Der er nu indgået budgetforlig i alle landets fem regioner. Alle fem aftaler viser en bedre økonomisk situation end de seneste år. 

Vi kommer fortsat til at skulle gennemføre nogle ret betydelige besparelser, men vi har altså mulighed for nu at lempe sparekravene nogle forskellige steder.
Thomas Balle Kristensen, direktør i Hospitalsenhed Midt

Det kan mærkes, at der i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne blev afsat 1,5 milliard kroner ekstra til regionerne. Det største løft i en årrække. 

Men samtidig melder alle regioner om en fortsat meget stram økonomi, hvor det stadigt er nødvendigt at spare, omprioritere og effektivisere. De ekstra penge er ikke nok til at kunne følge med det stigende antal ældre, kronisk syge og højere udgifter til medicin og nyt udstyr.

Danske Regioner har beregnet, at det vil kræve mindst to milliarder kroner ekstra alene at fastholde det nuværende niveau. Det betyder, at der mangler mindst en halv milliard kroner ude i regionerne for at få budgetterne til at hænge ordentligt sammen.

>> LÆS OGSÅ: Sygehuse får lille løft, men skal stadig effektivisere

I nogle regioner ser det værre ud end andre steder. Specielt hårdt ramt er Region Midtjylland og Sjælland.

Region Midtjylland

I Midtjylland var der op til vedtagelsen af budgetforliget demonstration i Silkeborg den 7. oktober i protest mod de planlagte nedskæringer, hvor sygehuset stod til at skulle spare omkring 16 millioner kroner næste år. Et par tusind sygehusansatte og indbyggere fra området deltog i demonstrationen.

Hele Hospitalsenhed Midt, som Silkeborg er en del af, stod overfor et sparekrav på 50 millioner kroner inden budgetaftalen. Sygehusene har været pressede af et meget stramt budget, stigende udgifter til privathospitaler og problemer med at opnå planlagte besparelser i forbindelse med de seneste strukturændringer.

De ekstra penge fra regeringen betyder, at Region Midtjylland kan tilføre flere penge til sygehusene næste år. Men Hospitalsenhed Midt står kun til at få knap 15 millioner kroner og vil altså stadig skulle spare mange millioner. 

– Vi kommer fortsat til at skulle gennemføre nogle ret betydelige besparelser, men vi har altså mulighed for nu at lempe sparekravene nogle forskellige steder, sagde hospitalsdirektør i Hospitalsenhed Midt, Thomas Balle Kristensen til TV Midtvest, da budgetforliget var en realitet.

Også på det nye såkaldte supersygehus Aarhus Universitetshospital i Skejby har der været protester fra de ansatte, som er pressede til det yderste. 

>> LÆS OGSÅ: Ansatte danner menneskekæde om hospital

Opstarten på det nye supersygehus har været præget af nedskæringer, overbelægning, underbemanding, voldsom travlhed, fyringsrunder og udskydelse af operationer.

Hospitalets massive økonomiske problemer bunder i, at flytningen af sygehusafdelinger til det nye supersygehus har været langt dyrere end forventet, og at sygehuset samtidig har skullet opfylde et krav om effektiviseringer på otte procent.

Effektiviseringskravet er et led i aftalen mellem staten og Region Midtjylland om Skejby supersygehus. Forventningen er, at der kan spares otte procent, når fire sygehuse lægges sammen. 

Protesterne og den offentlige debat førte til, at der blev øremærket 100 millioner kroner til Aarhus Universitetshospital i økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne. Derudover har politikerne i regionen besluttet at tilføre yderligere penge til supersygehuset, som i alt får 214 millioner kroner ekstra i 2020.

Det betyder, at Aarhus Universitetshospital ikke skal gennemføre yderligere nedskæringer i 2020 udover dem, som er i gang nu. Derudover nedsættes effektiviseringskravet fra otte til seks procent. 

Der vil altså stadig skulle gennemføres store effektiviseringer på sygehuset, og budgetforliget stiller også en række konkrete krav, som universitetshospitalet skal leve op til næste år. For eksempel skal der fra midten af 2020 gennemføres 1000 operationer om ugen.

Anja Laursen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd i Region Midtjylland, ser positive takter i regionens budgetforlig.

– Det er positivt, at forliget ikke varsler nye besparelser. Jeg glæder mig også over, at der i forligsteksten er fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø. Men flere hospitaler er stadig underlagt besparelser, og de midtjyske sygeplejersker arbejder fortsat i et meget højt tempo, siger Anja Laursen i en pressemeddelelse.

Region Sjælland

Mens alle partier i regionsrådet står bag budgetforliget i Region Midjylland, har Enhedslisten som det eneste parti valgt at stå udenfor i Region Sjælland, der også har været præget af store sparerunder.

Budgetforliget i Region Sjælland bygger på den allerede i 2019 vedtagne “Økonomiske udviklingsplan”. Den plan betyder, at flertalspartierne allerede i 2019 vedtog nogle nedskæringer, som først skulle udmøntes i 2020, 2021 og 2022.

"Til sammen spares der derfor 177 millioner kroner i 2020 på vores kerneydelser, og man kan ikke garantere, at det ikke vil medføre afskedigelser! Det vil Enhedslisten ikke være med til", skriver Jørgen Holst fra Enhedslistens regionsrådsgruppe på partiets lokale hjemmeside.

Budgetaftalen i Region Sjælland betyder, at sygehusene og psykiatrien tilsammen får tilført 175 nye millioner kroner til næste år. Det vil sige, at mens den ene hånd tilfører nye penge til udvalgte områder, gennemfører den anden hånd nedskæringer på næsten alle områder.

Enkelte områder går fri. Partierne bag budgetaftalen har besluttet, at psykiatrien og de medicinske afdelinger skal gå fri af de nedskæringer, som skal udmøntes næste år. 

"De mest udsatte områder omkring psykiatri og de medicinske afdelinger, som virkeligt er i knæ og nødlidende, får ifølge Heino Knudsen (regionsborgmester, red.) et "løft" i deres økonomi. Hvad består Heinos politikerløft så i? Det består i, at der i 2020 ikke vil blive sparet på disse områder, men “kun” på alle de andre områder. På politikernysprog bliver undladelsen af en besparelse til et løft", skriver Jørgen Holst fra Enhedslisten.

Region Hovedstaden

I de øvrige tre regioner er der en bedre økonomisk situation. Men også her vil der komme omprioriteringer og effektiviseringer på sygehusene til næste år.

Det er en del af økonomiaftalen mellem regeringen og regionerne, at der skal effektiviseres. For eksempel gennem det såkaldte teknologibidrag der blev indført af Løkke-regeringen sidste år som en slags afløser for det meget omdiskuterede krav om årlige effektiviseringer på to procent.

Teknologibidraget fortsætter i 2020. Det betyder, at sygehusene hvert år skal finde en halv milliard kroner ved effektiviseringer som følge af for eksempel indførelse af ny teknologi eller forbedrede arbejdsgange. Pengene bliver på sundhedsområdet.

I Region Hovedstaden er der for første gang i fire år udsigt til, at hospitalerne ikke vil blive mødt af nye sparekrav fra regionen. Samlet set får hospitalerne i hovedstaden 300 millioner kroner ekstra med budgetaftalen, der støttes af alle partier på nær Dansk Folkeparti. 80 millioner af de ekstra penge får hospitalerne selv lov til at bestemme brugen af.

Samtidig åbner budgetaftalen for, at de enkelte hospitaler kan gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer indenfor egne rammer, hvis det ikke går ud over patienternes ret til hurtig udredning og behandling.

Som alle de andre regioner har Region Hovedstaden også særlig fokus på at løfte psykiatrien med budgetaftalen. I hovedstaden får psykiatrien 50 millioner kroner ekstra næste år.

– Vi er meget glade for, at psykiatrien har fået ekstra midler; det er et skridt på vejen til det nødvendige løft, der forhåbentlig kommer med næste finanslov og en 10-årsplan for psykiatrien, siger Marianne Fredrik, forhandler for Enhedslisten i regionsrådet.

Region Nordjylland

I Region Nordjylland har sygehusene også været plaget af gentagne nedskæringer. Her har politikerne bag budgetforliget valgt at prioritere ganske få nye initiativer og i stedet bruge de 134 millioner kroner, de har fået ekstra gennem økonomiaftalen med regeringen, på at skabe arbejdsro og bedre forhold for de ansatte rundt omkring på sygehusene. 

>> LÆS OGSÅ: Aktion i dag mod sygehusnedskæringer

– Det har været en svær øvelse at få budgettet til at hænge sammen, for selvom regionen fik 134 millioner kroner i økonomiaftalen med regeringen, vokser træerne ikke ind i himlen, og det har været nødvendigt med en skarp prioritering, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S) i en pressemeddelelse.

Der skal dog stadig findes samlet set 110 millioner kroner gennem omprioriteringer og effektiviseringer. I Nordjylland står alle partier på nær Konservative bag budgetaftalen

Region Syddanmark

Region Syddanmark har ligesom de øvrige regioner fokus på et løft af psykiatrien, prioritering af flere penge til dyrere medicin samt øget fokus på det nære sundhedsvæsen med øget behandling i eget hjem, i almen praksis og i det kommunale sundhedsvæsen.

Også her er der en presset økonomi, uden at der er lagt op til sparerunder.

Enhedslisten står som det eneste parti i Syddanmark udenfor budgetaftalen. De lokale Enhedsliste-politikere peger på de dårlige overordnede økonomiske rammer som årsag til, at partiet ikke vil være med i budgetaftalen i Syddanmark.

"Aftalen mellem Danske Regioner og Finansministeriet har ikke sikret, at der reelt kan laves et løft i velfærden i regionens budget for 2020. Det har flertallet accepteret. Det har Enhedslisten ikke, og vi støtter derfor ikke budgetaftalen", skriver Vibeke Syppli Enrum og Lars Mogensen, Enhedslistens medlemmer af regionsrådet, i en kommentar til budgetaftalen.

De henviser til, at VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har beregnet, at en reel forbedring af den regionale velfærd på landsplan vil løbe helt op i mellem to en halv og tre milliarder kroner, og at der altså mangler op mod halvanden milliard kroner i regionernes budgetter for at nå det mål.