28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KP vil styrke det faglige arbejde

Optimistisk debat på kongres

KP vil styrke det faglige arbejde

I weekenden afholdt Kommunistisk Parti sin 5. kongres i København. I beretningsdebatten var der både stor optimisme og realisme.

Kongressen, som blev afholdt i Købehavn, samlede 125 delegerede og gæster fra ind- og udland.
FOTO: Tobias Stidsen
1 af 1

Mere aktivisme, mere udadvendthed og ny dynamik i det faglige arbejde. Det var nogle af konklusionerne i beretningsdiskussionen på Kommunistisk Partis 5. kongres i weekenden.

Vi skal skabe netværk og opposition indenfor fagbevægelsen.
Elias Haack, København

Kongressen, som blev afholdt i Købehavn, samlede 125 delegerede og gæster fra ind- og udland. Og der var både optimisme og realisme i debatten.

– Kommunistisk Parti har gjort en forskel, selvom vi er et lille parti. Fordi vi står sammen og kæmper sammen, kan man se og høre os, sagde Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, i sin mundtlige beretning til kongressen.

>> LÆS OGSÅ: Kommunister tager bestik af en verden i forandring

Men generationsskiftet presser sig på. 

– Vi har brug for større lokal forankring og politikudvikling. Vi skal involvere sympatisører og venner. Vores arbejde skal have fokus på at understøtte aktiviteter og nye medlemmer.

Nye tillidsposter

Mari-Ann Petersen, formand for FOA Sosu i København, fortalte om de aktuelle overenskomstforhandlinger:

– Vi står i en ganske særlig situation, fordi de faglige organisationer står sammen om en række hovedkrav. Hvis konflikten kommer, er det vigtigt, at arbejderklassen står sammen – privat som offentlig. Vi kan alle spille en vigtig rolle i forhold til skabe sammenhold, sagde hun og fremhævede, at Arbejderen har været god til at vise, at viljen til at kæmpe er til stede.

Jan Mathisen, formand for partiets faglige udvalg, erkendte selvkritisk, at det faglige arbejde ikke har fungeret godt nok i kongresperioden.

– Men alligevel har vores medlemmer vundet en række nye tillidsposter. Det giver basis for at skabe et nyt udvalg og få mere dynamik ind i det faglige arbejde, sagde han og fortsatte:

– Der sker i disse år en hastig forandring af arbejderklassen. Forskellige grupper stiller forskellige krav. Vi skal som parti arbejde for at forene klassen. Det værste, der kan ske, er, hvis arbejder bliver sat op mod arbejder, sagde Jan Mathisen.

Også Joan Ågot Pedersen fra landsledelsen fremhævede, at det faglige arbejde skal styrkes, og sympatisørarbejdet skal udvikles: 

– Vores faglige arbejde skal være mere målrettet - det skal forbindes med vores strategiske mål om socialisme. Vi skal give retning og indsigt, og tilbyde organisering til dem som står os nærmest.

– Som kommunister må vi organisere bedre. Vi skal skabe netværk og opposition indenfor fagbevægelsen, lød det fra Elias Haack fra København.

Morten Ahrendt fra Aarhus slog til lyd for en større politisering af debatten i fagbevægelsen:

– Når vi arbejder, skaber vi samme værdi med færre mennesker. Alle accepterer præmissen om, at vi skal uddanne os, og der skal skabes nye job, men diskussionen om værdi er fraværende.

Karen Sunds fra Djursland fremhævede, at kampen for dansk udmeldelse af EU også skal rejses i fagbevægelsen.

>> LÆS OGSÅ: Kommunister vil gøde jorden for daxit

– Daxit  er Ikke bare en opgave for partikammerater i Folkebevægelsen, men en kamp for os alle, understregede hun.

Kampen for Arbejderen

Nødvendigheden af at bevare Arbejderen var en anden rød tråd i beretningsdebatten.

– Vores nye medlemmer fremhæver Arbejderen som en grund til, at de meldte sig ind i vores parti, sagde Ulla Rosenvold fra Amager. 

– Vi har vanskeligheder med at fastholde vores abonnementstal, men oplever stigende interesse for avisen på nettet, sagde redaktør Birthe Sørensen og understregede, at Arbejderen nytter:

– Skarpe holdninger, som forklarer verdens skæve gang, efterspørges. Det oplever vi, hver gang det brænder på i klassekampen. Derfor skal vi kæmpe for at bevare Arbejderen, sagde hun og opfordrede til at bruge den aktuelle overenskomstkamp til at få flere abonnenter.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2018 - 11:43   26. feb. 2018 - 14:42

KP-kongres

bi@arbejderen.dk
Kommunistisk Parti
  • Kommunistisk Parti blev dannet i november 2006 ved en sammenslutning af de to kommunistiske organisationer DKP/ML og Kommunistisk Samling.
  • Lotte Rørtoft-Madsen er i januar 2021 valgt som ny formand for partiet. Hun afløser Jørgen Petersen, der har været formand siden partiets stiftelse. Kommunistisk Parti har en landsledelse på 13 medlemmer og to suppleanter.
  • Partiet har 11 afdelinger rundt omkring i landet.
  • Kommunistisk Parti udgiver Arbejderen og holder hvert år Rød 1. Maj i København og en landsdækkende Rød Sommerlejr, der er åben for alle interesserede.
  • Læs mere på kommunister.dk eller Facebook.