28 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mødrehjælpen advarer: Nedlukningen bliver hård for sårbare familier

Ny corona-nedlukning

Mødrehjælpen advarer: Nedlukningen bliver hård for sårbare familier

Mødrehjælpens direktør er dybt bekymret for, hvordan de sårbare familier skal klare sig igennem en ny coronanedlukning. Hun er især bekymret for, hvordan de klarer økonomien, pasning og undervisning af børnene.

Børnenes trivsel er udfordret under coronanedlukningen.
FOTO: Ali Nabulsi
1 af 1

Ninna Thomsen, direktør for den humanitære hjælpeorganisation Mødrehjælpen, er dybt bekymret for, hvordan udsatte familier skal klare sig igennem den nye nedlukning, som har ramt cirka halvdelen af landets befolkning.

Det er vigtigt, at skolerne går langt for at sikre undervisningen til de udsatte børn.
Ninna Thomsen, Mødrehjælpen

– Jeg er blandt andet bekymret for, hvordan de sårbare, enlige forældre skal klare sig økonomisk, klare at få passet børnene, hvis de selv bliver syge, og hvordan de skal magte at tage vare på skolegangen for deres større børn, siger hun til Arbejderen og fortsætter:

– Jeg havde håbet, at der havde været penge til bekæmpelse af børnefattigdom i den ny finanslov, og det kom der ikke. Det er så den anden finanslov i træk, hvor regeringen ikke har afsat penge til det. Og det selv om at de havde lovet at gøre noget på dette punkt op til valget.

Nu håber Ninna Thomsen, at der kommer noget til de udsatte familier i det, som Ydelseskommissionen kommer frem med om ikke så længe.

De økonomiske udfordringer 

Mødrehjælpen fremlagde i september en undersøgelse, som viste, hvilke konsekvenser nedlukningen i foråret havde for sårbare børnefamilier. Nedlukningen betød, at mange af familierne pludselig skulle finde penge i et i forvejen stramt budget til et øget forbrug af elektricitet, vand, varme, mad og bleer. Frygten for, at økonomien ikke holder, hvis Danmark lukker ned igen, ses tydeligt i undersøgelsen. "54 procent frygter, at de ikke har råd til at have deres børn hjemme, fordi det både er dyrt og kræver mere overskud", lød det i Mødrehjælpens pressemeddelelse om undersøgelsen.

En mor fortalte i undersøgelsen:

– Jeg har brugt flere penge under lockdown til et øget forbrug af mad, hygge, køren mere rundt for at aktivere børnene og et større vand- og elforbrug. Jeg har været mere træt og udbrændt, da jeg skulle være mere på for mine børn, da jeg stod 100 procent alene. Så jeg har måttet købe mere takeaway og dyre madløsninger for at kunne hænge sammen fysisk og psykisk.

Men også andre økonomiske udfordringer som for eksempel opprioritering af udgifter til medicin eller problemer med at tage anvist arbejde, når børnene ikke er i institution, blev nævnt i undersøgelsen.

– Jeg kan ikke få pengene til at slå til, fordi medicinen er endnu vigtigere at få nu. Jeg kan ikke springe den over, da det vil være ekstra livstruende, hvis jeg får smitten, fortalte en mor, der deltog i undersøgelsen.

En anden mor satte disse ord på udfordringerne:

– Penge er min største bekymring. Det bliver svært at finde og tage imod arbejdsopgaver, hvis min datter er hjemme hele tiden. Og hendes far har ikke overskud til samvær eller hjælp for tiden.

Ensomhed

I Mødrehjælpens undersøgelse er mange af de sårbare familier udfordrede af at have et spinkelt netværk og sårbare sociale relationer. Coronakrisen har ikke gjort denne udfordring mindre, dokumenterer Mødrehjælpens undersøgelse.

En mor fortæller:

– Hvis jeg bliver syg, så har min datter ingen, der kan passe hende. Det bekymrer mig.

Undersøgelsen viser, at familierne i meget begrænset omfang har fået hjælp af familie eller venner. 75 procent af familierne har således "i mindre grad" eller "slet ikke" kunnet få hjælp til de udfordringer, de stod med, i deres netværk. Samtidig viser undersøgelsen, at flertallet af de sårbare familier ikke har fået professionel hjælp eller hjælp fra frivillige hjælpeorganisationer i perioden.

Ninna Thomsen har ros til regeringen for at have taget forskellige initiativer til bekæmpelse af ensomhed. Hun nævner, at regeringen sammen med Kommunernes Landsforening har sikret de udsatte familier muligheder for at vælge forskellige sommeraktiviteter og fritidsaktiviteter, virtuelle tilbud, ligesom der er kommet bevillinger til foreningslivet på kultur- og socialområdet, som skal modvirke ensomhed. Hun roser også regeringens åbenhed for, at der kan være mere end ti personer til stede, når det gælder særligt sårbare grupper.

Nødpasning

20 til 25 procent af forældrene i undersøgelsen angiver, at de har været alvorligt udfordret i deres forælderrolle, og når det drejer sig om overskud til børnene, mens en større midtergruppe har oplevet problemerne i nogen eller mindre grad. 20 til 25 procent af de sårbare forældre har slet ikke oplevet disse udfordringer.

Under nedlukningen skulle kommunerne sørge for, at dagtilbuddene tilbød såkaldt nødpasning. Undersøgelsen viser, at hvert femte barn i de sårbare familier, blandt dem som har barn i daginstitution, var i nødpasning en eller flere gange i perioden. De øvrige 80 procent af familierne benyttede således ikke nødpasning. 

De fleste forældre, som benyttede nødpasningen, angav, at de primære årsager var praktiske grunde såsom uddannelse eller job.

De sårbare familier fortæller, at de kun i ringe omfang har haft kontakt med daginstitutioner og skoler under nedlukningen i foråret, og over halvdelen af familierne har ikke søgt hjælp til deres udfordringer.

45 procent af forældrene svarer, at de har behov for fortsat pasning/undervisning i skoler og daginstitutioner i tilfælde af en ny nedlukning. 30 procent ønsker også, at aktiviteter for børnene i fritiden fastholdes.

Ninna Thomsen håber på et tættere samarbejde mellem sundhedsplejersker, daginstitutioner og lærere i forhold til forældrene denne gang, så de, der har behov, kommer i nødpasning.

Undervisning

– Jeg var nødt til at fralægge mig ansvaret for hjemmeskoling, da det gav konflikter mellem mit barn og mig, fortæller en mor i Mødrehjælpens undersøgelse.

 44 procent af forældrene angav i undersøgelsen, at det "i meget høj grad" eller "i høj grad" har udfordret dem at aktivere og hjemmeundervise deres børn. 30 procent svarer "i nogen grad", 16 procent "i mindre grad", og 10 procent svarer "slet ikke".

Mange forældre beskriver, at dele af hjemmeundervisningen ikke har fungeret for dem. Særligt har de været rådvilde omkring, hvordan de skulle tilrettelægge den, og de har generelt manglet overblik og information. Nogle familier har også manglet hjemmecomputere, som de ikke har kunnet købe til børnene på grund af økonomi.

– Jeg oplevede et massivt bombardement af informationer, systemer der gik ned og alt for høje ambitioner uden blik for forældrenes situation. Man blev bare mødt med høje standarder og manglende evne til at stikke en finger i jorden. Det var ikke lige til at gå til, men krævede meget voksenhjælp – og det kunne jeg ikke give, da jeg var alene med fire børn i alle ugerne, siger en mor.

45 procent af forældrene svarer, at de følte sig tilstrækkeligt hjulpet af lærerne under nedlukningen, mens 51 procent svarede, at de "slet ikke" eller "i mindre grad" følte sig hjulpet.

28 procent af forældrene havde slet ikke kontakt med lærerne under nedlukningen ud over fælles beskeder på Aula. 48 procent havde kontakt med lærerne en eller få gange.

Forældre med børn med særlige behov, som for eksempel læse- og skrivevanskeligheder eller adfærdsforstyrrelser, beskriver også, hvordan nedlukningen var særlig hård for dem. De efterlyser mere vidtrækkende og håndholdt støtte, hvis de skal varetage undervisningen af deres børn. Til gengæld oplyser forældre til børn med særlige behov – herunder sensitive børn, at genåbningen var vanskelig, da børnene har svært ved omstillingen og de skiftende rammer. 

Ninna Thomsen understreger behovet for, at de sårbare familier får hjælp til at sikre børnenes undervisning under nedlukningen. Hun siger:

– Det er vigtigt, at skolerne går langt for at sikre undervisningen til de udsatte børn. Det duer ikke, at børnene ikke logger ind. Det er super vigtigt, at hjælpen til at få logget på derhjemme kommer, eller at børnene sidder på skolen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. dec. 2020 - 06:01   11. dec. 2020 - 10:55

Socialt udsatte

sb@arbejderen.dk
Mødrehjælpens undersøgelse

Mødrehjælpens undersøgelse er en spørgeskemaundersøgelse blandt børnefamilier, der modtog julehjælp fra Mødrehjælpen i 2018 og 2019 og/eller sommerferiehjælp i 2020.

Familierne er kendetegnet ved at have et eller flere sociale problemer og at tilhøre gruppen "relativt fattige", som Danmarks Statistik har defineret som borgere, som er "langt fra at have de samme økonomiske muligheder og levevilkår som de fleste andre i befolkningen". 74 procent af respondenterne er enlige forsørgere.

Undersøgelsen er besvaret af 1.340 personer.

Opgørelsen af svarene viser, at i tilfælde af en ny nedlukning har familierne mest behov for økonomisk hjælp (75 procent) samt støtte i hverdagen og nogen at tale med (34 procent).