Både overlæger og yngre læger oplever stadig voldsomme problemer med den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen.

Vi har gang på gang hørt regionerne love, at lige om lidt bliver det hele meget bedre. Men tallene her vidner om, at lægerne for længst har mistet tålmodigheden.
Helga Schultz, Yngre Læger

I november var det to år siden, at Sundhedsplatformen blev indført på sygehusene i Region Sjælland. I årene før var den blevet gradvist indført på alle sygehusene i Region Hovedstaden.

Overlægeforeningen har løbende spurgt deres medlemmer i Region Sjælland, hvordan de oplever, at Sundhedsplatformen fungerer. Seneste undersøgelse er fra efteråret 2019.

Efter to års arbejde med Sundhedsplatformen konstaterer 81 procent af overlægerne i regionen, at medicinhåndteringen er blevet dårligere eller meget dårligere med Sundhedsplatformen.

>> LÆS OGSÅ: Læger kræver ny kurs efter kritik fra Rigsrevision

"Det største problem er, at Sundhedsplatformen er enormt tidskrævende, og at medicinmodulet er livsfarligt uoverskueligt. Det virker simpelthen ikke pålideligt, og man har intet overblik", siger en af de overlæger, der har deltaget i undersøgelsen.

70 procent af overlægerne oplever, at de har fået mindre kontakt med patienterne, efter at Sundhedsplatformen blev indført, og 45 procent oplyser, at de slet ikke har fået oplæring i Sundhedsplatformen.

Ikke flere lappeløsninger

– Det er dybt bekymrende, at overlægerne stadig fortæller om problemer med håndtering af medicin og om faldende kvalitet og kontakt med patienterne. I 2019 meddelte Styrelsen for Patientsikkerhed, at Sundhedsplatformen er sikker, hvis bare lægerne får tid og it-støtte nok. Vores undersøgelse viser, at de ikke får nogen af delene. Det kan hverken patienter, læger eller politikere være tjent med, siger Overlægeforeningens formand Lisbeth Lintz.

– Skal tilliden genoprettes, skal der mere end lappeløsninger til. Derfor har Overlægeforeningen opfordret regionen til at sætte en analyse i gang, der ser på hele Sundhedsplatformen: Hvad skal der til for at få den til at fungere? Hvad vil det koste? Og hvad vil det koste af tid og penge, hvis den bedste løsning viser sig at være at flytte til en anden platform, tilføjer hun.

Yngre Læger dumper systemet

Også Yngre Læger retter en skarp kritik af Sundhedsplatformen. En undersøgelse fra Yngre Læger, der er gennemført i efteråret blandt deres medlemmer, viser, at de læger, der arbejder med Sundhedsplatformen, kun giver den en karakter på 1,7 på skolernes skala. Det betyder, at systemet er dumpet, da der skal to til for at bestå.

68 procent af de yngre læger, der bruger Sundhedsplatformen, er utilfredse eller meget utilfredse med systemet.

"Jeg er ung. Jeg har brugt computere hele mit liv. Jeg har gang på gang demonstreret intuitiv forståelse af IT og elektronik. Men Sundhedsplatformen er for mig en nær-gordisk knude af antikveret IT", skriver en yngre læge, der har deltaget i undersøgelsen.

>> LÆS OGSÅ: Stigende protester mod Sundhedsplatformen

Helt anderledes tilfredse er de læger i Region Midtjylland, der arbejder med den elektroniske patientjournal Midt-EPJ. Dette system giver de yngre læger en karakter på 9,22, og kun otte procent af lægerne er utilfredse eller meget utilfredse med Midt-EPJ. 

Region Nord og Region Syddanmark indfører nu også Midt-EPJ.

Mens Midt-EPJ er udarbejdet af firmaet Systematic med hovedsæde i Aarhus, står det amerikanske firma Epic bag Sundhedsplatformen.

– Det er første gang, vi måler tilfredsheden med de elektroniske patientjournaler blandt vores medlemmer over hele landet, og forskellen i tilfredsheden med systemerne er markante, siger Helga Schultz, formand for Yngre Læger.

– Var Sundhedsplatformen til eksamen, og var de yngre læger censorer, så var systemet dumpet. Det råber på handling fra Region Hovedstaden og Region Sjælland, som skylder vores medlemmer et klart svar: Hvad er deres plan, og hvad er deres tidshorisont? Vi har gang på gang hørt regionerne love, at lige om lidt bliver det hele meget bedre. Men tallene her vidner om, at lægerne for længst har mistet tålmodigheden og troen på, at det reelt bliver bedre, tilføjer hun.

Ligesom Overlægeforeningen mener Yngre Læger, at der er brug for en grundig analyse af, om Sundhedsplatformen overhovedet kan bringes til at fungere ordentligt.

Region Hovedstaden og Region Sjælland fik i september sidste år gennemført en undersøgelse blandt alle faggrupper på sygehusene. Den viser, at lægerne er den gruppe, der er mest utilfreds med Sundhedsplatformen. 67 procent af alle lægerne i de to regioner er utilfredse eller meget utilfredse med systemet.

Det samme gælder for 39 procent af det administrative personale og 37 procent af sygeplejerskerne.

Svar fra koncerndirektører

Leif Panduro Jensen, der er koncerndirektør i Region Sjælland, afviser at igangsætte den slags analyse, som lægerne ønsker.

Han henviser til, at det har taget rigtig lang tid at få implementeret Sundhedsplatformen. Oveni kom en national beslutning om at gå over til en helt anden måde at kode på i Sundhedsvæsenet, ”Landspatientregister version 3”, der også kostede ressourcer.

– Nu er vi nået dertil, at der er fuldt fokus på forbedringer og ændringer, der gør det bedre for både patienter og de sundhedsfaglige, siger Leif Panduro Jensen.

– Hvis vi skal til at lave en ”grundig analyse”, vil det være fuldstændig de samme personer, der skal lave denne, som i dag sidder og arbejder med forbedringer. Altså falder tempoet endnu engang på den nødvendige udvikling af Sundhedsplatformen. Vi synes derfor ikke, at det er det rigtige valg at sætte sådan en analyse i gang, tilføjer han.

Koncerndirektøren glæder sig i øvrigt over, at der er et faldende tidsforbrug på mange af de parametre, Overlægeforeningen spørger ind til i deres undersøgelse.

Han afviser, at det kan komme på tale at skrotte Sundhedsplatformen.

– Det vil være et skridt baglæns, tage mange år – og er derfor ikke en attraktiv vej at gå. Vejen frem er at få Sundhedsplatformen til at fungere godt i hverdagen, en dialog vi allerede har med organisationerne, herunder Overlægeforeningen, og som vi ønsker at fortsætte og forstærke, siger Leif Panduro Jensen.

Jens Gordon Clausen er koncerndirektør i Region Hovedstaden. Han er heller ikke parat til at igangsætte en analyse.

– Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at så mange medarbejdere er utilfredse med Sundhedsplatformen og oplever, at den ikke er nem at bruge, siger Jens Gordon Clausen.

– Med det sagt har vi et system, som virker, men som skal forbedres, så det bliver nemmere at arbejde i for de mange medarbejdere, der bruger Sundhedsplatformen i deres hverdag  – det er det, vi bruger vores ressourcer og kræfter på, hvilket regionsrådet og vores eksterne ekspertråd også har konkluderet, tilføjer han.

Kritik fra sundhedsøkonom

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, retter i en kronik i Berlingske i januar en skarp kritik af beslutningsprocessen bag indførelsen af Sundhedsplatformen. Han kritiserer Region Hovedstaden og Region Sjælland for at basere sig på ønsketænkning i stedet for at tage udgangspunkt i forskning og viden.

"Beslutningen om Sundhedsplatformen var for vigtig, kompleks og irreversibel og dertil med konsekvenser for alt for mange patienter, sundhedspersoner og skatteydere til ikke at bruge data, men i stedet naive synsninger – og til helt at ignorere den omfattende evidens, der faktisk forelå på beslutningstidspunktet", skriver Jes Søgaard.

Artiklen er opdateret den 20. og 21. februar med udtalelser fra koncerndirektørerne fra de to regioner.