12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommuner vil spare penge på mere udlicitering

Skal finde tre milliarder

Kommuner vil spare penge på mere udlicitering

Kommunerne udliciterer stadig flere opgaver. I år vil hver tredje kommune sende dele af ældreplejen i udbud. Målet er at spare penge. Kommunerne skal effektivisere for tre milliarder kroner.

Hver tredje kommune planlægger at sende opgaver indenfor ældreplejen i udbud.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Kommunerne forventer at spare tre milliarder kroner i år gennem effektiviseringer. En del af pengene skal findes ved at sende flere opgaver i udbud, så private firmaer kan byde ind på opgaverne.

Det viser undersøgelsen "De effektive kommuner", som Kommunernes Landsforening lavede op til Kommunaløkonomisk Forum tidligere på måneden. 

Hver tredje af de 77 kommuner, der deltager i undersøgelsen, planlægger at sende opgaver på ældreområdet i udbud i år. Hele 40 procent af kommunerne vil spare penge ved at gennemføre udbud på teknik- og miljøområdet, mens knap en fjerdedel forventer at kunne effektivisere gennem udbud på det administrative område. 

En højere grad af privatisering var et af de mål, VK-regeringen havde med strukturreformen. 

- Konkurrenceudsættelse kan være en god måde at sikre, at opgaven løses bedst og billigst, så borgerne til enhver tid får mest muligt velfærd for pengene, siger Trine Kronbøl, chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings Udbudsportal.

Formand for FOA Aarhus, Kirsten Normann Andersen, oplever modsat udlicitering som dyrt, bureakratisk og dårligt for både ansatte og borgerne.

Aarhus Kommune er i gang med at udlicitere ældreplejen. Den 1. september sidste år overtog det private firma Forenede Care driften af lokalcentret Bøgeskovhus og den tilhørende hjemmepleje. Endnu er det for tidligt at konkludere noget omkring konsekvenserne af udliciteringen, understreger Kirsten Normann Andersen.

- Men i fagforeningen bruger vi utrolig meget tid på Bøgeskovhus. Lige nu diskuterer vi med Forenede Care, om de ansatte stadig skal have ret til betalt frokost. Der er også diskussion om forskellige løntillæg, forklarer Kirsten Normann Andersen.

Dertil kommer andre problemer. For eksempel har Forenede Care ansat en kok og lover lækker mad til de ældre. 

- Fint nok, men samtidig siger de, at de ikke er i stand til at levere proteinrig kost, som mange af de småtspisende ældre har brug for, siger FOA-formanden. 

Mere udlicitering år for år

Udliciteringerne i kommunerne er steget år for år siden strukturreformen i 2007, hvor antallet af kommuner faldt fra 271 til 98. I 2006, før reformen trådte i kraft, blev 19,5 procent af de kommunale opgaver sendt i udbud. I 2013 var tallet steget til 25,9 procent. 

En højere grad af privatisering var netop et af de mål, VK-regeringen havde med strukturreformen. Tanken var, at de større kommuner ville give et mere attraktivt og bæredygtigt marked for de private virksomheder, som ønsker at tjene penge i den offentlige sektor.

- Det er klart, at vi gerne vil have kommuner, der er store nok til at udbyde opgaver. I dag er kommunerne ikke store nok til at skabe interesse blandt private leverandører, sagde Venstres daværende politiske ordfører Jens Rohde i 2004 til Ugebrevet A4.

For at lægge pres på kommunerne lavede VK-regeringen i 2006 en aftale med kommunerne, som satte tal på hvor meget kommunerne skulle øge udliciteringerne de næste fire år. 

Den nuværende regering har afskaffet kravet til omfanget af udlicitering. Alligevel udliciterer kommunerne stadig flere opgaver. Det sker i håb om at spare penge i en stadig mere stram kommunal økonomi. 

På nogle områder har den nuværende regering også gjort det lettere for kommunerne at udlicitere. En ændring af serviceloven, som trådte i kraft den 1. april 2013, gjorde det muligt at udbyde flere og større opgaver på ældreområdet. 

Ingen garanti for besparelser

Forskning viser, at der ikke er nogen garanti for at udlicitering sparer penge. 

I november kom der en rapport fra Roskilde Universitet, Københavns Universitet samt kommunernes og regionernes forskningsinstitution KORA. Rapporten baserer sig på en omfattende forskning af både danske og udenlandske erfaringer med udlicitering. 

Konklusionen er, at der ingen garanti er for at spare penge ved udlicitering. De økonomiske effekter går fra besparelser på 40 procent til en ekstra regning på 68 procent. Særligt på de bløde velfærdsområder er gevinsten usikker.

Rapporten peger også på, at udlicitering betyder forringede arbejdsforhold for de ansatte. 

>> LÆS HELE RAPPORTEN

Sidste år kom Produktivitetskommissionen med en rapport, som anbefalede øget udlicitering af blandt andet skoler, plejehjem, børnehaver og vuggestuer. I forlængelse af rapporten satte finansminister Bjarne Corydon to konsulentfirmaer til at undersøge om flere offentlige opgaver kan sendes i udbud. Rapporten skulle være kommet i august sidste år, men er forsinket.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jan. 2015 - 11:50   23. jan. 2015 - 07:44

Analyse

ur@arbejderen.dk
Udbud og udlicitering
  • Ved et udbud inviterer kommunen private firmaer til at deltage i en konkurrence om levering af en bestemt ydelse. Det kaldes også at konkurrenceudsætte. Målet er at spare penge.
  • En udlicitering er, når et privat firma overtager opgaven.
  • Et udbud behøver ikke at ende med en udlicitering, hvis kommunen selv vinder udbuddet.
  • Siden strukturreformen i 2007 er andelen af kommunale opgaver, der sendes i udbud, steget år for år. I 2006 gjaldt det 19,5 procent – i 2013 var tallet oppe på 25,9 procent. 
  • En tredjedel af landets kommuner forventer i 2015 at gennemføre udbud på ældreområdet. 40 procent af kommunerne planlægger udbud på teknik- og miljøområdet.

Kilde: Kommunernes Landsforening.