Det vækker skuffelse blandt sociale organisationer, at S-regeringen følger i den forrige regerings fodspor og fortsætter med at kriminalisere fattige og hjemløse.

Vi havde håbet, at den her regering ikke ville følge i den tidligere regerings spor med straf i stedet for hjælp.
Maja Løvbjerg Hansen, Gadejuristen

I næste uge skal Folketinget vedtage et lovforslag, der gør den midlertidige lov om såkaldt utryghedsskabende tiggeri permanent. Det betyder, at straffen for at tigge ved stationer, i gågader, ved supermarkeder og i offentlige transportmidler er 14 dages ubetinget fængsel.

Lovforslaget bliver skarpt kritiseret af en lang række sociale organisationer, der har afgivet høringssvar.

"Rådet finder, at loven er udtryk for en politik, der bekæmper hjemløse og ekstremt marginaliserede mennesker fremfor at bekæmpe hjemløshed og marginalisering. De domme, der er faldet siden ændringen, viser, at skærpelsen også har ramt mennesker, som ikke har gjort andet end at sidde passivt med en kop, som folk har lagt penge i. Det er Rådets klare opfattelse, at de problemer, disse mennesker har, skal afhjælpes ved sociale indsatser og ikke ved straf", skriver Rådet for Socialt Udsatte for eksempel i sit høringssvar.

En lignende kritik kommer fra de hjemløses organisation SAND, Kirkens Korshær, Gadejuristen og Institut for Menneskerettigheder. Sidstnævnte henviser også til, at FN's Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder har udtrykt bekymring over kriminaliseringen af tiggeri og hjemløse i Danmark.

Brugt mod handicappede og musikanter

Gadejuristen oplyser i sit høringssvar, at loven blandt andet er blevet brugt mod mennesker med handicap og gademusikanter. Loven om utryghedsskabende tiggeri har været brugt mindst 125 gange, siden den blev indført af VLAK-regeringen i 2017. 

"Der er faldet dom i en sag, hvor en mand var observeret køre frem og tilbage mellem Restaurant Hereford og Københavns Rådhusplads i sin kørestol, mens han holdt en kop ud mod folk på gaden. Retten lagde til grund, at manden havde gjort ophold et minut foran Irma, hvilket udløste en dom i Københavns Byret den 30. august 2017", skriver Gadejuristen.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Retspolitisk Forening og Det Kriminalpræventive Råd påpeger i deres høringssvar, at de mangler dokumentation for Justitsministeriets og Rigspolitiets vurdering af, at loven har haft en positiv effekt i forhold til bekæmpelsen af utryghedsskabende tiggeri. Det går også igen i mange høringssvar, at der mangler en grundig evaluering af, hvordan loven har virket.

Den socialdemokratiske ordfører Jeppe Bruus blev spurgt, hvad han sagde til den kritik, under førstebehandlingen af lovforslaget den 10. marts.

– Rigspolitiet lavede en vurdering af det her tilbage i 2019, hvor man kiggede på erfaringerne fra Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi – der, hvor problemerne havde været størst – fra 2017 og 2018. Og der blev altså konstateret en bruttonedgang i antallet af både advarsler, sigtelser for tiggeri og sigtelser for utryghedsskabende tiggeri. Københavns Politi oplyser også, at en ophævelse af reglerne kan risikere at medføre en negativ effekt på denne udvikling, sagde Jeppe Bruus.

Regeringen afviser kritik

Kritikken fra de sociale organisationer blev også afvist af regeringen.

– Jeg tror bare, man må konstatere, at det mål, der ønskes at nå her, nemlig at vi får fjernet det utryghedsskabende tiggeri, er et mål, som vægter højere for det meget, meget brede flertal i Folketinget, som vil vedtage loven, end det gør for de organisationer. Jeg synes, at noget af den bekymring, som organisationerne giver udtryk for, kan imødekommes på anden måde, nemlig ved, hvordan vi håndterer de sociale aspekter af tiggeri, sagde justitsminister Nick Hækkerup, da han fik ordet til sidst under førstebehandlingen.

Ud over regeringen støttes lovforslaget af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet er imod.

Loven om det utryghedsskabende tiggeri blev vedtaget under VLAK-regeringen i 2017. Før den blev vedtaget, var straffen for tiggeri i førstegangstilfælde normalt syv dages betinget fængsel, og der skulle gives en forudgående advarsel. Dengang blev den nye lov gjort tidsbegrænset og ville automatisk blive ophævet den 1. juli i år, hvis det nye lovforslag ikke var blevet fremsat.

Udskældt lejrlov

I 2017 blev loven om såkaldte utryghedsskabende lejre også vedtaget. Argumentet for at gennemføre begge love var, at et stigende antal udenlandske migranter boede i lejre i København og tiggede på gaderne.

Med den såkaldte lejrlov kan politiet give hjemløse, der overnatter i en lejr, en bøde på 1000 kroner og et såkaldt zoneforbud, der forbyder den hjemløse at opholde sig i kommunen i op til tre måneder. Overtrædes zoneforbuddet, kan det betyde en fængselsstraf.

Siden lejrforbuddet trådte i kraft, er der rejst over 550 sigtelser for overtrædelse af det i København. Også hjemløse, der har overnattet alene eller kun to sammen, er blevet sigtet og har fået bøde for at opholde sig i en utryghedsskabende lejr.

>> LÆS OGSÅ: Fakkeltog for forvist hjemløs

Gadejuristen har taget sig af mellem 50 og 60 sager, hvor de har klaget over politiets afgørelse. Tre af de sager er gået videre til domstolene. I alle tre sager er de hjemløse blevet frifundet.

>> LÆS OGSÅ: Hjemløs frikendt i landsretten

Både Gadejuristen og andre organisationer, der arbejder med hjemløse, har i årevis rettet en skarp kritik af lejrforbuddet.

Det vakte derfor glæde, da der i det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og dens støttepartier omkring regeringsdannelsen sidste år blev slået fast, at den nye regering vil føre en aktiv og ambitiøs socialpolitik og fremlægge forslag, der "præciserer forbuddet mod at etablere eller opholde sig i såkaldte utryghedsskabende lejre og politiets dertilhørende mulighed for at udstede et zoneforbud, så det tydeliggøres, at hensigten er at sætte ind over for personer, der har etableret sig i permanente lejre og ikke hjemløse, der er tvunget til at overnatte udendørs."

Præcisering uden reel substans

Tidligere på måneden kom den præcisering så. Regeringen er sammen med Enhedslisten, SF og Radikale blevet enige om et stykke papir, der beskriver reglerne for utryghedsskabende lejre. Det understreges, at der skal være tale om lejre, der har en permanent karakter.

Det siges, at en sådan lejr "typisk vil bestå af flere personer", og så gives nogle eksempler på, hvad der skal lægges vægt på ved vurderingen af, om der er tale om en permanent lejr. Det er for eksempel, om der er madrasser, overdækning, bålplads eller opstilling af telt. Og om der er madvarer samt poser eller tasker med personlige ejendele.

Det understreges i papiret, at det ikke er en betingelse for, at lejren kan anses for at have en permanent karakter, at den har haft en nærmere bestemt varighed. Der er ikke krav om, at politiet skal have observeret lejren flere gange.

Hos Gadejuristen, der arbejder med de mest socialt udsatte mennesker i København, er der stor skuffelse over præciseringen af reglerne omkring utryghedsskabende lejre.

>> LÆS OGSÅ: Enighed om fortsat kriminalisering af hjemløse

 – Man har ikke engang kunnet nå til enighed om en klar afvisning af, at en enkelt hjemløs kan udgøre en utryghedsskabende lejr, siger Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen.

– Der står, at det taler for, at der er tale om en lejr af permanent karakter, hvis man skærmer sig mod vind og vejr med en overdækning, har mad på sig eller har sine ejendele hos sig. Men de hjemløse skal jo have mad for at overleve, og hvor skal deres ejendele ellers være. Det er pinligt, at regeringens støttepartier er gået med til det her, tilføjer hun.

Støttepartierne havde helst set reglen helt afskaffet.

– Det bedste ville være at afskaffe lejrforbuddet helt, men det kunne der ikke nås enighed om i forhandlingerne om forståelsespapiret. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu er blevet enige om en præcisering, så færre hjemløse skal jagtes af politiet, siger Rosa Lund fra Enhedslisten i en pressemeddelelse.

Maja Løvbjerg Hansen påpeger, at det eneste nye i præciseringen er, at der nu skal laves et faktaark til hjemløse om reglerne for overnatning udendørs.

– Det kan være godt, men det kommer an på, hvordan det bliver. Jeg håber, at de hjemløse kommer til at være med til at udarbejde det, siger hun.

Partierne bag præciseringen har fremhævet det som et fremskridt, at politiet nu får mulighed for at komme med en advarsel, inden de udsteder et zoneforbud. Det er dog intet krav, at der først skal gives en advarsel.

– Hvad skulle en advarsel også hjælpe, hvis de hjemløse ikke samtidig får en besked om, hvor de kan gå hen i stedet for, spørger Maja Løvbjerg Hansen.

Havde håbet på sociale løsninger

Gadejuristen havde håbet på, at præciseringen ville indeholde en anerkendelse af, at hjemløshed er et socialt problem, der ikke kan løses med straf.

– Vi er enige i, at lejre er noget skidt, også for de hjemløse. Men i stedet for bøde og zoneforbud kunne man have sikret noget rådgivning, i forhold til hvor folk ellers kan være, og inddragelse af frivillige organisationer. Straf skal kun tages i brug, når alt andet er forsøgt, og ens adfærd er skadende for andre, fastslår Maja Løvbjerg Hansen.

Hun henviser til, at der i København er gode erfaringer med det såkaldte transitprogram, hvor frivillige organisationer sammen med kommunen arbejder med at hjælpe især hjemløse migranter.

Det sker ved at se på den enkeltes situation og udfordringer. Har vedkommende brug for hjælp i forhold til misbrugsbehandling eller psykiske problemer. Har vedkommende mulighed for at få et godt liv i Danmark, eller vil det være bedre at støtte ham eller hende i at komme tilbage til hjemlandet.

Hos Gadejuristen er der dyb skuffelse over regeringens ageren overfor de mest udsatte grupper i samfundet.

– Vi havde håbet, at den her regering i højere grad ville se på reelle løsninger af socialt udsattes problemer i stedet for at følge i den tidligere regerings spor med straf i stedet for hjælp, siger Maja Løvbjerg Hansen.