For præcis et år siden – den 8. marts 2019 – mødtes en gruppe kvinder fra Kommunistisk Parti i København.

Vi er nødt til at tage et opgør med det kapitalistiske samfund, før kvinderne kan blive helt ligestillede.
Birgit Sørensen

De var enige om, at den marxistisk funderede, revolutionære linje i kvindekampen i alt for lang tid havde været trængt i baggrunden.

Det besluttede de sig for at gøre noget ved. Siden er de mødtes mange gange og har sammen lavet et debatoplæg om de vigtigste spørgsmål i kvindedebatten.

1970'ernes stærke parole: "Ingen klassekamp uden kvindekamp og ingen kvindekamp uden klassekamp" er stadig aktuel, mener Jette Gnudtzmann og Birgit Sørensen, der begge er med i kvindegruppen.

>> LÆS OGSÅ: Marxisme og kvindekamp

Arbejderen har i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag taget en snak med de to om kvindekampens vigtigste spørgsmål anno 2020.

Opgør med kapitalismen

Helt grundlæggende starter de med at slå fast, at for kommunister hænger kampen for kvindernes frigørelse tæt sammen med kampen mod det kapitalistiske system, der fastholder kvinderne i en snæver kønsrolle.

– Vi er nødt til at tage et opgør med det kapitalistiske samfund, før kvinderne kan blive helt ligestillede. Der er en række indbyggede mekanismer i kapitalismen, der spænder ben for ligestilling, siger Birgit Sørensen.

– I et kapitalistisk samfund, hvor fokus er på at sikre de højest mulige profitter og de lavest mulige lønninger, hvor der konstant skæres ned på den kollektive velfærd, og hvor kvinder gøres til en vare, er det ikke muligt at sikre en total ligestilling af kvinderne, tilføjer hun.

>> LÆS OGSÅ: Kvindekamp – en kollektiv kamp for ligestilling

Birgit Sørensen understreger, at det selvfølgelig ikke betyder, at Kommunistisk Parti har meldt sig ud af kampen for at få gennemført forbedringer for kvinderne her og nu i det kapitalistiske samfund.

Men partiet lægger vægt på nødvendigheden af at have fokus på de samfundsmæssige strukturer, der forhindrer ligestilling, og på at kæde kvindekampen sammen med kampen for et andet samfund.

Fokus på ligeløn

De to kommunister peger som noget af det første på, at den manglende ligeløn stadig er et af de helt store problemer for kvinderne. Ifølge tal fra Danmarks Statistik tjente mænd i 2018 i gennemsnit 12,8 procent mere end kvinder for samme arbejde.

Fortsætter udviklingen i det nuværende tempo, vil der gå over 100 år, før vi får ligeløn.
Birgit Sørensen

– Fortsætter udviklingen i det nuværende tempo, vil der gå over 100 år, før vi får ligeløn, siger Birgit Sørensen.

– Arbejdsmarkedet er meget opdelt i kvindefag og mandefag, og kvindefagene er dårligere lønnede. Samtidig er det stadig sådan, at kvinderne tager langt det største ansvar for hjemmet og børnene. De bliver hjemme, når børnene er syge, og tager langt mere barsel, end mændene gør, tilføjer Jette Gnudtzmann.

>> LÆS OGSÅ: Sammenholdet under OK18 understøtter kampen for ligeløn

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske mænd i 2015 i gennemsnit holdt 31 barselsdage, når de fik et barn, mens kvinder holdt 298 dage.

– Kvinderne bliver sat lønmæssigt bagud, hver gang de får et barn. Derudover har kvinderne oftere deltidsarbejde end mændene for at kunne tage sig af børn og hjem. Kvinderne er mere løst tilknyttet arbejdsmarkedet, end mændene er, siger Jette Gnudtzmann.

>> LÆS OGSÅ: Lønnens størrelse afhænger af andel kvinder i faget

– Livet igennem får de lavere løn end mændene, og som gamle ender de med en lavere pension. Det er et meget grundlæggende spørgsmål, for kun ved at være økonomisk uafhængige kan kvinderne være frie, tilføjer hun.

Det her er ikke noget, som de enkelte familier bare hver især kan lave om på, mener Birgit Sørensen.

– Der er tale om nogle samfundsmæssige strukturer, der stammer tilbage fra tidligere tider, og som er med til at fastholde ulighederne, understreger hun.

Noget af det, som er dybt rodfæstet, er, at kvinderne har det største ansvar for familien.

Dårligere velfærd rammer kvinder hårdt

Da det kollektive velfærdssystem blev opbygget med for eksempel velfungerende daginstitutioner, fritidsklubber, hjemmepleje, plejehjem og omsorg for mennesker med handicap, blev en del af ansvaret taget fra kvinderne, så de i stort tal kunne komme ud på arbejdsmarkedet.

Kvinder bliver udstillet i reklamer på en helt anden måde, end mænd gør.
Jette Gnudtzmann

Men de seneste årtiers nedbrydning af den kollektive velfærd har ramt kvinderne hårdt. 

Når børnehaven ikke har tid til at give omsorg til det enkelte barn, og når den ældre ikke kan få hjemmehjælp eller ikke bliver passet godt nok på plejehjemmet, er det kvinderne, der tager over, konstaterer Jette Gnudtzmann.

– Kvinderne tager opgaverne på sig, fordi de ikke kan se på, at familiemedlemmer ikke får den nødvendige omsorg, siger hun.

>> LÆS OGSÅ: Ulighed rammer især kvinder

– Nedskæringerne i velfærden rammer også i særlig grad kvinderne, fordi det først og fremmest er dem, der har påtaget sig omsorgsopgaverne på arbejdsmarkedet. De får en dårlig løn og skal samtidig hele tiden løbe stærkere, indskyder Birgit Sørensen.

Hun oplever, at kvindekampen er blevet bombet tilbage som følge af nyliberalismens fremmarch efter Murens fald og de socialistiske landes sammenbrud for omkring 30 år siden.

>> LÆS OGSÅ: EU's økonomiske politik skader ligestillingen

– Det har betydet et tilbageslag i kampen for lige rettigheder, blandt andet på grund af nedskæringerne i velfærden. Noget andet, vi oplever, er meget aggressive reklamer, der bruger afklædte kvinder til at sælge alt muligt og er med til at fremme et stereotypt kvindesyn, forklarer Birgit Sørensen.

Reklamer udstiller kvinder

Hun bliver afbrudt af Jette Gnudtzmann, der bliver tændt af talen om reklamer.

Allerede fra helt små får børnene banket kønsrollerne ind i hovedet.
Jette Gnudtzmann

– Kvinder bliver udstillet i reklamer på en helt anden måde, end mænd gør. Det har betydning for den status, som kvinder har i hele samfundet. Da jeg cyklede på arbejde for 14 dage siden, så jeg busser, der reklamerede for en stripklub. En pornomodel kun iført nogle lædersnører og med store silikonebryster optrådte i stort format uden på busserne, forklarer hun.

– Jeg blev så rasende. Det er grænseoverskridende med en sådan seksualisering og pornoficering af det offentlige rum. Vi ved, at mange kvinder bliver udsat for overgreb i busser. Det her er med til at gøre busserne til et mere utrygt sted for alle kvinder. Signalet er, at kvinder er noget, man bare kan købe sig adgang til.

Jette Gnudtzmann og flere andre kvinder nøjedes ikke med at blive vrede. De handlede også og protesterede over reklamerne.

– Jeg skrev til både Borgerrepræsentationen, Movias bestyrelse og Center for Byudvikling. Der kom svar fra overborgmester Frank Jensen om, at reklamerne ikke fulgte Movias retningslinjer, og at de nu blev taget ned. Det var jo dejligt. Men 14 dage efter kører der busser rundt med reklamer med en kvinderøv og en opfordring til at få en operation, så bagdelen kan blive større og flottere, erklærer Jette Gnudtzmann med et suk.

Hun erkender, at de nye reklamer ikke er porno, men mener, at de alligevel siger meget om, hvad vi har normaliseret og accepterer i det offentlige rum, når det gælder udstilling af kvinder.

– Det siger noget om den status, kvinder har i samfundet. Vi udstilles på en helt anden måde, end mænd gør. Vi ser jo ikke en mand i stramme underbukser, som reklamerer for, at mænd skal have fjernet fedt fra andre steder på kroppen for at få formet nogle lækre baller, som de kan have det godt med, konstaterer hun sarkastisk.

De københavnske busser reklamerer også for operationer, hvor kvinder kan få større bryster.

– Kvinder bliver hele tiden mindet om, at de skal have fokus på, hvordan de ser ud, og at de ikke er gode nok, som naturen har skabt dem. Det lægger især et pres på unge kvinder, som skal leve op til meget mere, end vi andre skulle, da vi var unge, siger Birgit Sørensen.

– De skal se godt ud, være dygtige i skolen og på jobbet, være omsorgsfulde og have styr på familien. Vi oplever, at mange unge kvinder bukker under for presset og bliver stressede, får spiseforstyrrelser, depressioner eller andre lidelser. Det er dybt alvorligt, tilføjer hun.

Fastlåste kønsroller

Fokus på kvinders udseende og de fastlåste kønsroller grundlægges tidligt, og i dag oplever vi daginstitutioner og fritidsklubber, der er med til at understøtte det.

– For eksempel læste jeg på forældrefora om en fritidsklub, der inviterede til en såkaldt pigedag, hvor piger på 10-12 år skulle lære at lægge makeup på. Allerede fra helt små får børnene banket kønsrollerne ind i hovedet. Det er et alvorligt tilbageskridt fra 70'erne og 80'erne, hvor jeg voksede op, siger Jette Gnudtzmann.

– Dengang var der også kønsroller, men det var ikke ugleset at bryde ud. Jeg kunne for eksempel godt gå i samme slags tøj som min bror. I dag er der en voldsom kønsopdeling af tøj og legetøj. Det sker på et kommercielt grundlag. Virksomhederne sælger mere, når drenge og piger ikke kan bruge de samme ting, forklarer hun.

Flere voldtægter

MeToo-kampagnen har sat fokus på, hvor udbredte kønsbaserede krænkelser og overgreb er. Der er tale om alt lige fra sexistiske udtalelser og befamling til voldtægt.

Alene i 2019 blev over 6700 kvinder i Danmark udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. 

Nye tal fra den såkaldte offerundersøgelse viser, at alene i 2019 blev over 6700 kvinder i Danmark udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Der er tale om en voldsom stigning. For ti år siden var tallet på omkring 3000.

De to kommunistiske kvinder ser en lige linje fra pornoficeringen af det offentlige rum og fremstillingen af kvinder som en vare, der kan købes, til det stigende antal voldtægtstilfælde.

>> LÆS OGSÅ: Global kampagne mod voldtægt

– Det er godt, at regeringen nu vil lave voldtægtslovgivningen om og lægger op til, at der skal være direkte samtykke, siger Birgit Sørensen.

Den udbredte spredning af porno er en del af problemet, mener Jette Gnudtzmann.

– Der er en omfattende pornoindustri, hvor det er mændene, der er de store forbrugere. Så industrien retter sig efter mænds referencer og fantasier. Det ligeværdige i det seksuelle forhold forsvinder, kvinder bliver til noget, som mænd har adgang til for at tilfredsstille deres behov. Mange unge mænd får deres seksuelle debut gennem pornofilm, som intet har med virkeligheden at gøre.

Lægger op til at forbyde sexkøb

Vi kommer også til at tale om den totale varegørelse af kvinden, hvor hun sælger sin krop som prostitueret.

– Som det er i dag, kan enhver mand med pengepungen i orden til enhver tid købe sig til sex. Det gør potentielt hele kvindekønnet til en vare. Kvinden vil altid være den svage i den relation. Der er kvinder, som er prostituerede af social nød, mange har det psykisk svært, nogle er ligefrem ofre for menneskehandel. Jeg taler her om en større struktur, som ikke ændres af, at nogle kan fortælle historien om en enkelt lykkelig luder eller om en enkelt kvinde, der også har købt sig til sex, siger Jette Gnudtzmann.

– Vi ser også eksempler i de grupper på Facebook, der udlodder næstehjælp, at kvinder ofte kontaktes af mænd, der vil hjælpe dem imod seksuelle ydelser, tilføjer hun.

Den kommunistiske kvindegruppe lægger i sit debatoplæg op til at forbyde køb af sex, og støtte den nordiske model, hvor det er strafbart at købe sex, men hvor den prostituerede ikke kriminaliseres.

Kønsidentitet

I de sidste årtier er der i og omkring kvindebevægelsen opstået et nyt syn på køns- og identitetsspørgsmål.

Når vi skal kæmpe for kvinders ligestilling, er det vigtigt at holde fast i den materielle virkelighed, hvor der biologisk set er to køn.
Birgit Sørensen

Grundidéen er, at køn er en mental kategori, at det er noget, den enkelte selv kan bestemme, at man kan vælge, om man er kvinde eller mand. I dag kan man vælge sig en af et utal af kønsidentiteter, som ikke har sammenhæng med ens biologiske virkelighed.

I mainstream-feminisme ser man nu, at kampen for kvinders frigørelse og rettigheder skal udvides til at være kampen for alle menneskers rettigheder.

>> LÆS OGSÅ: Kønsideologi er baseret på fejlbehæftet videnskab

Men for de kommunistiske kvinder er feminisme ikke en samlebetegnelse for en bred vifte af retfærdige kampe imod diskrimination og for ligeværd, men derimod synonymt med kampen for kvindernes ligestilling og frigørelse i bredeste forstand.

– Når vi skal kæmpe for kvinders ligestilling, er det vigtigt at holde fast i den materielle virkelighed, hvor der biologisk set er to køn, hvor kvinden er særligt undertrykt, erklærer Birgit Sørensen.

– Som kvinder kan vi ikke bare vælge en anden materiel virkelighed. Det er stadig kvinderne, der bliver voldtaget, varegjort og oplever uligeløn. Vi kan ikke arbejde for kvinders rettigheder, hvis det ikke længere står klart, hvad en kvinde er, indskyder Jette Gnudtzmann.

De understreger begge to, at det synspunkt ikke betyder, at de ikke anerkender, at der er mennesker, som føler sig forkerte i deres krop, og som skal have den hjælp og støtte, de har brug for.

– Enhver person har ret til at gå i det tøj og indtage den sociale rolle, vedkommende har det bedst med, fastslår Birgit Sørensen.

– Men samtidig fastholder vi, at "kvinde" ikke bare er en følelse. Det er et faktisk køn, der findes. I modsat fald trues de hårdt tilkæmpede rettigheder, som kvinder har kæmpet for i årtier. Så ender kvindekampen som en af mange minoritetskampe, tilføjer hun.

De to kvinder fremhæver, at det socialistiske samfund, der er deres vision, er et samfund, der ikke tolererer vold og mobbende adfærd, men sikrer lige muligheder for alle uanset biologisk køn eller kønsidentitet.

Kom med i kampen

Kvindegruppen er ved at lægge sidste hånd på debatoplægget om en række aktuelle kvindepolitiske spørgsmål.

Det skal nu diskuteres i alle Kommunistisk Partis afdelinger med det sigte at kickstarte en ny debat om kvinders situation, så flere kaster sig ind i den politiske kamp.

– Vi opfordrer kvinder, der vil være aktive i kampen for ligestilling og imod kapitalismen, til at melde sig ind i Kommunistisk Parti, siger Birgit Sørensen.