18 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kommunister i aktion mod coronastøtte til virksomheder i skattely

Aktiviteter i en række byer

Kommunister i aktion mod coronastøtte til virksomheder i skattely

Kommunistisk Parti vil i løbet af denne uge gå på gaden for at protestere over, at firmaer i skattely får penge fra de statslige hjælpepakker.

Morten Ahrendt, Ditte Marie Gyldenberg Ovesen og Jan Mathisen er klar til kampagne mod skattely.
FOTO: Klaus-Henrik Andreasen
1 af 1

I dag starter Kommunistisk Parti en ugelang kampagne i protest mod, at en række virksomheder i skattely har modtaget penge fra hjælpepakkerne under coronakrisen.

Vores protest er rettet mod de selskabsformer, der muliggør, at kapitalen bare kan flyde frit derhen, hvor der ikke skal betales skat. 
Jan Mathisen, Kommunistisk Parti

– Politisk set er det ekstremt vigtigt at sætte fokus på, at milliarderne fra hjælpepakkerne ikke skal gå til virksomheder, der forsøger at slippe for at betale skat i Danmark, siger Jan Mathisen fra Kommunistisk Partis landsledelsen og en af hovedkræfterne bag kampagneugen.

– Gennem hele ugen vil Kommunistisk Partis afdelinger rundt omkring i landet gennemføre aktioner foran en række af de firmaer, der har fået penge til lønkompensationsordningen, og som samtidig har base i skattely, tilføjer han.

TV2 afslørede for nogle uger siden, at 247 af de selskaber, der har modtaget lønkompensation fra staten, i sidste ende er helt eller delvist ejet af selskaber i lande, som eksperter definerer som skattely. Samlet set har de modtaget 261 millioner kroner fra staten til lønkompensation.

En sindrig konstruktion

Det drejer sig blandt andet om Lagkagehuset, Synoptik, Sportsmaster, Babysam og Gate Gourmet.

For eksempel har firmaet SDK Sport II Aps, der ejer Sportsmaster-butikkerne, modtaget 14 millioner kroner i lønkompensation. TV2's research viser, at virksomheden er ejet af og sambeskattet med Sport Nordic Holding Aps, der ikke har betalt selskabsskat siden 2014.

Sport Nordic Holding er ejet af Sportmaster Organisations PTE.LTD. i Singapore, der igen er ejet af Sport Retail Group PTE.LTD., som igen ejes af to fonde på De Britiske Jomfruøer.

– Hensigten med de her sindrige konstruktioner, som vi kan se for alle de syv firmaer, som TV2 har afdækket, er jo at slippe for at betale skat, konstaterer Jan Mathisen.

Men firmaerne siger jo selv, at de overholder lovgivningen og betaler den skat, som de skal?

– Vi siger heller ikke, at de er kriminelle. Men der er noget galt med lovgivningen, når det her kan foregå. Og selvom de overholder loven, overholder de ikke den samfundsmæssige forventning om, at alle bidrager til den fælles kasse, som de også selv nyder godt af, siger Jan Mathisen.

– Vores protest er rettet mod de selskabsformer, der muliggør, at kapitalen bare kan flyde frit derhen, hvor der ikke skal betales skat. Vi kræver begrænsninger for kapitalens fri bevægelighed, tilføjer han.

Mister milliarder til skattely

Danmark og de øvrige EU-lande mister hvert eneste år milliarder i skatteindtægter til multinationale selskaber, der flytter overskud i skattely i Schweiz, Storbritannien, Holland og Luxembourg, afslører en ny rapport fra organisationen Tax Justice Network.

>> LÆS OGSÅ: Store firmaer betaler nul kroner i skat for femte år i træk

Alene Danmark mister ifølge rapporten skatteindtægter for 4,2 milliarder kroner om året. Det er især EU-landet Luxembourg, som hjælper de multinationale selskaber med at undslippe skattebetalingen. Over 40 procent af de indtægter, EU-landene mister i selskabsskatter, skyldes skatteflugt til Luxembourg.

– Der er en stigende folkelig modstand mod det her svineri. Folk er forargede over, at storkapitalen snyder fra at betale til den fælles kasse. Det så vi også i starten af coronakrisen med reaktionerne på, at stenrige Bestsellers ikke ville betale husleje og Danske Bank, der ville betale udbytte på over syv milliarder kroner. Begge dele blev droppet efter omfattende protester, konstaterer Jan Mathisen.

En udvandet aftale

Han ser også det folkelige pres som en afgørende årsag til, at Folketinget ved forlængelsen af hjælpepakkerne i april besluttede, at virksomheder i skattely ikke skulle kunne få del i hjælpepakkerne.

– Det er en klar betingelse, at virksomheder ikke må benytte skattely, hvis de skal have del i de statslige hjælpepakker under coronakrisen, sagde Troels Ravn, Socialdemokratiets skatteordfører i april i et interview i Politiken.

Men i virkelighedens verden blev der tale om en meget udhulet beslutning uden reel betydning. Folketingets partier besluttede at bruge EU's liste over sortlistede skattelylande som udgangspunkt for vurderingen af, om et firma har base i skattely. 

Men der er kun 12 lande på EU's liste, nemlig de lande som alle EU's medlemslande har kunnet enes om at udpege som skattely.

Skattelylande som for eksempel Liechtenstein, Luxembourg, Holland og så videre er ikke med på EU's liste.

Ifølge projektet The Missing Profits of Nations – der er et samarbejde mellem forskere på Berkeley Universitetet i Californien, USA, og Københavns Universitet – blev der i 2017 ført 33 milliarder kroner fra selskabers overskud ud af Danmark.

Ud af de mange milliarder blev kun 6,3 procent ført til de skattelylande, der er opført på EU’s sorte liste, og som reglerne i hjælpepakken handler om.

Modsat blev hele 87,5 procent af de mange milliarder kanaliseret i skattely i EU-lande som Irland, Holland, Luxembourg, Belgien og Malta, der ikke er på EU's liste.

TV2's undersøgelse viser, at mange firmaer i skattely har fået penge i lønkompensation. Men endnu er der ikke kommet tal frem omkring, hvor mange firmaer i skattely der har fået penge fra den langt større hjælpepakke, der giver kompensation i forhold til virksomhedernes faste omkostninger under coronakrisen.

I den økonomiske redegørelse, der kom for nylig, vurderer Finansministeriet, at mens hjælpepakken til lønkompensation vil ende med at udbetale omkring 10 milliarder kroner, vil hjælpepakken til støtte til faste udgifter komme helt op på omkring 65 milliarder kroner.

EU-kommissionen på banen

Jan Mathisen beklager, at regeringen og et flertal af Folketingets partier har valgt at udvande deres egen beslutning omkring skattely for ikke at udfordre EU's regler om fri bevægelighed for kapital mellem medlemslandene.

>> LÆS OGSÅ: EU kræver corona-støtte til firmaer i skattely

På trods af den meget forsigtige danske tekst var EU-kommissionen hurtigt ude med en erklæring om, at hverken Danmark eller andre lande må nægte firmaer med hovedsæde eller skattemæssig base i et andet EU-land adgang til hjælpepakkerne.

– Det er helt uacceptabelt. Det er ikke EU, der skal bestemme, hvad danske skattekroner skal bruges til. Regeringen burde i stedet have udfordret EU-reglerne. Vi er nødt til at rejse den diskussion og tage den kamp, mener Jan Mathisen.

Aktivister ser frem til kampagnen

Det synspunkt er Ditte Marie Gyldenberg Ovesen hundrede procent enig i. Hun er medlem af Kommunistisk Parti og en af de mange aktivister, der går på gaden i denne uge som led i kampagnen mod skattely.

– Det er uansvarligt, at Folketinget bare accepterer EU's krav om, at også firmaer i skattely skal have del i hjælpepakker. Tit skal der oprør til, før der sker ændringer. Vi vil med vores aktioner i denne uge være med til at lægge pres på politikerne. Jeg håber, at det kan skabe opmærksomhed om, at skattely ikke er noget fjernt noget, men er lige her ved siden af os, siger hun.

Morten Ahrendt er også medlem af Kommunistisk Parti. Han glæder sig til at komme på gaden i en politisk manifestation efter lang tids coronastilstand.

– Det er rigtig godt, at partiet tager fat i det her aktuelle problem. Det er grotesk, at nogle firmaer tager deres del af kagen, men ikke vil være med til at lave kagen. Jeg håber, at vi kan være med til at sætte fokus på, at Folketingets beslutning er alt for vag, og at der er brug for, at der sker noget langt mere radikalt, erklærer Morten Ahrendt. 

Kommunistisk Partis afdelinger har planlagt aktioner en række forskellige steder i København samt i Aarhus, Aalborg og Holbæk i løbet af ugen. Flere afdelinger overvejer lige nu, hvad de kan sætte i gang.

Jan Mathisen opfordrer alle venner af Kommunistisk Parti til at gå med i kampagnen. Det kan ske ved at henvende sig til den lokale partiafdeling. Alternativt kan du kontakte partiet på mail info@kommunister.dk eller ved at sende en besked via Kommunistisk Partis facebookside, der også løbende vil dække de forskellige aktiviteter i løbet af ugen.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jun. 2020 - 07:18   08. jun. 2020 - 13:59

Kamp mod skattely

ur@arbejderen.dk
Lyt til artikel

EU's liste over skattely

Pr. 27. februar 2020 (datoen for offentliggørelse i EU-Tidende) består EU's liste over såkaldte ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (skattelylande) af:

  • Amerikansk Samoa
  • Caymanøerne
  • Fiji
  • Guam
  • Oman
  • Palau
  • Panama
  • Samoa
  • Trinidad og Tobago
  • De Amerikanske Jomfruøer
  • Vanuatu
  • Seychellerne
Kommunistisk Parti
  • Kommunistisk Parti blev dannet i november 2006 ved en sammenslutning af de to kommunistiske organisationer DKP/ML og Kommunistisk Samling.
  • Lotte Rørtoft-Madsen er i januar 2021 valgt som ny formand for partiet. Hun afløser Jørgen Petersen, der har været formand siden partiets stiftelse. Kommunistisk Parti har en landsledelse på 13 medlemmer og to suppleanter.
  • Partiet har 11 afdelinger rundt omkring i landet.
  • Kommunistisk Parti udgiver Arbejderen og holder hvert år Rød 1. Maj i København og en landsdækkende Rød Sommerlejr, der er åben for alle interesserede.
  • Læs mere på kommunister.dk eller Facebook.