16 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Menneskeretsorganisationer kræver stop for logning

Ulovlig overvågning fortsætter

Menneskeretsorganisationer kræver stop for logning

Amnesty og Institut for Menneskerettigheder kritiserer, at Justitsministeriet – for niende gang – vil udskyde evalueringen af de danske logningsregler. Det betyder, at den ulovlige overvågning og registrering af danskernes telefon- og sms-aktiviteter kan fortsætte, selvom EU-domstolen i 2016 kendte masseovervågningen for ulovlig.

It- og teleselskaberne gemmer hvert år milliarder af data, der kan spore danskernes færden. Denne masseovervågning er ulovlig, har EU-domstolen fastslået. Men regeringen fortsætter med at kræve de mange data om danskerne registreret.
FOTO: PJ
1 af 1

Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder kræver, at den ulovlige overvågning af borgernes telefonopkald, sms'er og færden på internettet bliver stoppet.

Siden logningsbekendtgørelsen blev indført i 2007 i forbindelse med terrorpakken, er internet- og teleselskaberne blevet pålagt at gemme milliarder af oplysninger om blandt andet telefonnumre, afsender og modtager, varighed og lokation for sms-beskeder og telefonopkald. Der gemmes dog ikke oplysninger om, hvad der bliver skrevet eller sagt. Der logges også, hvilke hjemmesider du besøger på nettet og sender en besked eller en e-mail.

Denne form for masse-overvågning skal stoppes.
Elise Bangert, Amnesty

I 2016 slog EU-domstolen ellers fast, at masseovervågning er ulovlig og i strid med retten til privatliv.

Dommen fik de svenske teleselskaber til straks at suspendere logningen. Herudover har nationale domstole i Østrig, Holland, Belgien, Rumænien og Slovenien erklæret deres logningsregler for ugyldige.

Men herhjemme lader skiftende justitsministre logningen fortsætte år efter år. Justitsministrene har lovet en evaluering af logningsreglerne. 

Men også evalueringen bliver udskudt år efter år. Justitsminister Nick Hækkerup har netop nu et lovforslag i høring, hvor han lægger op til endnu en udskydelse af revisionen af logningsreglerne til næste år. Hvis forslaget bliver vedtaget, er det niende gang, at et flertal i Folketinget udskyder evalueringen af logningsreglerne.

“Masseovervågning skal stoppes”

Det mener Amnesty International Danmark er yderst kritisabelt:

– Både indførelsen og fastholdelsen af denne form for masseovervågning skal stoppes. Hvis staten vil gribe ind i grundlæggende frihedsrettigheder, skal indgrebet stå mål med den sikkerhed, man ønsker at opnå. En generel og uddifferentieret overvågning af alle danskere, uanset om man er mistænkt for en forbrydelse eller ej, er ikke proportionalt i forhold til det ellers legitime formål om at forhindre, opklare og retsforfølge alvorlig kriminalitet, siger Elise Bangert, jurist i Amnesty.

Foreningen mod Ulovlig Logning lagde i 2018 sag an mod justitsministeren.

>> LÆS OGSÅ: Justitsminister stævnet for ulovlig overvågning

Ministeriet begrunder den ulovlige overvågning med, “… at den nugældende danske logningsbekendtgørelse kan opretholdes midlertidigt som følge af de ekstraordinære retlige og faktiske vanskeligheder, som en målretning af logningsforpligtelsen medfører, og de væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger, som en øjeblikkelig tilsidesættelse ville medføre”.

– Amnesty kan ikke acceptere, at regeringen ikke vil overholde menneskerettighederne, fordi det er besværligt. Justitsministeriet har hverken fremlagt beviser eller fakta, der i tilstrækkelig grad underbygger argumentet om, at det vil skabe væsentlige samfundsmæssige skadevirkninger at standse den nuværende masseovervågning af danskerne, siger jurist Elise Bangert.

Amnesty mener, at de danske myndigheder har mange andre lovlige værktøjer i værktøjskassen, når de skal forhindre, efterforske eller retsforfølge terror og anden alvorlig kriminalitet. En målrettet overvågning med alle tekniske virkemidler kan lovligt finde sted, når blot en dommer kan overbevises om, at der er tale om en konkret, begrundet mistanke.

Amnesty har sendt et brev til Folketingets Retsudvalg, hvori menneskeretsorganisationen opfordrer retspolitikerne til at stoppe den ulovlige logningspraksis.

Borgere bliver påvirket af konstant overvågning

Også Institut for Menneskerettigheder kritiserer, at regeringen lægger op til at lade den ulovlige overvågning fortsætte.

– I et retssamfund er det afgørende, at hensynet til efterforskningens effektivitet ikke står alene, men altid tager udgangspunkt i borgernes rettigheder. Nyttige efterforskningsmidler skal derfor også være forenelige med menneskeretten. Logning udgør en massiv overvågning af borgerne, der ikke nødvendigvis er mistænkt for kriminalitet. Der er derfor tale om et intensivt indgreb i retten til privatliv og retten til beskyttelse af persondata, siger Louise Holck, vicedirektør for Institut for Menneskerettigheder.

Hun tilføjer:

– Overvågningen risikerer at skabe en følelse hos borgerne af, at deres privatliv er genstand for konstant overvågning. Derfor kan logningen også få betydning for borgernes brug af kommunikationsmidler og dermed på udøvelsen af ytringsfriheden.

Institut for Menneskerettigheder henviser til den danske værdiundersøgelse, som blev offentliggjort tidligere i år, der viser stor modstand mod logning blandt den danske befolkning. Kun en fjerdedel af de adspurgte danskere mente, at staten burde have mulighed for at overvåge danskernes e-mail og anden internetkommunikation.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2019 - 13:00   16. dec. 2019 - 13:38

Overvågning

ml@arbejderen.dk
Fakta: Logning
  • Logning gør det muligt at spore og identificere data som blandt andet dato, klokkeslæt, varighed og type af kommunikation, identificere borgernes kommunikationsudstyr og lokalisere mobilt udstyr samt navn, adresse, telefonnummer og IP-adresse for den enkelte borger.

  • Alle disse data gør det muligt at tegne et meget præcist billede af borgeren med for eksempel borgerens vaner i dagligdagen, midlertidige eller varige opholdssteder, rejser, aktiviteter og sociale relationer. Oplysninger giver desuden et indblik i, hvilke sociale miljøer borgeren færdes i.

  • På baggrund af de indsamlede data kan der laves profiler af borgerne, som er lige så følsomme som selve indholdet af de opkald, beskeder og meddelelser, som logges.