af initiativer, hvor vi og politiet har styrket indsatsen mod banderne, og vi fortsætter trykket, lyder det fra Søren Pape.

Lovstramningen er en del af regeringens, Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis tredje bandepakke, som blev aftalt i marts 2017. 

>> LÆS OGSÅ: Flygtningebørn bliver gidsler i ny bandepakke

Opholdsforbuddet er en ekstra straf, som de dømte får udover deres fængselsstraf. Først efter tre år kan en dømt forsøge at anke forbuddet. Hvis forbuddet overtrædes, kan det koste op til to års fængsel.

Justitsministeren skriver i sine bemærkninger til loven, at formålet er, at "… det skal være de lovlydige borgere, der sætter dagsordenen i et boligkvarter, ikke rockere og bander".

Kan modvirke resocialisering

Lovforslaget, som nu er blevet vedtaget, er blevet mødt af en række kritiske høringssvar fra blandt andre Det Kriminalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder og Foreningen Socialchefer i Danmark, der organiserer de kommunale chefer på social- og arbejdsmarkedsområdet.

"... der er risiko for forringelser af de dømtes muligheder for resocialisering efter endt afsoning, hvis de som led i dommen, ikke må opholde sig i de områder, hvor de har eventuel familie og den del af netværket, som kan støtte dem i en fremtid udenfor det kriminelle miljø", skriver socialcheferne blandt andet i deres høringssvar.

>> LÆS OGSÅ: Ny lov gør det sværere at komme ud af kriminalitet

Preben Bang Henriksen, retsordfører for Venstre, har læst de kritiske høringssvar, men...

– Ja, ja, ja… Det har jeg læst… Det er fint nok at tage hensyn til de kriminelle. Men vi skal altså også tage hensyn til ofrene, siger han til Arbejderen.

– Jeg kan ikke udelukke, at man risikerer at modvirke en resocialisering. Men på den ene side har vi hensynet til ofrene, og på den anden side har vi hensynet til den kriminelles resocialisering. Det kan da godt være, at den enkelte kunne resocialiseres bedre.

Men har ofrene ikke en interesse i, at de kriminelle kommer ud af kriminalitet?

– Ved du hvad… Det er ikke en diskusionsklub det her. Hej, hej du…, slutter Preben Bang Henriksen samtalen af og lægger på.

S er tavse

Arbejderen har i to dage også forsøgt at få en udtalelse fra den socialdemoratiske retsordfører Trine Bramsen. Vi ville gerne spørge ind til advarslerne om, at opholdsforbuddet modvirker resocialisering og er på kanten med menneskerettighederne.

Men Trine Bramsen ønsker ikke at stille op til interview.

– Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Formålet med lovændringen står beskrevet i lovteksten, siger hun til Arbejderen.