Allerede omkring 17.30 indfinder de første demonstranter sig foran vandrerhjemmet på Amager Fælled. De har medbragt bannere, fakler samt musikanlæg til at afspille fuglesang.

Vi kan ikke benægte, at vi fortrænger noget landskab, når vi bygger, men vi arbejder med at få så meget natur som muligt.
Lise Palm, By & Havn

Det er onsdag den 23. september, dagen hvor Københavns Kommune og Amager Vest Lokaludvalg har inviteret til borgermøde om det planlagte byggeri af Vejlands Kvarter på Amager Fælled. 

Der er tale om en helt ny bydel med 5000 beboere og tilhørende skole med 1500 elever, plejehjem, daginstitution, butikker med mere.

Baggrunden for borgermødet er, at forslag til lokalplan, miljørapport og VVM-redegørelse for Vejlands Kvarter lige nu er i høring.

Borgermødet starter med en rundtur på en del af byggeområdet. Deltagerne i rundturen bliver mødt af den stilfærdige protest med sang og fuglesang. Bag demonstrationen står Amager Fælleds Venner sammen med andre naturorganisationer, der kæmper for at forhindre det planlagte byggeri.

Omkring 30 personer dukker op for at deltage i rundvisningen, der skal finde sted inden det egentlige borgermøde i Bella Centret.

Det er her, hvor vandrerhjemmet ligger i dag, at de fleste etagemeter af nybyggeriet efter planen skal placeres, fortæller Lise Palm fra By & Havn, der er bygherre på projektet.

– Det er her, at skolen og andre bygninger, der kræver den mest intensive trafikadgang, skal ligge, forklarer Lise Palm.

Området ligger lige op til den meget trafikerede Vejlands Allé.

– Her er behov for en støjbarriere. Der er mulighed i lokalplanen for at lave en støjskærm, og vi tænker også, at bebyggelse som for eksempel parkeringshuse skal placeres her, så de kan tage noget af støjen, siger hun. 

Vi bevæger os ud på det område, hvor bebyggelsen efter planerne skal ligge. 

– Det er tidligere losseplads, vi er på nu. Indtil engang i 1970'erne fungerede området her som losseplads. Det meste er i dag slettet med selvgroet græs, men der er også opstået en lavning i landskabet, hvor der er udviklet en sø, der fungerer som et værdifuldt træk i landskabet. Søen og et større område omkring den tænkes bevaret, fortæller Lise Palm.

I og omkring søen lever en lang række dyr, blandt andet rovfugle og krybdyr. Amager Fælleds Venner kritiserer, at byggeriet efter planen kommer til at ligge kun 12 meter fra søen, og der kommer en sti helt ned til den. De mener, at det vil få negative konsekvenser for dyrelivet.

>> LÆS OGSÅ: På rundtur med Amager Fælleds Venner for at se på konsekvenserne af gigantisk byggeprojekt

Lise Palm fortæller videre om det planlagte byggeri, der vil komme til at ligge i tre cirkler med grønt imellem. Nabolag, kalder hun de tre bebyggelser. I midten vil byggeriet blive seks etager højt. Det svarer til 24 meter. Byggeriet vil flade ud, så det er lavere ud mod Fælleden end inde i midten. Yderst vil det være tre etager svarende til 12 meter, får vi at vide.

Dertil kommer det ekstra lag jord, der vil blive påfyldt, inden byggeriet går i gang. Det vil være tre meter i midten, der altså vil hæve sig 27 meter over det nuværende niveau og flade ud, så der i kanten af byggeriet vil blive lagt omkring halvanden meter jord på.

Fantastisk naturområde

Solen bager fra en blå himmel ned på deltagerne i rundturen. Det er en ualmindelig smuk septemberaften, hvor Fælleden tager sig ud fra sin allermest charmerende side. Der kommer en lind strøm af cykler, gående og løbere forbi os. 

– Det er jo et fantastisk naturområde, vi står på, konstaterer Lise Palm.

– Vi arbejder i planen med at trække de forskellige landskabstyper ind i bebyggelsen, så landskabet så vidt muligt trænger ind i gårdrummene. Vi kan ikke benægte, at vi fortrænger noget landskab, når vi bygger, men vi arbejder med at få så meget natur som muligt, tilføjer hun. 

Rundturen skærer den nordligste del af byggeområdet af. Her lever der blandt andet nattergale og mange andre fugle i et stort krat, hvoraf en del må lade livet, når der skal bygges.

Vi bevæger os tilbage mod vandrerhjemmet. 

– Bebyggelsen vil i alt komme til at fylde 219.000 kvadratmeter, og der vil komme omkring 2000 boliger i de tre nabolag. 25 procent af dem vil være almene, oplyser Lise Palm.

En deltager i turen vil vide, hvad huslejen kommer til at blive, men det kan By & Havn ikke svare på. 

Efter omkring tre kvarter er turen slut. De 50 deltagere, der har været så heldige at få en plads på borgermødet, går over til Bella Centret. Andre har mulighed for at følge borgermødet online. Det begrænsede deltagerantal skyldes coronaepidemien.

Protest foran Bella Center

Ved indgangen til Bella Centret bliver mødedeltagerne igen mødt af demonstranter fra Amager Fælleds Venner, der har taget opstilling med fakler og bannere vendt mod byggeriet. Igen bliver der sunget om lærken og de andre dyr, der lever på Fælleden.

Vi går efter at opnå en DGNB-cerificering i platin, som er den højeste kategori i målingen af bæredygtighed. 
Signe Kongebro, arkitekt

Inde på mødet præsenterer Signe Kongebro fra Henning Larsens arkitektfirma det projekt, der har vundet konkurrencen om byggeriet på Lærkesletten. 

– Der bliver tale om en ny bæredygtig bydel. Vi går efter at opnå en DGNB-cerificering i platin, som er den højeste kategori i måling af bæredygtighed. Der er ikke før lavet en hel bydel, der har opnået det, forklarer Signe Kongebro.

Med de tre forskellige cirkler med huse vil arkitektfirmaet bringe et landsbyelement ind i bebyggelsen. Der er arbejdet med, at hvert område skal have sine egne særkender.

– Der bliver tale om tre øer, der ligger i det grønne hav, og som forbindes med en rute hele vejen rundt. I hvert område vil der være en central plads, mens bebyggelse i udkanten åbner sig ud mod naturen. Vi vil bruge den natur, der er, og forstærke den, siger Signe Kongebro, mens hun viser indbydende billeder med masser af sol og grønt fra den planlagte bebyggelse.

– Der vil komme en stor grad af variation i bygningerne. Samtidig er vores ambition at bygge den største bydel i træ i moderne tid. Vi har fået en international pris for den bedste ikke-byggede masterplan Europa, tilføjer hun. 

Kan ikke kræve træbyggeri

Næste oplægsholder er Kim Florian Rahbek fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Han skal fortælle om forslaget til lokalplan, der lige nu er i høring. 

– Et lokalplanforslag skal holde sig indenfor kommuneplanens rammer og have hjemmel i planloven, starter Kim Florian Rahbek med at forklare.

Han understreger, at en lokalplan ikke kan stille krav om, at et byggeri skal være i træ.

– Det ville vi gerne gøre, men det kan vi ikke. 

Det er lokalplanen, der stiller krav om, at 25 procent af bebyggelsen skal være alment byggeri, og der er også her, der bliver stillet krav til bygningshøjder, lysindfald, veje og stier med mere.

I forhold til trafikken i området konstaterer Kim Florian Rahbek, at der allerede i dag er kapacitetsproblemer på Vejlands Allé, som selvfølgelig ikke bliver bedre af, at man placerer en helt ny bydel i området.

Han pointerer ligesom de andre oplægsholdere de grønne elementer i bydelen.

– Vi stiller krav om en stor andel af begrønning, meget mere end vi plejer i en lokalplan. Der er også krav om kantzoner med beplantning langs bebyggelsen og om landskabelige stier, hvor der ikke er asfalt på. Derudover skal der plantes 279 nye træer, hvor der er konkrete krav til art og højde, og det er en betingelse, at træerne er plantet, når bebyggelsen tages i brug, siger Kim Florian Rahbek.

Mål om bæredygtighed

Der bliver lige plads til 10 minutter med spørgsmål fra salen. Det vækker nogen utilfredshed, at der ikke er mulighed for at komme med kommentarer.

– Det er en mærkværdig proces, hvor vi ikke må diskutere, men kun stille spørgsmål, erklærer den første deltager, der får ordet.

En anden spørger ind til, hvordan kommunen når frem til, at en tredjedel af byggeområdet svarende til 6,3 hektar vil være naturareal.

Svaret præciserer, at de 6,3 hektar er ubebygget område, men at en del af det er optaget af stier og veje og altså ikke kan betegnes som naturområde.

En tredje spørger vil vide, hvordan man forestiller sig at kunne opnå en certificering med platin i bæredygtigt byggeri, når et af FN's verdensmål siger, at det trækker ned i forhold til bæredygtighed at bygge på jomfrueligt land med stor artsrigdom.

Rita Justesen, planchef i By & Havn, erkender, at her er en problemstilling.

– Men vi har besluttet, at det er vores ambition at prøve at opnå platin. Vi er ved at finde ud af, hvad vi kan skrue på for at nå derhen, oplyser hun.

Bekymring for stor vandsalamander

Efter spørgerunden er det tid til oplæg om den 146 sider tykke miljøkonsekvensrapport, der også er i høring nu. Rapporten er lavet af ingeniør- og arkitektrådgivningsfirmaet Sweco.

– Vi har undersøgt forholdene i byggeområdet og set på mulige afværgeforanstaltninger, der kan kompensere for ting, der ikke er hensigtsmæssige, siger Steffen Damgaard Nielsen fra Sweco.

Lynhurtigt bevæger han sig igennem vurderingerne af byggeriets konsekvenser for planter, dyr, trafik, støj, landskab, grundvand med mere.

Rapporten konkluderer, at der vil være en mindre til moderat påvirkning af dyre- og plantelivet i projektområdet i den 10 år lange anlægsfase.

Amager Fælleds Venner har rejst en skarp kritik af, at byggeriet vil forringe leveforholdene for stor vandsalamander, hvis levesteder er beskyttet gennem Bernkonventionens liste II og EU's habitatsdirektiv bilag 2 og 4.

Men Steffen Damgaard Nielsen mener, at det problem bliver løst ved planerne om at lave et paddehegn rundt om hele byggeriet i byggeperioden og flytte alle padder på byggeområdet, inden maskinerne går i gang.

– Vi sørger også for alternative rastesteder til stor vandsalamander, understreger han. 

Rapporten konkluderer, at der "ikke vil være nogen påvirkning af områdets økologiske funktionalitet for stor vandsalamander og spidssnudet frø".

Ligeledes tales der om en moderat påvirkning af ynglefugle i anlægsfasen. Og det konkluderes, at byggeriet som helhed kun vil betyde en mindre påvirkning af plante- og dyrelivet på Amager Fælled.

I sit oplæg erkender Steffen Damgaard Nielsen, at der selvfølgelig sker en påvirkning af områdets rekreative forhold, når man inddrager noget af naturen til by. Han erklærer samtidig, at det er fuldt sundhedsmæssigt forsvarligt at bygge på den tidligere losseplads, selvom grunden er forurenet, og der siver gasser op fra jorden.

På kant med internationale regler?

Mødet slutter med 40 minutters tid til at stille spørgsmål. 

Frej Schmedes fra Amager Fælleds Venner og Arternes Ambassade erklærer, at der alene i år er fundet 31 stor vandsalamander på byggeområdet, og at den er på området året rundt. Han vil godt vide, hvordan byggeriet kan undgå at være i strid med Bernkonventionen og EU's habitatsdirektiv i forhold til beskyttelse af vandsalamanderen.

– Vi går ind og tømmer byggeområdet for vandsalamandere. Det kræver en dispensation, når vi skal håndtere det her. Men hvis vi samtidig etablerer et nyt antal rastepladser for vandsalamanderne, er deres leveforhold ikke forringet, og vi mener ikke, det er i strid med habitatsdirektivet, svarer biolog Hans Ohrt, der har været med omkring undersøgelsesarbejdet.

Hvem skal give en sådan dispensation, vil en anden spørger vide.

– Den skal vi søge Miljøstyrelsen om. Der kan derudover blive tale om en anden slags dispensation, hvis det vurderes, at byggeriet vil have en væsentlig påvirkning af forholdene for stor vandsalamander. Det kan man i så fald kun få ved projekter af stor samfundsmæssig betydning. Men den situation er vi ikke i her, vi forringer ikke yngle- og rastesteder, erklærer Hans Ohrt.

Strid om biodiversitet

Flere spørgere griber også fat i erklæringer om, at byggeriet ikke vil forringe biodiversiteten (mangfoldighed af arter – red.) i området, men måske ligefrem øge den.

Vi regner med, at der kommer nye arter i området mellem husene og på de grønne tage og facader. 
Hans Ohrt, biolog

– Hvordan kan I vurdere, at det ikke forringer biodiversiteten, når området rummer mange rødlistede arter, der er sjældne og i fare for at forsvinde, vil en spørger vide.

–  I siger, at I vil øge biodiversiteten, men der er jo forskere som for eksempel Carsten Rahbek, der siger, at det er et udtryk for greenwashing og en manglende forståelse for biodiversitet at påstå det. Jeg undrer mig over, at I ikke har forholdt jer til den kritik, siger en anden. 

– Det er rigtigt, at der er mange rødlistede arter på Fælleden, men i byområdet skaber vi ny bynatur, en anden biotop. Andre arter vil på sigt indvandre i området, erklærer Steffen Damgaard Nielsen.

Signe Kongebro understreger, at det hele tiden har været arkitektfirmaets ønske at øge biodiversiteten i området. Hun henviser til de 6,3 hektar, der ikke bliver bebygget. 

– Vi bevarer en stor del af områdets arter ved blandt andet at prioritere bevarelse af søen og en stor del af krattet, hvor mange fugle holder til. Derudover regner vi med, at der kommer nye arter i området mellem husene og på de grønne tage og facader. Det er ganske almindelig biologisk viden, siger Hans Ohrt.

Folkering 22. oktober

Borgermødet slutter med en opfordring til at deltage i høringen. Det kan ske her.

Amager Fælleds Venner arbejder aktivt for at sikre så mange høringssvar som overhovedet muligt. Også på anden vis fortsætter bevægelsen kampen for at få stoppet byggeriet. 

Torsdag den 22. oktober, den dag høringen er slut, vil der blive dannet en folkering omkring det planlagte byggefelt. Alle modstandere af byggeriet opfordres til at møde op klokken 19 foran vandrerhjemmet.