Det er onsdag den 29. januar klokken 15. Pladsen bag Frederiksberg Rådhus er godt fyldt op. 3-400 mennesker er mødt frem for at vise deres støtte til den kommunale whistleblower Bitten Vivi Jensen.

Bitten redder liv, med det hun gør. Hun burde have en medalje. I stedet bliver hun anklaget.
Jeanette Strauss

Demonstrationen er lagt samme dag, hvor Bitten Vivi Jensen har været til første retsmøde i den sag, Frederiksberg Kommune har anlagt mod deres tidligere ansatte.

Bitten Vivi Jensen er anklaget for at bryde sin tavshedspligt ved at tage kopier af 90 syge borgeres sager med henblik på at afsløre ulovlig og umenneskelig sagsbehandling.

En kriminel handling, mener Frederiksberg Kommune.

Modsat mener forsamlingen her ved rådhuset, at Bitten Vivi Jensen er en heltinde, der fortjener en medalje for at have afsløret den umenneskelige og ulovlige sagsbehandling, mange har oplevet i beskæftigelsesforvaltningen i Frederiksberg Kommune.

Støtte via postkort

Mange af demonstranterne på pladsen er mennesker, der er syge eller har et handicap, og som selv har oplevet at blive trukket igennem endeløse forløb og arbejdsprøvninger. Rundt omkring ses en del elscootere, kørestole og rollatorer.

"Frikend Bitten". "Bitten eller kaos". "Bitten støtter os. Jeg støtter Bitten". Sådan lyder teksten på nogle af de mange skilte, der er lavet til lejligheden.

Først på talerstolen er Esben Søvang Maaløe, Bitten Vivi Jensens nære samarbejdspartner, der også har været med i retten. 

– Det gik godt. Bitten fik lov til at fortælle om, hvad hun har gjort, og hvorfor hun gjorde det, siger han. 

– Mange har ikke kunnet deltage i dagens demonstration, fordi de bor langt væk, ikke har råd eller er for syge. I stedet har mange folk sendt støttepostkort til Bitten, oplyser Esben Søvang Maløe.

Han læser teksten på et tilfældigt kort op: "Kære Bitten. Jeg håber, at du går fri, totalt og aldeles", starter det.

Massive klapsalver og råb fra pladsen viser, at den melding er der total opbakning til. 

Næste taler er Jeanette Strauss, hvis datter blev ulovligt tvangsfjernet af Frederiksberg Kommune. Hun har med støtte fra Bitten Vivi Jensen fået stillet kommunen til ansvar.

– Bitten redder liv, med det hun gør. Uden Bitten og andre whistleblowere ville mange ikke ane, hvad der foregår. Hun burde have en medalje. I stedet bliver hun anklaget, siger Jeanette Strauss.

"Seje Strauss", lyder råbet fra pladsen, da hun er færdig med talen. Alle her ved, at hun og hendes datter har betalt en meget høj menneskelig pris for kommunens sagsmishandling. 

Støtte fra socialrådgivere

Kritikken af socialrådgivere og sagsbehandlere er massiv i forsamlingen. Men talerrækken og fremmødet viser, at der også er socialrådgivere, som er med i kampen mod umenneskelig sagsbehandling.

– Der var engang, hvor personligt ansvar stod skrevet i vores etikvejledning, og hvor vi havde et ansvar i forhold til behandlingen af andre mennesker. Uagtet de rammer vi var underlagt, mente vi, at vi havde et ansvar, siger socialrådgiver Sara Mujinovic, der tidligere har arbejdet i et jobcenter og er taler på demonstrationen.

– Som menneske og som fagperson valgte Bitten at påtage sig det ansvar. 
Et ansvar, jeg mener, alle os, som på forskellig vis arbejder i eller har kendskab til systemet, burde tage. Vi er allesammen med til at understøtte systemet og samfundsdrejningen med vores stiltiende accept, tilføjer hun.

Der bliver jublet på pladsen. Den melding falder i god jord.

Blandt deltagerne er også en gruppe nuværende og kommende socialrådgivere. De holder et banner, hvor Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende kræver social retfærdighed.

Lisa Eltved er nyuddannet socialrådgiver og med til at holde banneret.

– Vi er med til demonstrationen i dag for at sende et signal om, at vi deler de her borgeres bekymring over den behandling, de oplever, siger den tidligere næstforkvinde for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende.

– Ude i virkeligheden bliver vi socialrådgivere udfordret i forhold til det fundament, vi kommer med som studerende. Det giver nogle enorme udfordringer, når vi skal administrere lovgivningen, som den er i dag. Vi må insistere på, at der skal laves lovgivning på en måde, som ikke i samme grad udfordrer vores professionsetiske principper, tilføjer hun.

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende samarbejder med organisationer som Næstehjælperne og de hjemløses landsorganisation SAND.

– Vi tror på, at vi sammen kan skabe forandring, understreger Lisa Eltved.

Endnu en socialrådgiver kommer på talerstolen. Det er René Sand, der arbejder for de hjemløses landsorganisation SAND.

– Det er i stigende grad svært at være stolt af sit fag, når det lidt efter lidt udhules af politiske ambitioner og studehandler, usaglige og knap så faglige betragtninger og sidst, men ikke mindst, rammer den økonomi, som kan kvæle selv den mest ærekære socialrådgiver, slår han fast og understreger, at der også blandt socialrådgiverne er en modstandsbevægelse mod tingenes tilstand.

René Sand bliver mødt med slagråbet: "Sammen er vi stærkere". Gang på gang lyder det råb hen over pladsen.

Medalje til Bitten

Oppe ved scenen står en hvidmalet kiste. Her hviler omsorgen, værdigheden, moralen, retssikkerheden og andre grundlæggende begreber i et demokrati.

– Danmark for folket, hed det engang. Men nu hedder det Danmark for Strandvejen. Alt det, vi var stolte af, er de sidste 40 år blevet nedbrudt skridt for skridt, siger den næste taler, Albert Hytteballe, der præsenteres som poet og samfundsrevser.

– Hvor var fortidens stolte fagbevægelse, da de udskiftede Danmark for folket med en konkurrencestat og forærede vores fælles infrastruktur til banditter i habitter, spørger han blandt andet.

Blandt talerne er også en repræsentant fra fagbevægelsen, Jan Hoby, næstformand i LFS. Han bruger blandt andet sin tale til at efterlyse fagtoppens engagement i den sociale modstandskamp.

– Jeg skammer mig over, at den samlede fagtop ikke står her i dag og støtter Bitten, erklærer han.

Ind imellem talerne bliver der sunget sange, som aktive i de sociale bevægelser har skrevet. 

"Fattigdommen stiger, hvad gør vi nu? Jeg vil kæmpe mod det, men hvad vil du? Vi alle må stå sammen, der er brug for dig min ven. Kæmp, så alle små ka' holde ho'det højt igen", lyder omkvædet til den ene, som går på melodien "Nina, kære Nina" af John Mogensen.

Sangen gjalder ud over pladsen og kan sikkert høres helt ind på rådhuset.

Endelig kommer Bitten Vivi Jensen på scenen, tydeligt træt og udmattet efter en søvnløs nat og en lang dag i retten. Hun bliver hyldet som en popstar.

– Tusind tak for støtten. Uden jer havde jeg ikke kunnet klare det her, siger Bitten Vivi Jensen.

– Vi fastholder kampen for at få en ekstern undersøgelse af beskæftigelsesforvaltningen i Frederiksberg Kommune, understreger hun.

Bitten Vivi Jensen kalder sin gode samarbejdspartner Esben Søvang Maaløe, der har støttet hende gennem hele forløbet, med op på scenen, og sammen modtager de massive klapsalver.

Og endelig modtager Bitten sin medalje. En aktivist i de sociale bevægelser har lavet en flot medalje, der bliver overrakt til hende.

Opsang fra Jonas Eika

Demonstrationen er ved at lakke mod enden. Sidste taler er forfatteren Jonas Eika, der sidste år modtog Nordisk Råds litteraturpris.

– De seneste 10 år er der blevet indført en lang række love, der har gjort livet værre for folk på overførselsindkomst. Blandt andet kontanthjælpsloftet og førtidspensionsreformen. De gør folk mere syge, fattige og nedbrudte i arbejdets navn. De placerer folk på ydelser, der tvinger dem til at vælge mellem mad eller medicin, siger den kendte forfatter.

– Målet er at udvikle restarbejdsevnen. Det er som om, arbejdsevnen er blevet et stof, man grådigt kan udvinde uden omsorg eller respekt for kroppen, der skal arbejde, tilføjer han.

Jonas Eika understreger, at det er en klassekamp, vi står midt i. Det er først og fremmest folk fra arbejderklassen, der bliver ramt af den førte politik.

Sidste indslag på scenen er sangen "I kan ikke slå os ihjel". Al Agami og Sarah da Silva synger medrivende for og får alle på pladsen til at synge med og vugge i takt til musikken. 

En meget smuk afslutning på en stærk manifestation.