14 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kritik af social redegørelse

Intet om fattigdom

Kritik af social redegørelse

Rådet for Socialt Udsatte efterlyser handling på det socialpolitiske område fra regeringens side.

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Den sociale redegørelse, som socialminister Karen Ellemann offentliggjorde i sidste uge, har store mangler, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. 

Rådet savner i den grad konkret handling fra regeringen.
Jann Sjursen, Rådet for Socialt Udsatte

– Redegørelsen indeholder ikke en konsekvensvurdering af regeringens førte politik inden for det sidste år. Kontanthjælpsloftet for eksempel, hvad betyder det for antallet af hjemløse, siger Jann Sjursen.

Han savner også data i forhold til fattigdom.

Redegørelsen omhandler udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap – i alt 170.000 mennesker. Den opregner redskaber, resultater og samlede udgifter for de forskellige grupper.

– Det er altid godt med tal og analyser, men rådet savner i den grad konkret handling fra regeringen i forhold til sociale indsatser, påpeger Jann Sjursen. Han peger konkret på misbrugsområdet, hvor mange socialt udsatte ikke får et relevant behandlingstilbud.

Redegørelsen er en opfølgning på regeringens "10 mål for social mobilitet", der blev offentliggjort i maj. Planen er, at der skal komme en social redegørelse hvert år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jun. 2016 - 09:57   28. jun. 2016 - 10:00

Socialpolitik

ur@arbejderen.dk
Regeringens sociale mål
  • Udsatte børn og unges faglige niveau i folkeskolen skal forbedres.
  • Flere udsatte unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
  • Flere personer med handicap skal i uddannelse og beskæftigelse.
  • Flere personer med psykiske vanskeligheder eller sociale problemer skal i uddannelse og beskæftigelse.
  • Flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse.
  • Færre udsatte unge skal begå kriminalitet.
  • Færre skal være hjemløse.
  • Større effekt af misbrugsbehandlingen.
  • Større effekt af alkoholbehandlingen.
  • Flere uden for arbejdsfællesskabet skal deltage i den frivillige indsats.