Lejerne i de almene boliger skal betale en stor del af det "substantielle løft" på 12,8 milliarder, som det nye forsvarsforlig giver til dansk militær.

Den gevinst, som staten får ind via de her billigere lån skal ikke bruges på at finansiere forsvarsforliget.
Jesper Larsen, Lejernes Landsorganisation

Det fremgår af den sidste side i forsvarsforliget. Her er der vedlagt et bilag – en aftale på tre linjer – hvor partierne bag forsvarsforliget forpligter hinanden til at stemme for en ændring af almenboligloven, der betyder, at staten fremover skal garantere 100 procent for realkreditforeningernes lån til de almennyttige boliger.

Den nye lov betyder, at realkreditforeningernes lån til de almene boliger bliver billigere. I alt forventer Boligministeriet, at det vil betyde en besparelse på ni milliarder kroner frem til år 2025.

Men de billigere lån skal ikke komme lejerne til gode. Besparelsen fra de billigere lån skal derimod "tilfalde det finanspolitiske råderum", fremgår det af forsvarsforliget.

De mindste indkomster

Den beslutning er Lejernes Landsorganisation, som organiserer 50.300 husstande i lejeboliger, ikke tilfreds med.

–  Den gevinst, der opstår ved at indføre en nye lånemodel for de almene boliger, skal selvfølgelig komme lejerne til gode. Den gevinst, som staten får ind via de her billigere lån skal ikke bruges på at finansiere forsvarsforliget, siger cheføkonom hos Lejernes Landsorganisation, Jesper Larsen til Arbejderen.

Formanden for Brabrand Boligforening i Aarhus, Keld Albrechtsen, mener, at lejerne kommer til at betale to gange:

– Det er ikke rimeligt, at man på den måde er med til at øge skævvridningen i samfundet. Lejerne er i forvejen blandt dem i det her land, der har de mindste indkomster. Først skal lejerne betale almindelig skat, som skal finansiere forsvarsforliget. Og nu skal de yderligere være med til at finansiere forsvarsforliget via den nye låneaftale, siger han til Arbejderen.

Han bor selv i en almennyttig lejlighed i Holmstrup, der er en del af Brabrand Boligforening.

– Det er dybt beklageligt, at et flertal er klar til at tage pengene fra de almennyttige boliger og bruge på forsvarsbudgettet. Især fordi vi står overfor to store bolig-sociale opgaver: I sin nytårstale lovede statsminsteren, at boligerne i en række udsatte områder skal renoveres, og der skal sættes ind socialt og jobmæssigt i disse områder. Herudover er der et påtrængende behov for at sikre billige boliger, især i storbyerne, hvor det er dyrt at bygge boliger, som almindelige mennesker har råd til at bo i, uddyber Keld Albrechtsen

Lejerne betaler – på en måde

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen, mener ikke, at man kan sige, at lejerne er med til at finansiere forsvarsforliget.

– Vi har lavet en stemmeaftale, hvor vi forpligter os til at stemme for, at almenboligloven bliver ændret. Ændringen betyder, at det finanspolitiske råderum bliver større. Noget af det råderum vil vi bruge på at finansiere forsvarsforliget, siger Henrik Dam Kristensen til Arbejderen.

– Vi bruger ikke specifikt lejernes penge til forsvarsudgifter. Vi bruger penge fra råderummet til forsvarsforliget. Det er rigtigt, at lejernes penge går til at øge råderummet. Og noget af det råderum vil vi nu bruge til at finansiere de øgede udgifter til forsvaret. Men der er jo mange andre penge i råderummet end lejernes penge. Vi tager altså ikke fra nogen bestemt gruppe.