I næste uge fremsætter justitsminister Søren Pind sin lovpakke mod religiøse forkyndere. Pakken er en direkte udløber af den aftale, som Venstre, SF, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative indgik i juni i kølvandet på TV2's omdiskuterede dokumentarserie "'Moskeerne bag sløret".

>> Læs aftalen her

Forslaget begrænser ytringsfriheden ved at kriminalisere såkaldt "udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring".

 I øvrigt er det uafklaret, hvad demokratisk dannelse betyder, og hvordan en skole vil blive erklæret udemokratisk. 
Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.

Kriminaliseringen gælder også ytringer på de sociale medier som Facebook, debatarrangementer og i private sammenhænge – eksempelvis en fortrolig samtale mellem to personer. Det skal koste op til tre års fængsel at overtræde justitsministerens forbud.

>> Læs lovforslaget her

Uklart lovforslag

Den retspolitiske tænketank Justitia advarer om, at forslaget kolliderer med både grundloven og internationale konventioner, der beskytter borgernes ret til ytringsfrihed og ret til religionsfrihed.

– Lovudkastet er upræcist og uklart. Det er svært at forudse, hvilke ytringer der er strafbare og hvornår, og dels kriminaliserer lovudkastet både billigelse af alvorlige forbrydelser som terror og mindre alvorlige forbrydelser som bigami, siger Justitias direktør Jacob Mchangama.

Han påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention stiller krav om, at love skal være klare.

Også Institut for Menneskerettigheder kritiserer lovforslaget for at være for uklart og henviser til Menneskerettighedskonventionen.

Advokatrådet kalder det "problematisk", at myndighederne vil forsøge at kontrollere bestemte personers tanker og holdninger.

Kristne advarer

Lovforslaget møder også modstand i de kristne miljøer i Danmark, der hver især har skrevet kritiske høringssvar.

– Uanset hvor mange gode viljer, der måtte ligge i forslaget, fører det til religionsfrygt og undertrykkelse af ytringer, som det var bedre at få frem i den åbne samtale og modsigelse. Det fører til en vilkårlig indskrænkning af ytringsfriheden, som ingen er tjent med. Jeg frygter, at det vil virke stik imod sin hensigt og bidrage til isolering af religiøse samfund og dannelse af parallelsamfund, siger biskop Marianne Christiansen fra Haderslev Stift.

Også Indre Mission kritiserer forslaget.

– De nye lovforslag har en klang af mistænkeliggørelse over for alle religiøse personer og samfund, siger generalsekretær i Indre Mission, Jens Medom Madsen.

– Religionsfrihed og ytringsfrihed hverken kan eller bør skilles ad. Hele vores foreningsdannelse er en demokratisk samtaleform, der har været og stadig er med til at bygge demokrati i dansk forståelse op.

Politikerne vil også indføre en offentlig liste med navne på udenlandske religiøse forkyndere, som skal nægtes indrejse i Danmark. Herudover oprettes en lukket observationsliste med forkyndere – samt deres familiemedlemmer – inden og uden for EU, som myndighederne vil føre skærpet tilsyn med. Denne del af aftalen står SF udenfor.

Institut for Menneskerettigheder advarer om, at "… der kan være en stor usikkerhed og risiko for vilkårlighed i forbindelse med optagelsen på en sanktionsliste med efterfølgende indrejseforbud. Betegnelsen "anti-demokratisk" er meget bred og kan derfor føre til vilkårlighed i anvendelsen. Ligeledes anser instituttet det for problematisk, at udtalelser fremsat i en lukket kreds kan resultere i et indrejseforbud".

Demokratisk dannelse

Herudover skal der være mulighed for yderligere skærpet tilsyn med friskoler, der "… udviser risikoadfærd eller er under skærpet tilsyn". Staten skal blandt andet kunne indsætte en "ekstern observatør på skolens bestyrelsesmøder mv. i forbindelse med skærpet tilsyn og føre samtale med elever uden tilstedeværelse af skoleleder/lærer" for at holde øje med, om skolerne overholder kravet om frihed og folkestyre.

– Ændringsforslagene piller ved flere centrale forståelser af, hvad friskoler og private grundskoler skal leve op til, og hvordan tilsynspraksis kan effektueres, siger Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening.

Han påpeger, at "demokratisk dannelse" ikke er indskrevet som et formuleret krav i Folkeskoleloven, hvorfor det må forstås sådan, at friskolerne nu skal mere end, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

– Det er ude af trit med intentionerne i Grundloven og traditionen for frie skoler. I øvrigt er det uafklaret, hvad demokratisk dannelse betyder, og hvordan en skole vil blive erklæret udemokratisk. Dette er et skred i forhold til den hidtidige praksis, hvor tilsynet primært har været centreret omkring det faglige forhold.

– Det er problematisk at sende en lov i høring, som indeholder helt centrale begreber, der ikke er defineret nærmere, men risikerer at rykke ganske markant ved hele tilsynspraksis og ikke mindst friskolernes og privatskolernes primære opgavedefinition.

Også foreninger, som, ifølge regeringen, modarbejder demokratiet og menneskerettighederne, skal nægtes offentlig støtte og adgang til at anvende offentlige lokaler, hvis de "modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder".