De delegerede på Kommunistisk Partis kongres i weekenden gav en total og enig opbakning til bestræbelserne på at gennemføre en sammenlægning med Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD).
Det forvirrer folk og er noget rod med flere kommunistpartier.
Claus Olsen, medlem af KP
– Vi kæmper for kommunistisk enhed og er klar til en sammenlægning med KPiD, hvis muligheden opstår efter KPiD's kongres i maj, sagde Kommunistisk Partis formand Jørgen Petersen i landsledelsens beretning til kongressen.
– Det forvirrer folk og er noget rod med flere kommunistpartier, sagde Claus Olsen, der er aktiv i fagforeningen 3F BJMF, i debatten om beretningen.
Den kommunistiske fraktion i BJMF vedtog sidste år enstemmigt en opfordring til KPiD og Kommunistisk Parti (KP) om at arbejde for samling.
Hilsen fra KPiD
KPiD's formand Arne Cheller konstaterede i sin hilsen til kongressen, at samarbejdet mellem KPiD og KP har taget et kvalitativt spring gennem den seneste tid, og at der eksisterer den nødvendige politiske enighed.
– Vi skylder arbejderklassen og den kommunistiske bevægelse at skabe et stærkt kommunistisk parti sammen, sagde Arne Cheller.
>> LÆS OGSÅ: Der er brug for kommunistisk samling
Det signal blev mødt af langvarige klapsalver.
Samarbejde med DKP
I arbejdsprogrammet, der blev enstemmigt vedtaget på weekendens kongres, slås fast, at; "Kommunistisk Parti vil i den kommende kongresperiode tilstræbe og arbejde hårdt for en sammenlægning med KPiD."
Samtidig understreges, at partiet fortsat vil tage initiativer til samarbejde i klassekampen med Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).
At, DKP ikke er med i samlingsprocessen, hænger sammen med partiets beslutning om at fastholde og styrke sit arbejde i Enhedslisten. Kommunistisk Parti accepterer ikke, at medlemmer også er medlem af et andet parti.
>> LÆS OGSÅ: Klassekampen kræver kommunistisk samling
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278