Den 15. marts var op mod 25.000 børn og unge i klimastrejke i Danmark. Og den 24. maj sker det igen.

For at løse klimakrisen skal der ske et opgør med de nuværende kapitalistiske produktionsforhold. 
Anders Bjerre Mikkelsen, civilingeniør og klimadebattør

– Ved den seneste klimastrejke deltog 32 byer. Vi håber på at blive endnu flere den 24. maj. Lige nu er vi i gang med at hive fat i alle de kontakter, vi har lokalt, for at forsøge at få dem til at starte klimastrejker op i deres by, fortæller den 17-årige klimastrejke-koordinator fra Viborg, Nanna Lindbæk Qvesel, som er aktiv i bevægelsen Klimastrejke - Fridaysforfuture Denmark.

– Samtidig udbygges samarbejdet mellem alle lokale grønne kræfter. Det betyder, at der lokalt bliver flere og flere organisationer, der mobiliserer og bakker op om klimastrejken. Der er en "vi giver ikke op" stemning. Vi bliver ved, så længe det er nødvendigt, siger hun til Arbejderen.

Paris-aftalen er ikke nok

For Anders Bjerre Mikkelsen, som snart er aktuel med en debatbog om klimaet, er det en stor opmuntring at se de unges engagement i klimakampen, men han mener også, at det er vigtigt at diskutere retningen for kampen. 

Han er er civilingeniør, har en ph.d. i kemi. og har i mange år beskæftiget sig med klimakampen udfra en marxistisk analyse.

I Danmark formulerer de unge, at målet med strejkerne er at få politikerne til at overholde Paris-aftalen. Men det ser Anders Bjerre Mikkelsen ikke som en løsning.

– Hvis Paris-aftalen bliver gennemført, så er kursen mod tre graders temperatustigning. Det er rigtigt, at intentionen er to grader, men det kan ikke nås med Paris-aftalen, der skal meget mere til. Paris-aftalen kræver, at man kan reducere CO2-udslippet med tre procent hvert år, og vi ser slet ikke, at de planer er på vej, forklarer Anders Bjerre Mikkelsen.

Opgør med produktionsforhold

Hans nye bog, som udkommer på forlaget Frydenlund, er en samfundsmæssig debatbog om klimakrisen. Bogen bygger på vurderingerne fra IPCC, FN's klimapanel, og har to perspektiver, hvem som bliver ramt og hvordan vi kan tilpasse os. Den peger på, at klimakrisen er et samfundsproblem, som skal løses samfundsmæssigt. 

– Det kapitalistiske system er slet ikke gearet til at løse store samfundsmæssige problemer. Kapitalismen er gearet til vækst og teknologisk udvikling og er helt fantastisk på disse områder. Det virker som om, kapitalismen kan alt, men den kan ikke løse vores overordnede klimakrise, fordi det er en samfundskrise, som kræver nogle helt andre værktøjer, forklarer Anders Bjerre Mikkelsen.

– Kapitalens strategi er grøn vækst. Det betyder, at man forventer, at med passende incitamenter kan man få hele produktionslivet til at lægge om til en grøn vækst. Men kapitalens motivation vil altid være profit. Løsning af klimakrisen kræver en overordnet plan for alle forskellige sektorer, hvor det ikke er profitten, som er drivkraften.

Samfundsmæssige ændringer

– For at løse klimakrisen, skal der ske et opgør med de nuværende kapitalistiske produktionsforhold. Og dem, som kan gøre noget, er de aktive kræfter. Politikerne er utilstrækkelige. Det er godt, at ungdommen går i spidsen, men det er vigtigt, at vi får flere med – ikke mindst arbejderklassen og fagbevægelsen.

Han opfordrer de unge til at tænke politisk og samfundsmæssigt – og se på, hvad der er drivkraften i vores økonomiske liv.

– Det er fint at sætte fokus på fødevarer og flyrejser, men det har for meget vægt i debatten. Vi løser ikke klimakrisen ved at ændre vores individuelle vaner, der skal større samfundsmæssige ændringer til, lyder det fra Anders Bjerre Mikkelsen.