81 af landets 98 kommuner har skåret på udgifterne til ældre siden sidste kommunalvalg i 2013. 

Vores medlemmer er pressede. Ældreområdet bliver udsat for den ene besparelse efter den anden.
Jette Ohlsen, FOA Aarhus.

I 2016 brugte kommunerne i gennemsnit 2955 kroner mindre årligt pr. ældre over 65 år end i 2013, viser en opgørelse i Fagbladet FOA, der er lavet på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Medregnet er driftsudgifterne til blandt andet hjemmehjælp, plejehjem samt genoptræning af ældre og mennesker med handicap.

Tallene kommer ikke bag på Anna Wilroth, der er konsulent i Ældre Sagen.

– Fra 2008 til 2015 blev antallet af hjemmehjælpstimer til ældre over 65 år beskåret med 20 procent, samtidig med at antallet i aldersgruppen steg med 23 procent. I hver fjerde kommune gives kun hjælp til rengøring hver tredje uge, siger hun.
 
>> LÆS OGSÅ: Hjemmehjælp skåret med 20 procent

Blandt de kommuner, der har sparet mest de sidste fire år, er Frederikshavn, Rebild og Nordfyn. Her er skåret henholdsvis 18, 17 og 16 procent pr. ældre siden 2013.

Fagligt møde i Aarhus

Men landets to største kommuner København og Aarhus sparer også. I København blev der sidste år brugt 10 procent mindre pr. ældre, mens tallet for Aarhus var ni procent.

– Vores medlemmer er pressede. Ældreområdet bliver udsat for den ene besparelse efter den anden. Nu vil Aarhus Kommune spare 14 millioner kroner på, at hjemmehjælperne møder op ude hos borgerne i stedet for at møde ind på et center, siger Jette Ohlsen, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA Aarhus.

– Medlemmerne har fået nok. I sidste uge var der fagligt møde i et af områderne, Christiansbjerg, hvor de ansatte krævede, at ledelsen gør noget, tilføjer hun.

I København kan formand for Ældrerådet, Kirsten Nissen, ikke genkende billedet af, at der er skåret ned. Når der bruges færre penge pr. ældre, skyldes det alene, at antallet af ældre over 85 år er faldet de seneste år, mener hun.

Fra 2012 til 2016 er antallet af københavnere over 85 år faldet med godt 1200, mens der er blevet godt 5000 flere mellem 65 og 84 år.

– Vi har ikke oplevet besparelser på kerneydelsen i hverken hjemmeplejen eller på plejecentrene de sidste fire år. Tværtimod er området blevet tilført flere penge fra ældremilliard og værdighedsmilliard, siger Kirsten Nissen og påpeger, at Københavns Kommune bruger langt flere penge pr. ældre end landets øvrige kommuner. 

I 2016 brugte København 65.324 kroner pr. ældre over 65 år, mens det samme tal var 45.280 kroner i Aarhus.

Den store forskel hænger sammen med, at København har relativt mange borgere, der er ramt af psykisk sygdom, sociale problemer eller er belastede på anden vis, og som derfor har brug for mere hjælp, forklarer Mari-Ann Petersen, der er formand for FOA SOSU, som organiserer social- og sundhedsarbejderne i hjemmeplejen og på plejehjemmene i hovedstadsområdet.

Stort arbejdspres

Den melding, fagforeningen får fra sine medlemmer i Københavns Kommune, er, at de gennem de sidste fire år har oplevet et stigende arbejdspres. I en undersøgelse blandt SOSU-arbejdere i København fra august i år siger 73 procent, at de har mere travlt i dag end for fire år siden, og 97 procent oplever, at travlheden går ud over servicen til den enkelte ældre. Der er ikke tid til at yde den nødvendige omsorg.

– En væsentlig årsag til det øgede pres er, at der siden sidste valg er sket en stor opgaveglidning fra regionerne over til kommunerne, blandt andet fordi flere ældre behandles i deres hjem og udskrives meget tidligere efter indlæggelser. Det betyder, at der er mange borgere, der har brug for rigtig meget pleje, siger Mari-Ann Petersen. 

– Og de ekstra penge, der er kommet med ældremilliard og værdighedsmilliard, har været øremærkede til specielle nye opgaver. Det er selvfølgelig godt for borgerne, men betyder ikke mindre arbejdspres, tilføjer SOSU-forkvinden.

Gunna Wrønding fra Amager kan skrive under på, at den hjemmehjælp, der tilbydes i København, ikke er overdådig. Hun er 83 år og meget gangbesværet.

– Jeg får hjælp til støvsugning og gulvvask hver 14 dag. Typisk er hjemmehjælperen her i en halv time, tre kvarter når det går højt. Jeg ved aldrig hvad tid på dagen, de kommer, og det er en ny hver gang, som jeg så skal starte med at vise, hvor tingene står, siger Gunna Wrønding.