28 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mød manden bag det første danske Snowden-interview

LIVE-EVENT på arbejderen.dk

Mød manden bag det første danske Snowden-interview

- I skal ikke finde jer i at blive overvåget på nettet, lød whistlebloweren Edward Snowdens budskab til os i hans første danske interview, som blev givet denne uge til netaktivisten Peter Kofod. Men hvordan skal vi så gøre modstand? Det kan du debattere med Peter Kofod selv, når han nu på lørdag stiller op til livechat med Arbejderens læsere.

Whistlebloweren Edward Snowdens læk om den amerikanske efterretningsorganisations NSA's massive overvågning af borger i hele verden har ført til ramaskrig kloden over.
FOTO: Smertin Pavel/ITAR-TASS/Scanpix
1 af 1

Det skabte overskrifter, da det uafhængige netmedie DenFri tirsdag kunne bringe det første danske interview med den sky og ombejlede whistleblower Edward Snowden. På det sociale medie Twitter gik journalister og webaktivister i selvsving, og også store medier som DR, Information og Radio24syv samlede historien op.

Hvordan organiserer vi kampen for vores retssikkerhed på nettet, og kan vi overhovedet stå imod modstandere som NSA, Google og den amerikanske stat?

Det er netaktivisten og skribenten Peter Kofod, der har fået interviewet i hus, og på lørdag stiller han op til en chat med Arbejderens læsere om internettet som politisk kampplads.

Peter Kofod var utilfreds med de danske mediers dækning af Snowdens læk, og derfor tog han kontakt til whistlebloweren selv. For selvom Snowden gang på gang afslørede, hvordan borgere verden over bliver overvåget af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, lød papegøjesvaret fra den danske regering på det samme:  "Vi har ingen anledning til at tro, at danskere bliver overvåget".

SNOWDEN: GØR MODSTAND!

Snowdens afsløringer har ført til ramaskrig over det meste af verden. Sammen med den stigende opmærksomhed omkring den overvældende viden om os alle sammen, virksomheder som Google og Facebook besidder, har det givet rum til en helt ny arena for kampen mod undertrykkelse og overvågning på nettet.

I Peter Kofods interview revser Snowden de danske medier for ikke at grave nok i, hvordan danskerne bliver overvåget. Whistleblowerens besked til danskerne er, at vi ikke skal affinde os med hverken politikernes svar eller mediernes utilstrækkelighed.

- Dan­skere burde begynde at stille nogle alvor­lige spørgs­mål, når deres rege­ring til­sy­ne­la­dende gør det samme som den tyske. Skal de vir­ke­lig løbe an på, at jour­na­li­ster udfø­rer et efter­forsk­nings­ar­bejde, som rege­rin­gen burde tage sig af? Og stil­ler medi­erne de rig­tige spørgs­mål til rege­rin­gen? Når dan­ske myn­dig­he­der hæv­der, at de "måske" ind­sam­ler oplys­nin­ger, der sva­rer til, hvad der blev afslø­ret i Norge og giver det videre til NSA – så taler de om ét spe­ci­fikt pro­gram. Dette er kun en brøk­del af de sig­na­ler [efter­ret­nin­ger, red.], NSA ser på fra Dan­mark. Sam­let set taler vi om mil­li­o­ner og atter mil­li­o­ner efter­ret­nin­ger hver ene­ste dag.

- Hvis sand­he­den skal frem, er bor­gere nødt til at bede deres rege­rin­ger om at offent­lig­gøre, hvor store mæng­der data, der med over­læg bli­ver vide­re­gi­vet til NSAunder alle pro­gram­merne, ikke kun dem, som jour­na­li­ster alle­rede har afslø­ret – og den dan­ske rege­ring ville være nødt til at under­søge, hvor stor en del af dens bor­ge­res kom­mu­ni­ka­tion pas­se­rer gen­nem NSAs syste­mer på ver­dens­plan, ikke bare inden­for lan­dets egne grænser, siger Edward Snowden i interviewet.

CHAT MED PETER KOFOD

Men hvordan skal vi sikre os mod overgreb på internettet? Hvad kan vi gøre som individer, og hvad kan vi gøre sammen? Hvordan organiserer vi kampen for vores retssikkerhed på nettet, og kan vi overhovedet stå imod modstandere som NSA, Google og den amerikanske stat?

Det er noget af det, som du kan diskutere med Peter Kofod.

Det sker lørdag 15. februar klokken 16-18, når han stiller op til en live chatsession med Arbejderens læsere.

Live-eventen er den første i en række af chatsessioner, som er blandt det nye stof, Arbejderen udvider med på lørdag.

Som et led i en omlægning af avisen opprioriterer avisen på nettet. Det betyder hurtigere og hyppigere opdatering af Arbejderens hjemmeside, og mere stof udviklet særligt til nettet.

Det gælder for eksempel længere feature-artikler, interviews, grafik, video og altså også muligheden for at kunne chatte med nøglepersoner fra klassekampen: Faglige ledere, aktivister, politikere og andre, som kan give Arbejderens læsere en unik viden om dagsaktuelle spørgsmål.

Opprioriteringen af Arbejderen.dk betyder samtidig et yderligere løft af hjemmesidens prisvindende design.

Meget af det nye stof vil være gemt bag den betalingsmur, som Arbejderen samtidig indfører, men chatsessionen med Peter Kofod om netop det åbne internet, er meget passende frit tilgængelig for alle.


Livechat

INTERNETTET SOM POLITISK KAMPPLADS

Der kommer hele tiden nye afsløringer af krænkelser af vores rettigheder på nettet. Hvordan organiserer vi modstanden mod overvågning og undertrykkelse i cyperspace? Chat med Peter Kofod, netaktivist og manden bag det første danske interview med whistlebloweren Edward Snowden. 

Lørdag klokken 16-18 på arbejderen.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. feb. 2014 - 20:15   15. feb. 2014 - 14:22

Chat

mz@arbejderen.dk
CHAT MED PETER KOFOD
  • Peter Kofod er en dansk webaktivist og skribent.
  • Han er manden bag det første danske interview med den verdenskendte whistlebloweren Edward Snowden, som blev offentliggjort på den uafhængige blogsite DenFri.
  • Lørdag 15. februar klokken 16-18 kan Arbejderens abonnenter chatte med Peter Kofod her på siden. Det sker klokken 16-18.

>> LÆS PETER KOFODS INTERVIEW MED EDWARD SNOWDEN HER

>> LÆS MERE PÅ PETER KOFODS BLOG HER

Edward Snowden
  • Den amerikanske whistleblower Edward Snowden var frem til 2013 systemadministrator og efterretningsmedarbejder i den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA).

  • Snowden blev kendt i juni 2013, da han lækkede oplysninger til dokumentarfilminstruktøren Laura Poitras og den britiske avis The Guardian om NSA's massive, hemmelige, verdensomspændende masseovervågning af blandt andet medlemmer af EU-parlamentet.

  • Snowden forlod sin arbejdsplads på Hawaii og gemte sig på et hotel i Hong Kong, hvor The Guardian mødtes med ham. I juli rejste han fra Hong Kong og søgte asyl i en række lande. Han strandede i Moskvas lufthavn og fik efterfølgende tildelt ét års midlertidigt asyl i Rusland. Det er siden blevet forlænget.