Retten til at være sygemeldt, når man er syg, eksisterer ikke længere, fastslår lektor og forfatter Tina Bømler i bogen "Når de syge skal arbejde", der udkommer i dag.

Krav om aktivering af sygemeldte borgere har sendt offentlige myndigheder langt ind i de private gemakker.

– Det er ikke længere sådan, at man har lov til at være sygemeldt, indtil man er rask. Der er et konstant pres fra jobcentrene på syge mennesker for at få dem i aktivering og raskmeldt, før de egentlig er raske, siger Tina Bømler, der arbejder på Aalborg Universitet.

Tidligere var behandling af sygdom alene et anliggende mellem patient og læge. Sådan er det ikke længere.

"Aktiveringskravet af sygemeldte borgere har sendt offentlige myndigheder langt ind i de private gemakker. Det kan godt være, at der var mange, der trak på smilebåndet i slutningen af 1970’erne, da Jacob Haugaard sagde: „Hvis arbejde er så sundt, så giv det til de syge“. Ikke desto mindre er denne parole i dag omdrejningspunktet for administrationen af sygedagpengeloven",  slår Tina Bømler fast i bogen.

De syges oplevelser

Hun beskriver syges oplevelser på jobcentre. Bogen baserer sig på 18 interviews med sygemeldte borgere i Nordjylland. Alle har været i arbejde indtil den aktuelle sygemelding og har ikke tidligere levet af sociale ydelser. 

– Det, der har gjort størst indtryk på mig, er, at de her voksne mennesker, der har klaret sig selv hele deres liv, men nu pludselig er blevet syge, får en nedværdigende og ydmygende behandling på jobcentret. De føler sig mistænkeliggjort og oplever, at sagsbehandlerne ikke tror på dem, siger Tina Bømler. 

>> LÆS OGSÅ: Presset til selvmordets rand

"Sagsbehandleren spurgte mig om, hvad jeg fik resten af dagen til at gå med, når jeg havde drukket en halv flaske brændevin om formiddagen. Jeg må have været under mistanke for alkoholmisbrug. Jeg svarede, at jeg ikke kan lide brændevin. Jeg vil godt have et lille glas til en sildemad, og det er det eneste jeg vil have. Min mand var med til samtalen, og han kom helt op at køre over det", fortæller for eksempel sygemeldte Klara, der kommer fra Grønland og er 61 år.

De sygemeldte oplever gang på gang, at lægernes vurderinger tilsidesættes af sagsbehandlerne på jobcentrene.

"Så skulle jeg til et møde i rehabiliteringsteamet. Jeg har aldrig oplevet noget så nedværdigende. Der var cirka ni personer til stede. Jeg fik rent ud sagt at vide, at jeg ikke fejlede en skid. Jeg kunne godt arbejde med en ryg, der var slidt. Jeg har ikke set dem før. De havde på forhånd bestemt, hvad der skulle ske", siger Ingelise på 63 år.

Gør folk mere syge

Udover ydmygende behandling og mistænkeliggørelse er der en række andre gennemgående træk i de sygemeldtes beretninger: De fortæller om meget langvarige forløb, gentagne arbejdsprøvninger, konstante skift af sagsbehandlere og den opslidende uvished om, hvad fremtiden bringer.

Emil er 58 år og lider af Parkinsons syge. Han bliver stadig mere syg gennem de tre år, det tager for jobcentret at nå frem til, at han er berettiget til en førtidspension. I løbet af de tre år er der mange skift af sagsbehandler, og hver gang bliver der startet forfra endnu engang. I lange perioder går sagen helt i stå.

– Uvisheden om fremtiden er meget hård for de her mennesker. Der er ikke noget tidsperspektiv på, hvornår afklaringen er slut. Mange bliver mere syge undervejs, forklarer Tina Bømler.

Den økonomiske uvished er også meget belastende. De fleste af personerne i undersøgelsen bor i eget hus, som de frygter for at måtte sætte på tvangsauktion, hvis de bliver tvunget til at skulle leve i lang tid for en ydelse på kontanthjælpsniveau, som mange syge i dag er henvist til, når sygedagpengene ophører efter kun 22 uger.

"Det sværeste er, at du ikke ved, hvor du er henne. Hvor skal jeg hen næste gang? Når jeg har været færdig med et forløb, har jeg det sådan, at jeg bliver fuldstændig panisk, fordi hvad skal jeg næste gang", siger Klaus på 52 år.

Følelsen af at være umyndiggjort og ikke kunne sige nej til jobcentrets krav af frygt for sanktioner går igen i beretningerne.

Paradigmeskift

Med en ændring af sygedagpengeloven i 2010 skete der et paradigmeskifte i forhold til synet på syge mennesker, mener Tina Bømler. Her blev sygemeldte borgere underlagt krav om aktivering.

Siden kom førtidspensionsreformen, der gør det stort set umuligt for syge og handicappede under 40 år at få pension. I stedet skal de ud i ressourceforløb til en ydelse på størrelse med kontanthjælp eller i fleksjob.

>> LÆS OGSÅ: Syge står tilbage uden retssikkerhed

Og med sygedagpengereformen blev den periode, man kan modtage sygedagpenge, sat ned fra 52 til kun 22 uger. Enkelte sygdomme er dog undtaget fra denne nedsættelse. Andre bliver enten raskmeldt, eller bliver typisk henvist til et såkaldt jobafklaringsforløb på en ydelse svarende til kontanthjælp.

>> LÆS OGSÅ: Tusindvis af syge bliver fattigere fra i dag

Bogen gennemgår det lovkompleks, der er gældende på sygedagpengeområdet, og giver et historisk tilbageblik på de sidste årtiers udvikling af det danske velfærdssystem, hvor der er sket en markedsgørelse af hele den offentlige sektor, der er blevet underlagt stribevis af moderniseringer, effektiviseringer og nedskæringer. 

Der er særlig fokus på social- og beskæftigelsespolitikken. Mens arbejdsløshed tidligere blev set som en samfundsskabt problem, som den enkelte arbejdsløse uforskyldt blev ramt af, gøres det i dag til et individuelt problem, som bunder i dovenskab og manglende økonomisk incitament til at arbejde.

Som følge af den tankegang har vi fået aktiveringspolitikken og et omfattende system af øget kontrol og sanktioner overfor arbejdsløse, som også rammer syge mennesker. 

Bogen henvender sig til både fagfolk samt politiske beslutningstagere.

– Jeg håber, at den vil få politikere i både kommuner og Folketing til at tænke over, hvordan det er de behandler syge borgere og gennemføre nogle ændringer, siger Tina Bømler.