Højesteret har i dag frikendt statsministeren og udenrigsministeren for grundlovsbrud i den spektakulære Lissabon-sag.

Det var en en proppet retssal at de 11 højesteretsdommere, der har vurderet sagen, ved middagstid i dag kunne lade hammeren falde. Dommen sætter et punktum for sagen, som har kørt over fire år.

34 danskere har anlagt sagen for at få rettens ord for, om grundloven blev overtrådt, da den tidligere regering i 2008 tiltrådte EU's Lissabonforfatning uden at spørge befolkningen eller have det nødvendige flertal i Folketinget.

Højesterets dom var forventelig på grund af de omfat-tende konsekvenser, det havde fået, hvis sagsøgerne fik ret.
Søren Søndergaard

Ifølge sagsøgerne og deres advokater, Ole Krarup og Karen Dyekjær, indfører Lissabon-forfatningen flertalsafgørelser på mere end 40 områder. Dermed forsvinder Danmarks mulighed for at nedlægge veto, og der overføres mere magt til EU.

Men Højesterets enstemmige dom lyder, at forfatningens ændringer i EU's organisering, arbejdsmåde og afstemningsregler "ikke er af så fundamental karakter, at der reelt er tale om, at EU har skiftet identitet".

- Det er højst besynderligt, at Højesteret ikke mener, at Danmark med tilslutningen til Lissabon-forfatningen afgiver suverænitet til EU. Forfatningen betyder flere flertalsafgørelser frem for enstemmighed og mulighed for veto. Og forfatningen betyder, at EU kan beskæftige sig med helt nye områder. Der bliver altså overladt mere magt til EU, der har ret til at udstede retsakter med direkte virkning for Danmark, siger talsperson for de 34 sagsøgere Helge Rørtoft-Madsen til Arbejderen.

I aften mødes han sammen med de andre medlemmer af Folkeafstemningskomité 2010, der støtter op om de 34 sagsøgere. Her skal de sammen drøfte, hvad der videre skal ske. Helge Rørtoft-Madsen er ikke i tvivl om, hvad han mener, der skal ske:

- Jeg vil lægge op til, at vi kører videre, og følger op på dommen. Højesteret forpligter jo politikerne til ikke at afgive yderligere suverænitet på flere områder. Det betyder altså, at der er brug for nogen, der i fremtiden holder øje med, at politikerne rent faktisk overholder kravet fra retten, siger Helge Rørtoft-Madsen.

Stop for gummiparagraf

Dommen slår samtidig fast, at regeringen har "pligt til at hindre" at EU's såkaldte fleksibilitetsbestemmelse bliver brugt til at vedtage forslag der afgiver yderligere suverænitet til EU.

Fleksibilitetsbestemmelse - også kaldet gummiparagraffen - kan bruges til at træffe beslutninger for at nå et af EU's mål, selvom der ikke er en hjemmel for det i landets forfatningen. Paragraffen er altså en blankocheck til at EU kan lovgive indenfor hvilket som helst område, når bare det sker for at opnå et af Unionens mål.

Sagsøgernes advokat, Karen Dyekjær, glæder sig over, at Højesteret sætter grænser for politikernes brug af bestemmelsen.

- Højesteret sender et klart signal til politikerne: Det nytter ikke at politikerne først siger til befolkningen, at man ikke afgiver suverænitet - men bagefter viser det sig, at EU alligevel har fået tilført en masse magt via fleksibilitetsbestemmelsen. Nu siger Højesteret til politikerne, at de må stå ved det de siger og forhindre at bestemmelsen bliver brugt som en glidebane til at indføre lovgivning, som befolkningen ikke har godkendt, siger sagsøgernes advokat Karen Dyekjær til Arbejderen.

Forventelig dom

Dommen kommer ikke bag på Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Søren Søndergaard:

- Højesterets dom var forventelig på grund af de omfattende konsekvenser, det havde fået, hvis sagsøgerne fik ret. Men frifindelsen er politisk beklagelig, fordi Lissabon-forfatningen afgav dansk suverænitet på en lang række områder, hvor vi mistede vetoretten. Alene derfor burde den ubetinget have været sendt til folkeafstemning, mener Søren Søndergaard.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og udenrigsminister Villy Søvndal er godt tilfredse med domsafsigelsen:

"Højesterets dom slår fast, at Danmark har tiltrådt Lissabon-traktaten i overensstemmelse med grundloven. Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at Danmark ikke afgav ny suverænitet i forbindelse med tiltrædelsen af Lissabon-traktaten, og vi har nu Højesterets ord for det", skriver de to ministre i en fælles udtalelse på Statsministeriets hjemmeside.