Justitsminister Søren Pind forhandler i disse dage med Folketingets øvrige partier om en ny ekstremismepakke.

Regeringen vil endnu ikke rykke ud med hele det konkrete indhold. Men på regeringens hjemmeside, regeringen.dk, løfter justitsministeren dog sløret for ét enkelt af tiltagene i den nye pakke.  

Det er vidgående, at straffe med fængsel i op til seks år alene for at dele terrorrelateret propaganda.
Jacob Mchangama, Justitia

Det skal koste op til seks års fængsel, hvis man deler ekstremistisk materiale, eksempelvis en video fra Islamisk Stat, på Facebook. Herudover skal internetudbydere blokere hjemmesider med ekstremistisk indhold.

– Ekstremisters og terroristers brug af internet og sociale medier er i rekrutteringsøjemed eksploderet de seneste år, og der er derfor et akut behov for at udfordre ekstremisternes spillerum på internettet, siger justitsminister Søren Pind på regeringens hjemmeside.

Rimer dårligt på retsstat

Konkret vil justitsministeren stramme straffelovens terrorparagraf, så det bliver strafbart at dele såkaldt terrorpropaganda.

I dag kan man straffes for at billige terror eller fremme terrorvirksomhed, men nu vil justitsministeren ændre loven, så det bliver nemmere at straffe folk, der udbreder såkaldt terrorpropaganda på nettet.

– Det er et vidgående forslag, at straffe med fængsel i op til seks års fængsel alene for at dele terrorrelateret propaganda på de sociale medier, uden hverken at billige det eller opfordre til terror. Det forslag rimer dårligt på retsstat og ytringsfrihed, siger direktør i den retspolitiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama.

Justitsministeren vil samtidig oprette en ny særlig enhed i PET, der skal identificere og fjerne ekstremistisk materiale ved at samarbejde med internet-selskaberne. Ministeren vil også oprette en slags digitalt agentkorps på sociale medier, som skal svare igen på ekstreme budskaber.

Logning på vej igen

Samtidig holder justitsministeren løbende møder med it- og teleindustrien og Rigspolitiet for at få forslag til, hvordan den kontroversielle masseovervågning - den såkaldte logning - af danskernes færden på telefoner og nettet kan udvides.

Justitsministeren måtte i foråret droppe sit forslag om at udvide den såkaldte sessionslogning. Forslaget pålagde teleselskaber og internetudbydere at registrere og gemme oplysninger om, hvilke hjemmesider en computer eller mobil besøgte. Forslaget blev lagt i skuffen efter at eksperter, forbrugerorganisationer, menneskeretseksperter, industrien og fagforeninger advarede mod konsekvenserne af det vidtgående forslag.

Det betyder, at der i dag "kun" sker logning af, hvem der sender og modtager en sms og mail.

Det er uklart, hvornår justitsministeren vil fremsætte lovforslag om logning. Noget tyder på, at han afventer en dom ved EU-domstolen, der til efteråret skal tage stilling til, om den svenske og engelske it- og telelogning er i strid med retten til privatliv.

Forslagene er blot de seneste i en række tiltag, der sætter ytringsfriheden under pres – på nettet, blandt religiøse forkyndere og i private kredse. I næste uge fremsætter regeringen en række lovforslag, der indskrænker religiøse forkynderes ytringsfrihed.