De seneste uger er kampen omkring byggeriet på Amager Fælled spidset voldsomt til, og inden længe kan et lignende scenarie udspille sig på Stejlepladsen i Sydhavnen, hvor Københavns Kommune også vil bygge på et naturområde.

En stor gruppe modstandere af byggerierne føler sig kørt over af politikere og hele systemet. Deres oplevelse er en voldsomt udemokratisk proces.

På den ene side står en stor gruppe modstandere af byggerierne, der føler sig kørt over af politikere og hele systemet. Deres oplevelse er en voldsomt udemokratisk proces, hvor beslutningerne er blevet tromlet igennem, og der ikke er blevet lyttet til de mange protester, høringssvar, klager og politianmeldelser.

På den anden side står politikere, embedsmænd og bygherrer, der fastholder, at alle demokratiske spilleregler, procedurer og love er overholdt.

Endnu er det for tidligt at sige, om det juridiske grundlag for at starte byggeforberedelserne på Amager Fælled og planlægge byggeri på Stejlepladsen i Sydhavnen er i orden. Først skal de forskellige klagesager afgøres.

Men et blik tilbage på den godt to år lange proces omkring byggeplanerne på Lærkesletten på Amager Fælled og Stejlepladsen ved siden af Fiskerhavnen i Københavns Sydvestkvarter kan give nogle svar på, hvorfor modsætningerne mellem en stor gruppe borgere og politikerne er så voldsomme. Og hvorfor frustrationerne og vreden er så massiv.

Et kontroversielt budgetforlig

Beslutningen om at bygge på Lærkesletten og Stejlepladsen bliver taget tilbage i september 2018 i forbindelse med forhandlingerne om Københavns Kommunes budget for 2019.

Politikerne demonterer reelt den demokratiske proces allerede fra starten af, mener Knud Erik Hansen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening København.

Daværende overborgmester, socialdemokratiske Frank Jensen vrider armen rundt på partierne i Borgerrepræsentationen og gør det til et krav for at være med i budgetaftalen for 2019, at man siger ja til, at der skal bygges på tre grønne og fredede områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og et område ved Selinevej på Amager. Salget af de tre grunde skal skaffe penge til at betale en del af kommunens metrogæld.

Byggerierne er en erstatning for det tidligere planlagte byggeri på den artsrige gamle Strandeng på Amager Fælled. Tilbage i 2016 effektuerer de københavnske politikere en beslutning fra 1990'erne om at bygge på Strandengen, der aldrig nogensinde har været opdyrket og har en meget høj naturværdi.

Det giver en storm af protester. Over 48.000 skriver under imod byggeriet på Strandengen, og der gennemføres store folkeringe og mange andre protester.

Den voldsomme modstand presser overborgmester Frank Jensen.

Da Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale op til kommunalvalget i 2017 meddeler, at de går til valg på at stoppe byggeriet på Amager Fælled, lægger det yderligere pres på Socialdemokratiet, der risikerer at miste det flertal, partiet har sammen med de borgerlige partier.

Konservative og Venstre, der hidtil har støttet byggeplanerne, melder ud, at de ønsker en anden placering af byggeriet. Dermed smuldrer flertallet.

Den 20. september 2017 meddeler Frank Jensen så, at der ikke vil blive bygget på Strandengen med ham som overborgmester. Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening København kan fejre en stor sejr efter en langvarig kamp. Mange københavnere opfatter det som et løfte om, at der ikke vil blive bygget på Amager Fælled.

Efterfølgende opnår Enhedslisten, Alternativet, SF og Radikale ikke flertal ved kommunalvalget. Frank Jensen fortsætter som overborgmester. Efter valget fastholder han, at der skal bygges på naturområder for at betale en del af kommunens metrogæld. Nu skal det bare være andre områder end Strandengen.

Helt usædvanligt stiller overborgmesteren det som et krav for at være med i kommunens budgetaftale for 2019, at partierne accepterer, at der skal bygges på Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og ved Selinevej på Kalvebod Fælled.

Frank Jensen får SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med i budgetforliget og dermed i aftalen om byggerierne på naturområderne. Kun Enhedslisten og Alternativet vælger at stå udenfor aftalen, fordi de ikke vil acceptere byggerierne på naturområderne.

SF og Radikale er siden blevet voldsomt kritiseret for på trods af deres løfter op til kommunalvalget at være en del af aftalen om byggerier på grønne områder. De to partier forsvarer sig med, at der efter valget i 2017 ikke var et flertal i Borgerrepræsentationen mod byggeplanerne, og at de kunne være med til at gøre aftalen lidt bedre.

Demontering af demokratisk proces

Ved at gøre aftalen om byggerierne til en del af en budgetaftale demonterer politikerne reelt den demokratiske proces allerede fra starten af, mener Knud Erik Hansen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening København.

– De lukker debatten på forhånd. Aftalen betyder, at kommunen og politikere efterfølgende har valgt at være fraværende i den folkelig debat om det fornuftige i at bygge på netop de her områder, for det er der jo allerede indgået en bindende aftale om. De har ikke villet diskutere med borgerne, siger han.

Amager Fælleds Venner er op til vedtagelsen af budgetaftalen i efteråret 2018 forberedt på, at det kan komme på tale om at bygge på andre dele af Amager Fælled. Politikerne har kig på flere dele af Fælleden. Bevægelsen fortsætter derfor protesterne i løbet af 2018.

Få uger før vedtagelsen af budgetaftalen og byggerierne på de tre områder i september 2018 gennemfører Amager Fælleds Venner en stor demonstration på Københavns Rådhusplads med omkring 8000 deltagere.

Et chok for beboere i Sydhavnen

Modsat kommer beslutningen om at bygge på Stejlepladsen i Sydhavnen som en total overraskelse for beboerne i området.

Mange af politikerne anede ikke, hvad Stejlepladsen egentlig er, dengang de tog beslutningen om at bygge der.
Jan Mathisen, Fiskerhavnens Venner

Stejlepladsen er et grønt vildtvoksende naturområde, der ligger lige ved siden af Fiskerhavnen, der stammer tilbage fra 1948 og i dag fungerer som tilholdssted for nogle af de sidste erhvervsfiskere i København. Her er et klondykemiljø med små selvbyggede træhuse og en helt særlig stemning, fremhæver de lokale beboere.

Stejlepladsen har gennem alle årene været brugt af fiskerne til at hænge deres garn til tørre. Også i dag bruges pladsen til det formål. Men med byggeplanerne vil fiskerne blive henvist til at tørre deres garn på et lille hjørne af pladsen.

– Før kommunalvalget i 2017 var Stejlepladsen slet ikke inde i debatten. Der sagde flertallet af politikerne, at kulturmiljøet i Fiskerhavnen var ”unikt, bevaringsværdigt og sårbart”. Stejlepladsen var fredet ligesom Lærkesletten. Så besluttede flertallet i efteråret 2018 at bygge på Stejlepladsen. Over en nat kom flertallet i Borgerrepræsentationen som tyve om natten, siger Jan Mathisen fra bevægelsen Fiskerhavnens Venner, der blev dannet umiddelbart efter politikernes beslutning om at bygge på Stejlepladsen.

>> LÆS OGSÅ: Københavns Kommune vil bygge på Stejlepladsen

– Mange af politikerne anede ikke, at Stejlepladsen var et fredet område, dengang de tog beslutningen, tilføjer han.

I løbet af få måneder i slutningen af 2018 og starten af 2019 samler Fiskerhavnens Venner 17.000 underskrifter imod planerne om at bygge på Stejlepladsen. 10.000 af underskrifterne er fra borgere i Sydhavnen, der har en samlet befolkning på lidt over 20.000. De mange protester rokker ikke ved politikernes beslutning.

Gennem hele forløbet har politikerne fastholdt, at byggeriet på Stejlepladsen ikke vil påvirke det bevaringsværdige kulturmiljø i den gamle Fiskerhavn, der ligger lige ved siden af. Fiskerhavnens Venner har en helt anden opfattelse.

– Man vil bygge over 900 lejligheder i helt anden stil og med et stort antal beboere lige op og ned ad Fiskerhavnen. Selvfølgelig vil det komme til at påvirke Fiskerhavnen. De nye beboere har ikke et forhold til det her miljø. Der vil helt sikkert komme klager over larm, lugt, de hjemmebyggede huses udseende, at der ikke er bådepladser til de nye lejligheder og så videre. Det vil også påvirke miljøet, at der kommer langt mere trafik og langt flere mennesker på så lille et område, siger Jan Mathisen.

Frank Jensen får hjælp af Lars Løkke

Efter vedtagelse af budgetaftalen i efteråret 2018 står de københavnske politikere med det problem, at alle de tre naturområder, de nu vil bygge på, er fredede. Den normale procedure er, at en affredning af et område skal behandles af Fredningsnævnet.

Store beslutninger omkring udviklingen af København er taget uden nogen som helst demokratisk debat og inddragelse af befolkningen.

Som naturbeskyttelsesloven er skruet sammen, er en fredning normalt varig og Fredningsnævnet kan kun ophæve en fredning, hvis tungtvejende samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt. Det sker uhyre sjældent. 

Overborgmester Frank Jensen vælger at gå udenom Fredningsnævnet med ønsket om at få de tre grønne områder affredet. Han tager kontakt til daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Præcist, hvad der foregår i processen, er gemt bag lukkede døre.

Men den 5. oktober bliver der indkaldt til pressemøde, hvor Frank Jensen og Lars Løkke Rasmussen side om side præsenterer projektet med at bygge en kunstig ø, Lynetteholm, udenfor Københavns Havn. De oplyser, at der er indgået en principaftale om anlæg af Lynetteholm med tilhørende havnetunnel og metro.

Hverken Borgerrepræsentationen, Folketinget eller befolkningen har været involveret i beslutningen om det gigantiske anlægsprojekt, før det bliver præsenteret som en kendsgerning.

I lyntempo, kun 20 dage efter, indgår Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance på Christiansborg en aftale om at bygge Lynetteholm. Præcis de samme partier der i Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at bygge på Lærkesletten og Stejlepladsen.

Etableringen af Lynetteholm kædes i aftalen sammen med beslutningen om ved lov at affrede Lærkesletten, Stejlepladsen og området ved Selinevej og affredningen lægges underTransportministeriet.

Det er et markant brud på en mangeårig praksis i Folketinget. Folketinget har aldrig før lavet en affredning ved lov for at sikre et selskab en indtjening.

Tilbage står billedet af, at mens Frank Jensen har fået sin affredning, har Lars Løkke fået et stort prestigeprojekt inklusiv den længe ønskede havnetunnel.

Store beslutninger omkring udviklingen af København er taget uden nogen som helst demokratisk debat og inddragelse af befolkningen.

Affredning gennem særlov

I fredningernes 100 år gamle historie er det aldrig før sket, at en fredning bliver ophævet for at give en kommune mulighed for at sælge et område og tjene penge på det.

Det undrer mig, at et flertal i Folketinget overhovedet vil acceptere at bryde med normal praksis og så direkte underminere den naturbeskyttelseslov, de selv har vedtaget.
Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening

– Fredninger skal jo blandt andet beskytte mod byggeplaner og i særdeleshed, når det drivende for byggeplanerne er at tjene penge. Her er der jo på ingen måde tale om tungtvejende samfundsmæssige interesser. Tværtimod. Derfor undrer det mig såre, at et flertal i Folketinget overhovedet vil acceptere at bryde med normal praksis og så direkte underminere den naturbeskyttelseslov, de selv har vedtaget, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse i november 2018.

Der bliver rejst modstand mod affredningerne. Ni grønne organisationer og bevægelser samler sig i Fredningsalliancen, der protesterer mod bruddet på normal fredningspraksis. Modstanden bliver på blot et par måneder omfattende. På kort tid har 51 organisationer og bevægelser tilsluttet sig. De tager kontakt til politikere, skriver læserbreve, danner menneskering om Christiansborg, demonstrerer og meget andet.

>> LÆS OGSÅ: Minister vil tvangsophæve fredninger i København

Men politikerne tager ikke notits af protesterne. I marts 2019 vedtager et flertal i Folketinget den lov, der betyder affredning af Lærkesletten, Stejlepladsen og Selinevej.

Derefter fortsætter politikerne samt By & Havn med at planlægge bebyggelser på de to naturområder, samtidig med at protesterne fortsætter med henvendelser til politikere, læserbreve, demonstrationer og andre initiativer.

Bred modstand

At der ikke er tale om en lille gruppe utilfredse højtråbende københavnere viser flere undersøgelser.

61 procent af københavnerne er helt uenige i, at der skal bygges på Lærkesletten på Amager Fælled.

Kongens Enghave Lokaludvalg gennemfører i 2019 en borgerpanelundersøgelse omkring kommuneplanen for København. Her siger 77 procent af deltagerne nej til boligbyggeri på Stejlepladsen.

I år har Epinion lavet en meningsmåling for Danmarks Naturfredningsforening. Den viser, at 61 procent af københavnerne er helt uenige i, at der skal bygges på Lærkesletten på Amager Fælled, mens 15 procent er delvist uenige.

Også lokaludvalgene i de to områder er imod byggeplanerne.

Da der i efteråret 2020 er høring om lokalplanerne for henholdsvis Lærkesletten og Stejlepladsen, melder Amager Vest Lokaludvalg klart ud, at de er imod byggeplanerne.

"Amager Vest Lokaludvalg har gennem flere år været optaget af debatten om Amager Fælled og bidraget til debat med borgerne gennem borgermøder og kvantitative undersøgelser.

Siden 2016 har lokaludvalget holdt infomøder, borgermøder og debatmøder med folketings- og kommunalpolitikere, natur- og byplaneksperter, interesseorganisationer og flere end 1300 deltagende borgere. Vi har lavet spørgeskemaundersøgelser, kvantitative undersøgelser og kvalitative undersøgelser om, hvad borgerne ville prioritere i byudviklingen, og om bevarelse og udvikling af bynatur i bydelen – med næsten 7000 besvarelser tilsammen.

Budskabet er klart – bevar Amager Fælled, for mennesker, dyr og miljø! På det grundlag, og sammen med de uafklarede udfordringer i høringsmaterialet, kan lokaludvalget ikke bakke op om, at Vejlands Kvarter opføres", skriver lokaludvalget på sin hjemmeside i forbindelse med høringen.

I Kongens Enghave Lokaludvalg er det et stort flertal, der er imod planen om at bygge på Stejlepladsen.

"Bynaturen og det særegne kulturmiljø i området vil skades af det planlagte byggeri og den byudvikling, der følger i kølvandet af det planlagte byggeri på Stejlepladsen", skriver lokaludvalget i sit høringssvar.

"Stejlepladsen og Fiskerhavnen indeholder en kulturarv, som, når man dykker ned i den, giver et kig ind i selve historien om tilblivelsen af København som by. Den arv mener lokaludvalget, man bør fare mere nænsomt med, end det planlagte byggeri tilsiger, at man gør", står der videre i høringssvaret.

Rekordmange høringssvar

Der kommer samlet set mere end 2700 høringssvar ind til de to lokalplaner for Lærkesletten og Stejlepladsen. Det er rekordmange. Langt de fleste er kritiske, og langt de fleste er imod, at der overhovedet skal bygges.

De mange høringssvar medfører kun ganske få og små ændringer af lokalplanen, de fleste imødekommer ønsker fra bygherre.

Men i behandlingen af høringssvarene bortsorterer forvaltningen al kritik af, at der skal bygges på grønne områder. Det er jo besluttet ved vedtagelse af budgetforliget i september 2018. Høringen om lokalplanen handler for kommunen alene om, hvordan byggeriet på områderne skal være.

– Politikerne har taget en beslutning, hvor det grundlæggende set handler om, hvor mange penge der kan komme ind ved grundsalget. Derefter har de kun villet lytte til kommentarer om, hvordan byggerierne skal se ud. Det har ikke været muligt at få en diskussion med politikerne og kommunen, om der overhovedet skal bygges eller ej, siger Knud Erik Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening København.

>> LÆS OGSÅ: Trods 2700 høringssvar: Forvaltning ser stort på kritik af byggeri på grønne områder

Planen er at bygge et nyt boligområde på 219.000 kvadratmeter med 2000 boliger, skole, daginstitutioner, plejehjem, serviceerhverv og butikker på Lærkesletten på Amager Fælled.

De mange høringssvar medfører kun ganske få og små ændringer af lokalplanen, de fleste imødekommer ønsker fra bygherre. Den største ændring er, at andelen af flade tage, der må bruges til opholdsareal, hæves fra 20 til 30 procent.

Forvaltningen afviser bekymringer over byggeriets konsekvenser for naturen og biodiversiteten på Fælleden og fastholder, at planerne om at plante nye træer, lave grønne facader og sætte redekasser op i den nye bydel vil tiltrække nye arter. Bekymringerne over den forurenede jord i området og de uløste trafikproblemer afvises med, at det er der sikret løsninger på.

Det kendetegner begge lokalplaner, at de kun forholder sig til det område, der skal bygges på, og ikke ser på konsekvenserne for omkringliggende områder.

I forhold til Amager Fælled er der ingen vurdering af, hvad det vil have af konsekvenser for den nærliggende sårbare Strandeng eller for Fælledens dyre- og planteliv som helhed, at man placerer en hel ny bydel med omkring 5000 mennesker midt i et naturområde.

I lokalplanen for byggeriet på Stejlepladsen ses der ikke på, hvilken konsekvens det vil have for kulturmiljøet i den gamle fiskerhavn, der ligger lige ved siden af. Alle bekymrede høringssvar omkring det bliver affejet med, at det er uden for lokalplanens område.

På Stejlepladsen er der lagt op til et byggeri på op til 72.000 kvadratmeter. Den eneste ændring af lokalplanen på baggrund af høringssvar fra borgere er, at højden i en lille del af byggeriet sænkes fra fem til fire etager. Derudover er der ændringer, der imødekommer ønsker fra bygherre.

– Forvaltningen og politikerne tager slet ikke højde for kritikken af, hvilke konsekvenser byggeriet vil have for det unikke miljø i Fiskerhavnen, der ligger lige ved siden af Stejlepladsen. De siger bare, at det ikke vedrører lokalplanen, fordi den kun omfatter selve Stejlepladsen. Men vi har jo netop klaget over, at man ikke laver en lokalplan for hele området, som ser på konsekvenserne for området som helhed, siger Jan Mathisen fra Fiskerhavnens Venner.

Efter høringsprocessen sidder mange aktive i Amager Fælleds Venner og Fiskerhavnens Venner tilbage med indtrykket af en ren skueproces, der intet har med demokratisk inddragelse af borgerne at gøre.

De to bevægelser fortsætter arbejdet med at forsøge at overbevise politikerne om, at de er ved at tage en fatalt forkert beslutning. De argumenterer blandt andet med, at Danmark står i en voldsom biodiversitetskrise, hvor tusindvis af arter er truet af udryddelse, at antallet af grønne områder per københavner er faldet med 14 procent fra 2011 til 2018, og at coronaepidemien har gjort det klart, at der er brug for mere, ikke mindre natur.

Alle argumenter preller af på det politiske flertal bag budgetaftalen. Den 4. februar vedtager de lokalaftalerne, der åbner for byggeri på Lærkesletten og Stejlepladsen. Imod stemmer kun Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne samt Peter Dits Christensen, tidligere medlem af Venstre, der har forladt sit parti, fordi han ikke vil stemme for byggeri på naturområderne.

>> LÆS OGSÅ: Bevægelser kæmper for folkeafstemning om byggeri på grønne områder

Arbejde går i gang inden udløb af klagefrist

Kun 20 dage efter at lokalplanerne er vedtaget, starter byggeforberedelserne den 24. februar på Amager Fælled. Det er flere uger før udløbet af klagefristen over lokalplanen, der først er den 11. marts.

Vi har mødt en mur af tavshed fra politikernes side. Siden de vedtog byggerierne i september 2018, har de ikke villet diskutere, om det er en god ide at bygge på naturområder. 
Steffen Rasmussen, Amager Fælleds Venner

Både Amager Fælleds Venner, Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening har klaget til Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet over fejl og mangler i lokalplaner og miljøvurderinger, men de grønne bevægelser oplever, at byggeforberedelserne fortsætter på trods af klager.

"Klager over lokalplaner har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, medmindre Nævnet træffer en beslutning om, at klagen tillægges opsættende virkning", hedder det i et svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Amager Fælleds Venner.

>> LÆS OGSÅ: Omkring 3000 deltog i folkelig protest på Amager Fælled

Svaret kommer, efter at foreningen har klaget til teknik- og miljøborgmesteren over, at byggeforberedelserne på Lærkesletten er gået i gang inden udløbet af klagefrisen.

I forbindelse med byggeforberedelserne på Lærkesletten er der blevet lagt store jernplader ud på byggeområdet og kørt med store maskiner hen over det. Begge dele mener Amager Fælleds Venner kan være med til at dræbe eksemplarer af den topfredede padde stor vandsalamander og ødelægge dens levesteder. Vandsalamanderen er beskyttet af EU's habitatsdirektiv.

Derudover er bygherre gået i gang med at jage redebyggende lærker med hunde og fugleskræmsler. Noget Amager Fælleds Venner mener, er i strid med jagtloven.

>> LÆS OGSÅ: Naturvenner har meldt By & Havn to gange til politiet den seneste uge

Foreningen har uden resultat klaget til politiet, Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet samt teknik- og miljøborgmesteren i Københavns Kommune over det, de mener er overtrædelser af naturbeskyttelseslovgivningen.

"Forvaltningen vurderer således, at der på nuværende tidspunkt ikke er sket overtrædelser inden for de lovområder, som kommunen fører tilsyn med, og der er derfor ikke grundlag for at gribe ind", hedder det i svaret fra Teknik- og Miljøforvaltningen.

Miljøstyrelsen har uden nærmere begrundelse svaret tilbage, at de ikke mener, at der foregår noget ulovligt. Opfølgende klager har de ikke svaret på.

De andre instanser har endnu ikke ladet høre fra sig.

– Vi får modsigende beskeder fra de myndigheder, der svarer på vores klager. Naturklagenævnet siger, at de er enige med os i, at der er problemer. De sender så klagen videre til Miljøstyrelsen, der afviser den, siger Steffen Rasmussen, formand for Amager Fælleds Venner.

Han har oplevet de sidste to et halvt års proces efter beslutningen om at bygge på Lærkesletten og Stejlepladsen som fastlåst og uden en reel demokratisk debat og borgerinddragelse.

– Vi har mødt en mur af tavshed fra politikernes side. Siden de vedtog byggerierne i september 2018, har de ikke villet diskutere, om det er en god ide at bygge på naturområder. Der har ingen debat været overhovedet, konstaterer Steffen Rasmussen.

Oplevelsen af en udemokratisk proces og politikere, der ikke lytter til deres egen befolkning, har resulteret i, at en gruppe aktivister fra blandt andet bevægelsen Extinction Rebellion ikke så anden udvej end at gennemføre en fredelig blokade af det byggeri, de oplever som en fatal beslutning midt i en alarmerende klima- og biodiversitetskrise.

– At politikerne ikke lytter til borgerne betyder reelt set, at demokratiet har spillet fallit. Vi kræver, at der bliver igangsat en folkeafstemning, som skal beslutte, om byggeriet skal finde sted eller ikke. Hvis en folkeafstemning siger ja for byggeriet, skal vi nok fjerne os, udtalte Ida Dalgaard Nicolaisen fra Extinction Rebellion i forbindelse med den otte dage lange blokade, der endte med at blive brudt af politiet.

>> LÆS OGSÅ: Politiet har natten til tirsdag ryddet blokaden på Amager Fælled

De mange, der kæmper for naturen på Amager Fælled og Stejlepladsen, kan i disse dage undrende konstatere, at samtidig med at Københavns Kommune er ved at nedlægge to store områder med vild natur, har kommunen tilmeldt sig Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks vildeste kommune, der skaber mere vild natur og større biodiversitet.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her