Den lave integrationsydelse, som især nyankomne flygtninge må klare sig for, er i nogle tilfælde i strid med grundloven, mener Institut for Menneskerettigheder.
Nogle kæmper for at skaffe mad nok, mens andre ikke har pengene til medicin, nødvendig transport og vintertøj.
Maria Ventegodt, Institut for Menneskerettigheder
Efter grundlovens paragraf 75 er den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, berettiget til hjælp af det offentlige. Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.
Men det gør integrationsydelsen ikke i alle tilfælde, fastslår instituttet, der har gennemført en undersøgelse af familier på integrationsydelsen.
– Der er tale om den laveste økonomiske ydelse i Danmark, og det bærer livet i de her familier i høj grad præg af. Nogle kæmper for at skaffe mad nok, mens andre ikke har pengene til medicin, nødvendig transport, skoleudstyr og vintertøj, siger Maria Ventegodt, ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278