Danske arbejdere har siden krisens udbrud oplevet et historisk voldsomt fald i lønkvoten, det vil sige den andel af den samfundsmæssige produktion, der går til løn. Fra 2009 til 2015 er lønkvoten faldet fra knap 66 procent til 53 procent, viser en beregning, LO har foretaget på baggrund af tal fra blandt andet Danmarks Statistik.

Omfordelingen fra løn til profit skyldes i høj grad, at danske arbejderes produktivitet er steget i et højere tempo end lønnen.

Samtidig har danske virksomheder øget deres profitter markant. Fra 2010 til 2015 steg overskuddet i danske virksomheder ifølge en opgørelse fra FSR Danske Revisorer fra 161 milliarder kroner til 269 milliarder kroner – en stigning på 67 procent.

Omfordelingen af den samfundsmæssige indkomst-kage fra løn til profit de senere år skyldes i høj grad, at danske arbejderes produktivitet er steget i et højere tempo end lønnen. Det er især i industrien, at denne udvikling har taget fart. Fra 2008 til 2014 steg den danske produktivitet i industrisektoren med hele 32 procent.

Til sammenligning steg produktiviteten i hele EU i samme periode kun med godt 11 procent. I Tyskland, som skiftende regeringer gerne har villet sammenligne os med, når det gælder danske arbejderes produktivitet, var der kun tale om en stigning på 6,2 procent.

Lønnen eksporteres

Der sker dog også det, at såkaldt løntunge virksomheder flytter produktionen ud af landet. Det har især DI Dansk Industri gjort meget ud af at understrege, som forklaring på at lønkvoten er faldet i Danmark.

"Danske medicinalvirksomheder er ikke blevet mere konkurrencedygtige af, at fødevareindustrien har skåret ned på aktiviteten i Danmark," har DI's chefkonsulent således påpeget i en erhvervsøkonomisk analyse.

Med en lønkvote på 68 procent må fødevareindustrien herhjemme nemlig bruge mere end dobbelt så meget på lønninger som medicinalindustrien, hvor lønandelen kun er på 32 procent i en langt mere automatiseret produktion – og hvor en stor del af profitten hentes hjem på høje monopolpriser på patenteret medicin.

Ikke naturbestemt

Hidtil har den officielle økonomiske teori været, at lønkvoten i et land altid vil stabilisere sig omkring en fast procentdel af indkomsten fra de producerede varer og tjenesteydelser i landet. Hvis der skulle eksistere en sådan automatik, kunne man fristes til at bruge den til at argumentere for en "genopretning" af lønkvoten ved den kommende overenskomstfornyelse på det private arbejdsmarked. Nyere analyser viser dog, at teorien om en fast lønkvote ikke holder. Globalt set er lønkvoten derimod faldet i de sidste tre årtier.

Selv om arbejdsgiverne og deres foretrukne tænketank CEPOS medgiver, at den faldende lønkvote har forbedret danske virksomheders konkurrenceevne betragteligt, advarer de mod at stille krav om højere løn. Det vil ødelægge den vundne konkurrencefordel, lyder argumentet.

Tidligere har centrum-venstre-tænketanken Cevea udgivet en rapport, der også beskæftiger sig med den faldende lønkvote og spørgsmålet om løn- eller profitdrevet økonomisk vækst. Rapporten sandsynliggør med mange tal, at der ikke er nogen sammenhæng mellem lønkvote og økonomisk vækst, og at løntilbageholdenhed derfor ikke kan bruges som argument for at sikre vækst og beskæftigelse.

"Der er ingen solide empiriske beviser for, at lønstigninger skader den samlede beskæftigelse. Derimod viser udviklingen i en del vestlige lande - herunder Danmark -, at høj løn og høj beskæftigelse kan gå hånd i hånd," konkluderer rapporten.