Regeringen er langt fra at nå i mål med klimalovens krav om, at Danmark skal skære 70 procent af CO2-udslippet i 2030.

Klimarådet vurderer, at de politiske aftaler, som regeringen og Folketinget har indgået, kun leverer cirka en tredjedel – cirka syv millioner ton CO2-reduktion – af det samlede behov for at skære 20 millioner ton af det danske CO2-udslip.

Regeringen har travlt både med at få vedtaget konkret politik, som fører til reelle reduktioner, og med at gøre det mere tydeligt og konkret, hvordan den vil opfylde den sidste del af reduktionsbehovet.
Peter Møllgaard, Klimarådet

– Omkring syv millioner ton CO2 er et væsentligt stykke ad vejen, men det er samlet set ikke tilstrækkeligt, givet det ambitiøse mål som regeringen og Folketinget har sat for Danmark. Det er en stor udfordring at indfri målet, og Klimarådet finder ikke, at regeringen har anskueliggjort, at målet nås og i givet fald, hvordan målet nås. Det betyder ikke, at målet ikke kan nås, men det betyder, at regeringen har travlt både med at få vedtaget konkret politik, som fører til reelle reduktioner, og med at gøre det mere tydeligt og konkret, hvordan den vil opfylde den sidste del af reduktionsbehovet, siger Peter Møllgaard.

Regeringen mangler altså svar på, hvor de sidste 13 millioner ton CO2-reduktion skal komme fra, hvis man vil leve op til målet om 70 procent reduktion i 2030.

Regeringen må tage langt flere initiativer, hvis man skal nå i mål, mener Klimarådet.

– Der er behov for, at regeringen opprioriterer planlægningsarbejdet kraftigt. Spørgsmålet er, hvilke konkrete omstillingselementer og virkemidler regeringen vil bruge. Det er afgørende, at regeringen hurtigst muligt lægger en klar strategi med blandt andet tidsplaner, processer og milepæle for udvikling og implementering af de teknologier og virkemidler, der skal sikre, at Danmark når sit 70-procentsmål i 2030, lyder opfordringen fra Klimarådets formand Peter Møllgaard.

Advarer mod liberalisering af affald

I sin 100 sider lange evaluering gennemgår Klimarådet regeringens hidtidige klimainitiativer.

Den første klimaaftale, som regeringen indgik med et flertal af Folketingets partier, var på affald.

LÆS OGSÅ: Kommuner tvinges til udbud og salg af affaldshåndtering

Aftalen slår fast, at flere kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal nedlægges.

I sidste uge afviste Energistyrelsen den plan, som Kommunernes Landsforening (KL) havde udarbejdet for at nedbringe antallet af kommunale affaldsforbrændingsanlæg og samtidig bevare de resterende anlæg på offentlige hænder.

LÆS OGSÅ: Privatisering af forbrændingsaffald rykker et stort skridt nærmere

Med afvisningen af KL's plan skal afviklingen af de kommunale affaldsanlæg nu ske ved at tvangsliberalisere behandlingen af det forbrændingsegnede kommunale affald.

Klimarådet er skeptisk overfor at liberalisere affaldet.

– Der er en høj risiko for, at vi med en liberalisering ikke opnår den CO2-reduktion, som vi er blevet stillet i udsigt med affaldsaftalen. Med en liberalisering bliver det op til "markedet" at afgøre, hvilke værker der skal overleve, forklarer medlem af Klimarådet og professor emeritus i energiøkonomi ved DTU Poul Erik Morthorst til Arbejderen.

I sin evaluering af regeringens klimaindsats advarer Klimarådet blandt andet om at: "Ved en liberalisering med konkurrenceudsættelse er det uklart, hvad kommunernes vilkår vil blive". Det er blandt andet "... uklart, hvilke miljøkrav der vil skulle sikre kapacitetsnedbringelsen, og endelig er det uklart, hvordan import af affald skal undgås".

– Det er uklart, hvilke miljø- og klimakrav der vil blive stillet i forbindelse med liberaliseringen. Det betyder, at man kan risikere, at et værk, der er klimamæssigt ringere end andre værker – men økonomisk bedre polstret til konkurrencen på det nye marked – risikerer at overleve, selvom det set med klimabriller burde have været lukket ned, uddyber Poul Erik Morthorst.

Han fortsætter:

– KL's plan havde sikret en overordnet plan for, hvilke værker der skulle lukkes ned ud fra et miljømæssigt synspunkt. Med en liberalisering risikerer vi, at der kommer nogle andre interesser ind over, der ikke nødvendigvis harmonerer med hensynet til klima og miljø.

Hvis kommunale affaldsforbrændingsanlæg bliver lukket, så vil det påvirke energisystemet i de lokalområder, som anlæggene forsyner.

Hvis det forbrændingsegnede affald bliver liberaliseret og fremover skal sælges til højestbydende, er de lokale kommunale forbrændingsanlæg ikke længere sikre på at få den mængde affald, der er nødvendig for at kunne opretholde den lokale varmeforsyning.

Det betyder, at kommunerne må finde andre måder at sikre varmen til sine borgere. Det kan eksempelvis føre til øget anvendelse af biomasse, advarer Klimarådet.

– I dag leverer de kommunale affaldsforbrændingsanlæg varme til de lokale fjernvarmeforsyninger. Hvis forbrændingsanlæggene lukker ned, skal fjernvarmeforsyningerne sikre varme fra andre energikilder. Det kan eksempelvis være fra varmepumper, hvilket vil være fint for klimaet. Men det kan også være biomasse eller andre energiformer. Problemet er, at vi ikke kender de energimæssige konsekvenser af at lukke de kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Vi ved ikke, hvilke krav der vil blive stillet til de nye energianlæg, der skal afløse de kommunale forbrændingskapaciteter, man nu lægger op til at nedlægge.

Kritiske overfor CO2-fangst

Regeringen og Folketingets partier har siden juni 2020 indgået en række klimaaftaler indenfor eksempelvis affald, skat og energi og industri.

Regeringen har store forhåbninger til, at CO2-fangst og -lagring (CCS) vil bidrage til at nedsætte Danmarks CO2-udslip.

I sit klimaprogram håber regeringen på, at den nye og uafprøvede teknologi vil føre til mellem 4,9 og 9,9 millioner ton mindre CO2 i 2030.

Klimarådet derimod er skeptisk overfor CO2-fangst og -lagring.

Ifølge Klimarådet kan der "... stilles spørgsmålstegn ved, om Danmark reelt vil være et foregangsland for andre, som klimaloven opstiller som ambition, hvis CCS står for en stor del af vores reduktionsindsats".

– Fangst og lagring af CO2 er en teknologi, der endnu ikke er afprøvet i Danmark i den store skala, der er brug for, hvis man vil levere CO2-reduktioner i det omfang, regeringen ønsker inden 2030. Vi kan sikkert godt få teknologien til at fungere. Men det er ikke sandsynligt, at det er muligt at levere CO2-reduktioner i det omfang, regeringen håber på, advarer medlem af Klimarådet Poul Erik Morthorst.

Han fortsætter:

– Desuden er der en række praktiske og juridiske forhold, der skal være på plads. Eksempelvis er det i dag ikke lovligt at lagre CO2 i den danske undergrund.

– Råd kan hverken dømme eller beslutte

Reaktionen på Klimarådets statusrapport fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er, at det ikke er Klimarådet, der tager beslutningerne.

– Klimarådet er ikke en dømmende eller besluttende instans. Rådets opgave er at rådgive regeringen, lyder det fra ministeren.

Han bliver nu kaldt i samråd om den kritiske rapport.

– Alle grønne advarselslamper bør blinke ovre i Klimaministeriet, efter den her rapport er landet. Det står nu sort på hvidt, at vi ikke når vores klimamål med nuværende hastighed. Vi skubber for mange svære beslutninger ud i fremtiden, og det går ikke, hvis man vil være en ansvarlig og seriøs grøn regering. Derfor har vi nu indkaldt regeringen til en hasteforespørgselsdebat, hvor vi vil forpligte den til at skride til handling, siger Signe Munk, klimaordfører for SF.

Også Enhedslisten kræver en forklaring.

– Klimarådet siger klart, at regeringen er langt fra at leve op til klimaloven og 70 procent-målet. Det er meget alvorligt for både regeringen og for klimaet. For vi står i en situation, hvor vi kun har få år til at bremse klimaforandringerne og nogle af de voldsomme konsekvenser, der følger med. Vi kan ikke tillade os over for kommende generationer at tage så løst på problemet, som Dan Jørgensen gør. Det er simpelthen for slapt, siger Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen.

Hun mener, at der er brug for at handle her og nu. Hidtil har regeringen afvist at vedtage konkrete delmål for 2025. Men nu er det tid til at vedtage et 2025-mål, mener Enhedslisten:

– Regeringen har et kæmpe problem. Nu må regeringen forklare sig over for Folketinget, hvor et stort flertal har vedtaget klimaloven. Klimaministeren skal give konkrete bud på, hvad regeringen vil gøre for at leve op til klimaloven, og det skal gå stærkt. 70 procent-målet er ikke til forhandling. Regeringen har længe undladt at indkalde til forhandlinger om et 2025-mål, som Klimarådet ellers anser som nødvendigt for at nå målet i 2030. Enhedslisten kræver 2025-mål på plads, og derudover vil vi have alle tidligere aftaler på klimaområdet genforhandlet, indtil vi kan se, at vi er på vej til at nå 70 procent-målet, siger Mai Villadsen.

Flertal for at aktivere "handlepligten"

I kølvandet på den kritiske statusredegørelse fra Klimarådet tegner der sig nu et politisk flertal for at aktivere den såkaldte "handlepligt" i klimaloven.

Hvis et politisk flertal i Folketinget beslutter sig for at aktivere "handlepligten", bliver regeringen pålagt at fremlægge nye initiativer for, hvordan Danmarks mål om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 kan nås.

"Handlepligten indtræder, hvis det ikke kan anskueliggøres, at klimalovens mål nås", hedder det blandt andet i klimaloven.

Både SF og Enhedslisten er klar til at aktivere "handlepligten". 

– Jeg forventer, at regeringen hurtigst muligt kommer på banen med forslag til langt flere CO2-reduktioner. Vi kan sætte meget mere i gang allerede nu. Samtidig står vi med store teknologiske muligheder, men der er behov for, at regeringen hurtigst muligt fremlægger en plan for, hvordan de kan udnyttes, siger SF's klimaordfører Signe Munk.

Også Venstre og Konservative kræver, at regeringen omgående øger klimaindsatsen.

En række miljø- og klimaorganisationer opfordrer regeringen til at genåbne klimaaftalerne, så man kan sikre endnu flere CO2-reduktioner indenfor de forskellige sektorer.

– Regeringen har taget alle de lavthængende frugter og udskudt de svære beslutninger. Den her rapport kalder virkelig på, at vi får genåbnet alle de klimaaftaler, der er indgået under denne regering, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her