Hvis regeringen ikke sætter tempoet for den grønne omstilling op, kan det komme til at koste samfundet dyrt.

Sådan lyder advarslen fra Klimarådet i deres vurdering af regeringens klimaprogram.

Hvis ikke regeringen træffer flere politiske beslutninger, risikerer vi at stå i en situation, hvor vi skal indhente en masse, fordi vi er kommet for sent i gang med de ting, som vi ved virker.
Peter Møllgaard, Klimarådet

– Hvis regeringen ikke allerede nu træffer flere politiske beslutninger om en større del af indsatsen, risikerer vi at stå i en situation, hvor vi skal indhente en masse, fordi vi er kommet for sent i gang med de ting, som vi ved virker, og som kan bidrage til, at vi skærer ned på CO2-udledningen på en omkostningseffektiv måde, siger formand for Klimarådet Peter Møllgaard.

Risikabel strategi

Klimarådets rapport er en klar opsang til klimaminister Dan Jørgensen og finansminister Nicolai Wammen, der har proklameret, at de – af økonomiske grunde – vil vente med flere konkrete tiltag, der skal skære 70 procent af Danmarks CO2-udslip inden 2030. I stedet vil regeringen satse på ny teknologi og først skrue tempoet op i sidste del af perioden frem mod 2030.

Men den strategi advarer Klimarådet imod.

"Selv om der stadig er ti år til 2030, er det vigtigt med beslutninger om virkemidler, der allerede nu udpeger, hvor reduktionerne konkret skal finde sted. Her kan regeringen med fordel gå længere. Regeringen lægger op til, at en stor del af omstillingen mod 2030 skal ske efter 2025. Det er en risikabel strategi, hvis de potentialer, der satses på, falder mindre fordelagtigt ud", skriver Klimarådet og fortsætter:

"Hvis ikke regeringen i højere grad udnytter de første år af årtiet til omstilling, kan det betyde, at eksempelvis fossilbiler vil skulle udskiftes forceret i stedet for i et mere almindeligt tempo. Det kan føre til, at den samlede omkostning for samfundet bliver højere".

>> LÆS OGSÅ: Regeringens klimaprogram baserer sig på, at konstant vækst kan gøres grøn

Mangler 16 millioner ton CO2

Det er klimaloven, der slår fast, at Klimarådet skal vurdere regeringens årlige klimaprogram.

Siden klimaloven blev vedtaget, har regeringen lavet en række klimaaftaler indenfor industrien, energisektoren og affaldsektoren, der reducerer det danske CO2-udslip med cirka fire millioner ton CO2 i 2030.

Regeringen mangler altså at finde de resterende 16 millioner ton CO2, hvis man skal op på de 20 millioner ton CO2-udledning, som klimaloven forpligter Danmark til at udlede mindre i 2030. Ifølge Klimarådet vil regeringen nå i mål med de resterende 16 ton CO2-udslip ved hjælp af "tekniske reduktionspotentialer".

>> LÆS OGSÅ: Klimaaftale beskyldes for at grønvaske skadelig bioenergi

Overoptimisme

Klimarådet kritiserer, at regeringen sætter sin lid til "nye og umodne løsninger" som eksempelvis fangst og lagring af CO2. Regeringen håber på, at fangst af CO2 vil kunne reducere det danske CO2-udspil med op mod ti millioner ton i 2030.

En af Danmarks største CO2-udledere – cementfabrikken Aalborg Portland – har allerede fået 6,7 millioner i offentlig støtte til at prøve at "fange" CO2, så den kan dumpes i Nordsøen.

Men potentialet i fangst og lagring af CO2 og lignende ukendte teknologier er behæftet med "stor usikkerhed", advarer Klimarådet.

>> LÆS OGSÅ: Cementgigant får millioner til at lagre CO2

Sats på kendte løsninger

Rådet kalder regeringens forventninger til CO2-fangst for "meget optimistisk". I stedet bør regeringen satse på allerede kendt teknologi, som vi ved virker, lyder opfordringen fra rådet.

Og der er masser af inspiration at hente til, hvordan Danmark kan nedsætte CO2-udslippet med allerede kendt teknologi: I marts fremlagde Klimarådet rapporten Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion, der indeholder en række konkrete forslag til, hvordan Danmark kan nå 70-procentsmålet inden 2030.

"Regeringen kunne med fordel have lagt mere vægt på reduktioner med kendte tiltag og teknologier" fra rådets rapport, konstaterer Klimarådet.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar på Klimarådets kritik fra klimaminister Dan Jørgensen og fra Socialdemokratiets klimaordfører.