Selvom Højesteret i dag satte et punktum for den spektakulære Lissabon-sag, har de aktivister, der har brugt de sidste fire år på sagen, ikke tænkt sig at opgive ævred.

- Vi mødes i aften for at drøfte, hvad der nu skal ske. Jeg vil lægge op til, at vi kører videre, og følger op på dommen, siger Helge Rørtoft-Madsen til Arbejderen.

Der er brug for nogen, der i fremtiden holder øje med, at politikerne rent faktisk overholder kravet fra retten.
Helge Rørtoft-Madsen, talsmand

Han er talsmand for de 34 sagsøgere og aktiv i netværket bag sagen, Folkeafstemningskomité 2010.

Højesteret frikendte satsministeren og udenrigsministeren, som gruppen havde sagsøgt for grundlovsbrud.

Men retten slog samtidig fast, at regeringen har "pligt til at hindre" at EU's såkaldte fleksibilitetsbestemmelse bliver brugt til at vedtage forslag der afgiver yderligere suverænitet til EU. Og det er nærmest en invitation til fortsat aktivisme, mener Helge Rørtoft Madsen:

- Højesteret forpligter jo politikerne til ikke at afgive yderligere suverænitet på flere områder. Det betyder altså, at der er brug for nogen, der i fremtiden holder øje med, at politikerne rent faktisk overholder kravet fra retten, siger han.

Fleksibilitetsbestemmelsen - også kaldet gummiparagraffen - kan bruges til at træffe beslutninger for at nå et af EU's mål, selvom der ikke er en hjemmel for det i landets forfatningen.

Paragraffen er altså en blankocheck til at EU kan lovgive indenfor hvilket som helst område, når bare det sker for at opnå et af unionens mål.