Det skal være muligt at trække i mindreårige asylansøgeres lommepenge, og personalet på landets børneasylcentre skal have mulighed for magtanvendelse.

Det er et helt særligt menneskesyn at mene, at et uledsaget flygtningebarn skal underlægges strammere regler end et barn på døgninstitution. 
Benny Andersen, SL

Det er nogle af de i alt 44 nye stramninger på asyl- og udlændingeområdet, som indgår i regeringens udspil til 2025-plan.

Forslagene møder kritik fra Socialpædagogernes Landsorganisations formand, Benny Andersen. Han mener, at uledsagede flygtningebørn er traumatiserede børn, som mindst af alt har brug for straf.

– Det er et helt særligt menneskesyn, at man mener, at et uledsaget flygtningebarn skal underlægges strammere regler end det barn, som er anbragt på døgninstitution, siger han til Arbejderen.

Udfordret område

Regeringen vil "styrke mulighederne for at gribe direkte ind over for de utilpassede uledsagede mindreårige i børneasylcentrene, som skaber uro og har en uønsket adfærd", og det skal være "muligt, at trække i de mindreårige asylansøgeres økonomiske ydelser (lommepenge), hvis de ikke overholder husordenen på asylcentrene".

Socialpædagogernes formand medgiver, at arbejdet med udsatte børn og unge og særligt flygtningebørn er et udfordrende område.

– Derfor er det også uhyre vigtigt, at vi har ambitioner på deres vegne. Der er brug for stærke faglige kompetencer indenfor det socialfaglige felt for at løfte opgaven med unge flygtninge, siger Benny Andersen og tilføjer:

– Magtanvendelse skal altid være den sidste udvej. Indsatsen over for udsatte børn og unge – og altså selvfølgelig også uledsagede flygtningebørn – skal være baseret på omsorg og fokus på trivsel og udvikling. Og det gør vi ikke ved at trække dem i lommepenge.

Personalet mangler uddannelse

Det udgangspunkt bakkes op af Michala Clante Bendixen fra organisationen Refugees Welcome. Hun har mange års erfaring med arbejdet med flygtninge i Danmark.

– På den ene side skal man passe meget på, at der ikke bliver udøvet vold overfor børnene, og at man opfører sig professionelt. På den anden side er der også unge og børn, som opfører sig rigtig, rigtig dårligt – børn, som har været gadebørn hele livet, og som skal takles på en hel særlig måde, forklarer hun overfor Arbejderen.

Michala Bendixen er betænkelig ved forslaget om at give personalet mulighed for at anvende mere magt.

– Selv om de fleste børnecentre er rigtigt gode og trygge steder, som børnene er glade for, er der også eksempler på, at personalet bedømmer situationerne dårligt, siger hun og peger på, at uddannelse og indsigt i børnenes baggrund vil kunne reducere antallet af konflikter.

– Hvis personalet var mere uddannet og fik nogle ordentlige kurser, og man klædte dem lidt bedre på til at håndtere konflikter og forstå, hvad der ligger bag, så ville de være i stand til at dysse tingene ned i et meget større omfang.

Arbejderen har forgæves forsøgt at få udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til at forholde sig til kritikken.