Lejerne i de almene boligselskaber skal via Landsbyggefonden betale for regeringens såkaldte ghettoplan.

Regeringen vil i perioden 2019 til 2026 tage 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden og bruge på at renovere og rive boliger ned i udsatte boligområder. Det er mere end halvdelen af de i alt 21 milliarder kroner, som Landsbyggefonden har til rådighed til renoveringsprojekter de næste otte år.

Tænk hvis regeringen beslaglagde alle boligejernes friværdi og brugte pengene til at løse et samfundsproblem.
Bent Madsen, direktør for Danmarks Almene Boliger

– Det er komplet uacceptabelt at tage lejernes penge. De penge, vi har i Landsbyggefonden, er penge, som lejerne selv har sparet op i årevis, siger direktøren for Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, til Arbejderen.

– Der er allerede i dag en kø af konkrete renoveringsprojekter for 13 milliarder kroner, som venter på at få støtte. Det betyder, at hele renoveringen af almene boliger udenfor regeringens "ghettoområder" reelt bliver sat i stå de kommende år.

Hidtil har Landsbyggefonden selv kunne bestemme, hvordan pengene skal bruges.

– Vi støtter især de projekter, der haster mest, som fugt eller skader i fundamentet eller udbedring af skimmelsvamp. Det kan også være installation af elevator, så gangbesværede kan komme ud af deres lejligheder, forklarer Bent Madsen.

Udsatte boligområder

Der findes 611.000 boliger i den almene sektor i Danmark, hvor der samlet bor lidt over en million mennesker. Regeringen har udpeget 57 boligområder med cirka 120.000 beboere som udsatte. Det svarer til 12 procent af samtlige beboere i den almene boligsektor.

Bent Madsen mener, at det er godt, at der bliver investeret i de udsatte boligområder. Men det skal ikke ske på bekostning af resten af den almene boligsektor. 

– Regeringen gør meget ud af at understrege, at det her er en samfundsopgave. Hvorfor er det så lejerne, der skal betale? Tænk hvis regeringen beslaglagde alle boligejernes friværdi og brugte pengene til at løse et samfundsproblem, siger Bent Madsen.

Også boligforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Gunvor Christensen, mener, at det er en problematisk finansieringsmodel at tage pengene fra Landsbyggefonden. 

– Det er jo penge, som lejerne selv har sparet op til at renovere badeværelser og køkkener i deres boliger. Nu vil regeringen bestemme over lejernes penge og kanalisere dem over i en lille del af den almene sektor, nemlig de særligt udsatte områder. Det betyder, at en stor del af de almene lejere ikke får glæde af deres opsparing, siger hun til Arbejderen.

– At vi har udsatte boligområder er ikke et problem, der er skabt af den almene boligsektor. Derfor er man nødt til at kigge på andre finansieringskilder for at få rettet op på de her områder.

Negativ spiral

Også byggeriets brancheorganisation, Dansk Byggeri, advarer mod at tage pengene fra Landsbyggefonden.

– Hvis man bruger så mange af Landsbyggefondens penge på de socialt udsatte boligområder, kan det være med til at trække de andre velfungerende almene boligområder ned i en negativ spiral. Når de ikke vedligeholdes og renoveres, falder efterspørgslen. De beboere, der har mulighed for at flytte, vil søge efter en mere attraktiv bolig. Og risikoen er, at de, der bliver tilbage, er nogen, der ikke har mulighed for at flytte, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Anne Gram.

– Manglende vedligehold og forfald i ellers velfungerende boligområder kan altså omdanne dem til mere socialt udsatte områder. For renovering og vedligehold har, som regeringen også selv peger på, en betydning for, hvor attraktivt et område er at bo i, tilføjer chefkonsulenten.